Den amerikanske crime noir-forfatter James Ellroy blev år tilbage spurgt om sit syn på country musik; ‘white men whining’ var hans prompte svar. Men det er at misse pointen, for vel kan genren være kvælende sentimental, ulideligt corny og decideret selvynkende, men når som bedst bærer den gennem sine historier og melodier det grundstof alle menneskelige glæder, længsler og tragedier er gjort af. Som høres kan f.eks. her på Hank Williams’ ‘Lost Highway’ fra 1948…
2 tanker om “Lost americana”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Kan kun være enig. Specielt Townes hører IMHO til det allerbedste og mest gribende indenfor genren.
Tak for sangen, Jens.
Jeg elsker Country, men det skal være vintage Country.
Det nymodens bavl såsom Keith Urban, Toby Keith, Garth Brooks, Tim McGraw, Kenny Chesney og Blake Shelton, Brad Paisley og hvad de ellers hedder alle sammen, kan jeg ikke udstå. Det er for poppet, glat og overproduceret.
For mig er Country Hank Williams, Patsy Cline, Townes Van Zandt, Gram Parsons, Loretta Lynn, Tammy Wynette, Johnny Cash osv.
og af nyere navne: Ryan Adams og Justin Townes Earle.