M for Malmö for Morrissey

http://www.jensunmack.dk/wordpress-3/wp-content/images/thumb-shoplifters.jpg

Mens der ventes intenst på, om København er med på tourplanen, står det nu fast at Morrissey spiller Malmö City. Det sker i den store Baltiska Hallen fredag d. 7. april. Billetter at få fra næste mandag på ticnet.se

23 tanker om “M for Malmö for Morrissey”

  1. Uha – det kunne blive en lagt og interessant diskussion 🙂 Den musik, der rammer mig med størst og mest varig effekt, er den musik, hvor kunstneren blotter sig, giver en del af sig selv og lægger nogle personlige følelser i, som jeg på en eller anden måde kan identificere mig med. Hvor socialt velfungerende kunstneren betyder ingenting, tværtimod, den største kunst skabes oftest af folk i ubalance.

    Musik, der udelukkende er skrevet efter kyniske eller intellektuelle overvejelser (og det er ikke M jeg hentyder til her), kan sagtens være interessant, men bliver langsomt glemt igen. God sex behøver nødvendigvis ikke at medføre et langt og lidenskabeligt kærlighedsforhold, men når regnskabet skal gøres op, er det sidste man husker. Oasis (og nu håber jeg ikke, at jeg træder nogen over tæerne) har altid for mig kun været ren facade. For mig er det ikke kunst, men håndværk, og rubriceres i mit indre arkiv sammen med Big Fat Snake. Derfor kan jeg sagtens finde stort velbehag i at skrue op for Rock’N’Roll Star efter et par øl (det kunne jeg trods alt ikke med sidstnævnte!)

    Morrissey udtrykte i Smiths-tiden en længsel, som jeg på det tidspunkt i mit liv i den grad kunne identificere mig med. Han har naturligvis og heldigvis (som jeg selv) fået mere styr på tilværelsen, siden dengang, og skriver en anden type sange i dag. Det har jeg både respekt og forståelse for.

  2. “Ikke mere jodlen” siger du, Jens? Læg mræke til slutningen af I WILL SEE YOU IN FAR OFF PLACES…..det lyder sgu lidt som om han jodler lidt igen, men det er da fint med mig 🙂

    Mht Moz vs The Smiths – hver ting til sin tid, men jeg må give dig ret i, Jens, at Moz efterhånden har skabt så stort og vedholdende værk som soloartist, at sammenligningen ikke længere er relevant! The Smiths var fine, bestemt – men Moz er lavet MANGE fantastiske numre sidenhen – og de nye tracks vidner om, at han fortsat har fat i den (berømte) lange ende!

  3. Aakjæer, du medgives gerne at M sikkert er sjovere på afstand end tæt på. At være i hans band kan kun være en prøvelse af de store. Men det er jo ikke noget nyt. Allerede i The Smiths var M den der bestemte alting, fra hvordan pladecovers så ud, til hvor turnérne gik hen, til hvad de andre måtte spise før koncerterne! En magtbegærlig satan har han altid været, så det kan ikke være derfor du ikke bryder dig om ham som solo-artist.

    Dødstruslerne mod Margaret og Andy og Johnny og whoever er vel en del af den position M befinder sig i, uden for den virkelige verden, med ryggen mod afgrunden. Ikke at de skal undskyldes, men jeg tror de samme ting der gør artisten M til noget så unikt, i mere personlige sammenhænge meget vel kan give sig udslag i den mangel på empati, du antyder.

    Dét gør nu ikke mig så meget. Jeg vælger ikke min pladesamling udfra hvor personligt velfungerende og flinke de forskellige acts er. Hvis det var et kriterium ville jeg nok intet eje med f.eks. David Bowie, Lou Reed, Sex Pistols, New Order, Oasis, Echo & The Bunnymen, Rolling Stones, Stone Roses, listen er lang.

