Lukket november

I dag for en måned siden udkom det nye LS-album Levende Mænd I Døde Forhold. Ugen efter startede den turné oppe i Thisted, som bragte igennem Viborg, Vejle, Aalborg, Aarhus, København, Samsø, Esbjerg, Kolding, Herning, Odense, Roskilde, Køge til afslutningen i Birkerød her lørdag aften. Tak som fanden til alle jer der kom ud, delte aftener og tog så fornemt mod de nye sange! Førstetrykket af albummet, der stadig ligger på vinylhitlistens top-10, er nu helt udsolgt fra vores pladeselskab. Et andet oplag – uden bonussingle, men til gengæld i ‘crystal clear’-gennemsigtig vinyl – meldes klar sidst i november. Mange spørger på flere koncerter, og jo, anden del af LMIDF-touren er planlagt og sendes afsted i marts til næste år. Vi vil da komme forbi velkendte LS-steder som Train i Aarhus, Viften i Rødovre og Store Vega i København, men glæder os så sandelig også til scener, vi endnu aldrig har spillet ud fra: Rockklubben The Tivoli nede i havnen i svenske Helsingborg, Kosmorama i Bramming, 18B i Harboøre, Maschinenhaus på Kulturbrauerei i Berlin’s Prenzlauerberg, og selveste Hvalsø Kulturhus. Tak for nu, en fornøjelse – vi ser frem!  https://gig.to/LS22

5 tanker om “Lukket november”

  1. Så er to billetter til Berlin koncerten købt samt to flybilletter fra England.
    Sikke en julegave hun får i år!
    Men hey, mon ikke hun blot er glad for forholdet til sådan en levende mand som mig…?

  2. Kæmpe tak herfra. De nye sange gjorde sig godt uanset om det var i Esbjerg, Herning eller hvilket som helst andet sted. Det var skønt at kunne høre hele bandet og fedt med rigtige koncerter igen – det betyder alverden.
    Vi ses til foråret – hvis alle mændene er levende endnu 🙂

  3. Lukket november minder mig om Hilmer Hassigs pludselige død i november 2008. Jeg kan huske, at denne side her dengang bragte digtet Afsked fra 1981 af Søren Ulrik Thomsen, som jo slutter af med “lukket november” – særdeles smukt, rammende og rørende oven på den tragiske nyhed. Her 13 år senere holder Love Shop fortsat Hilmer Hassigs musik særdeles levende.

  4. Ja, nu hvor dagen er aftaget med fireogtyve timer
    Går jeg i et med sæsonen og bliver dunkel
    Tager tælling til ti
    Ligger lig
    For når selv solen putter sig
    Hvorfor skulle så ikke også jeg?
    -og så kan jeg jo passende høre Levende Mænd og glæde mig til koncerterne i foråret.

Skriv et svar