    Nix, det vigtige må være det kunstneriske udtryk, for better or worse. Og her står M – synes jeg – næsten stærkere solo end med The Smiths. Fordi han er blevet moden og har kastet mange af sine mere kitschede manerer og uvaner bort. Ikke mere jodlen, ikke flere gladiolis, sangene og sangeren har nu mange flere facetter end de fantastiske men også meget stiliserende Smiths-sange. Vel er Marr savnet, men M’s nye band skriver når de er bedst også de store episke sange, der er perfekte rammer til M’s intense følelses-malerier.

  4. Billy Bud og Jens, jeg er ked af , hvis jeg fik givet det indtryk, at jeg mener, at alt hvad Morrissey har udgivet post-Smiths er dårligt. Det er bestemt ikke tilfældet. Så var jeg trods alt holdt op med at købe det for længst. Jeg medgiver, at det er unfair, at sammenligne Mozzer’s soloplader med The Smiths alene af den grund at Marr var (er?) en fantastisk guitarist, melodismed og til sidst også producer ligesom Rourke var en fantastisk bassist. Deres samspil var helt unikt for Smiths. På jeres anbefalinger stige jeg nu endnu engang ombord i mine gamle Morrissey cd’er.

    Jeg fuldstændig enig med dig, Jens, i at Johnny Marr post-Smiths har været en kæmpe skuffelse. Skulle der uddeles en lifetime award for uforløst potentiale skulle han ha’ den. Jeg var ikke til Electronic, men synes dog, at han gjorde det okay på de to The The plader, hvorpå han medvirkede. Måske du skulle redde hans karriere ved at indbyde ham til at producere den næste Jens U. plade 🙂

    Der, hvor jeg føler, at det en gang i mellem bliver for meget med Morrissey, er hans evindelige kasten om sig med deathwishes, hver gang han føler sig trådt over tæerne – som da han efter nederlaget i retten til Joyce hilser ham med en sang, hvor han (Joyce) trues med at få halsen skåret over – eller hans udtalelse om forfatteren Johnny Rogan efter dennes fremragende Smiths-biografi: ” Personally, I hope Johnny Rogan ends his days very soon in an M3 pile-up”. Da Morrissey fyrede Rourke, der havde store problemer med heroinafhængighed, fra The Smiths turde han ikke selv at konfrontere Rourke, men satte i stedet en seddel under vinduesviskeren på dennes bil med teksten: ”Andy, you have left the Smiths”. Nogle gange tænker jeg på om Morrissey overhovedet besidder empati, der strækker sig længere end til dyreriget, eller om han mon nogensinde har prøvet at opleve den totale latters velsignelse.

  5. Aakjaer. Du kan bare komme an 😉

    Jeg imødeser med sindsro den fortkommende argumentation. Men vi bliver nok aldrig enige 🙂

    Du kan da ikke for alvor mene, at Moz har “mistet biddet”. Tjek f.eks. teksten til “I Will See You In Far-Off Places”. Jeg kunne også nævne “I have Forgiven Jesus”, “Satan Rejected My Soul” eller “Reader Meet Author” af nyere dato.

    “Viva Morrissey” – Not hate.

  6. Uh oh, Billy. Jeg har dem alle tre – jeg vender tilbage i aften.
    Just meet me in the alley by the railway station.
    indtil da – Stretch out and wait 😉

  7. Tsk. Tsk. Aakjaer – nu er du vel ikke en af dem, som ikke har noget videre kendskab til Morrisseys solo materiale. Du er under kraftig mistanke herfor!

    Morrissey har bestemt leveret klassemateriale, såvel melodisk som tekstmæssigt.

    Her et par tips:

    -Seasick Yet Still Docked
    -Now My Heart Is Full
    -We Hate Is When Our Friends Become Succesfull
    -First Of The Gang To Die
    -National Front Disco
    -Alsatian Cousin

    Og jeg kunne med største lethed have nævnt 20 andre sange, der er på et niveau, som mange vil give deres højre hånd for. Det jeg har hørt fra det kommende album – “lyder bestemt ikke værst”.

    Morrissey har – efter min opfattelse – holdt et meget højt bundniveau.

    Så jeg foreslår, at du køber “vauxhall And I”, “You Are The Quarry” og “Your Arsenal”. Hvis du fastholder din kristik, så må jeg sige, at vi to ligger langt fra hinanden forståelsesmæssigt, hvis du fastholder din kritik.

  8. Yep, den kejtede og uskyldsrene generthed er væk. Og heldigvis da, manden er jo ikke 23 længere, så et voksent udtryk klæder ham nødvendigvis. Johnny Marr vil altid være savnet, en fantastisk melodiskaber og guitarist. Skuffende hvad han har (under)præsteret siden Smiths. Faktisk er det vel bare de to første Electronic-plader, der holder.

    Top-5-beviser på at Morrissey alene kan flyve i samme højde som The Smith når de var bedst:

    1. Now My Heart Is Full
    2. My Love Life
    3. The Last Of The Famous International Playboys
    4. Speedway
    5. The World Is Full Of Crashing Bores

  9. Statement from Morrissey
    30 November 2005

    Statement from Morrissey:

    The latest statements from M Joyce on a BBC 6 radio interview as faithfully reported on the MorrisseySoLow site have been brought to my attention and I feel I should make this reply as an attempt to put the matter straight.

    1. From ’83 to ’87 M Joyce happily and willingly received 10% of Smiths recording royalties.

    2. In ’89, as is documented, Joyce sued Morrissey & Marr for 25% of Smiths recording royalties.

    3. In ’96, Joyce took his claim to court – and on the basis of the 1890 Partnership Act the judge awarded Joyce 25%.

    4. In ’97, M Joyce was paid 215 thousand pounds from me, and 215 thousand pounds from Johnny Marr.

    5. In ’99, Joyce appeared on British television and made the statement: “There was no contract saying we were gonna get 25%.”

    6. In 2001, as a final payment of back royalties, Johnny Marr paid Joyce 260 thousand pounds, plus “costs.” At this time I was in the US and was not served with court proceedings, so Joyce obtained a Default Judgment. He then put forward a claim from me for 688 thousand pounds – well above and beyond the amount Johnny Marr was ordered to pay. In my absence, the figure was not contested.

    7. Since 2001, and because of the Default Judgment against me, Joyce has taken out Third Party Orders against the following societies: my personal bank account in England, Smiths royalties from Warner Music, my personal PRS royalties, my personal PPL royalties, and he has attempted to seize UK concert fees from venue to venue. This money, to date, totals 700 thousand pounds. This figure is in addition to the figures mentioned above.

    8. By grabbing the full total of Smiths royalties from Warner Music (and this means that when the public buy a Smiths CD in the UK, the royalties go to Joyce, and have done so since 2001) Joyce has knowingly deprived Andy Rourke of his 10% Smiths royalties, and has deprived producers John Porter, Stephen Street, Grant Showbiz and Steve Lillywhite (for “Ask”) of their entitlements. Joyce did not declare to the courts that others – namely, the above – were also beneficiaries to the Warner Music royalties.

    9. In 2001, Joyce attempted to seize both my mother’s house and my sister’s house by claiming that I had taken my assets out of the UK; he made this claim even though he had direct access to all of the above – which are in the UK. Joyce eventually dropped both of these claims due to lack of evidence, and he refused to pay the 150 thousand pounds that it had cost me to defend his groundless claims. Joyce also dropped his claim as co-composer with Johnny M on Smiths compositions, and Joyce also dropped his claim for Producer royalties on Smiths recordings, and Joyce also dropped his claim for a share of Artwork payments given to me for providing Smiths record sleeves. There were, in fact, no payments to me for Smiths Artwork. Joyce made a further claim for 25% of all Smiths t-shirts sold during the ’83 to ’87 period, even though there was no evidence that any royalty for t-shirts had been received by either myself or Johnny Marr.

    10. In legal fees alone, Joyce has cost me 600 thousand pounds – this is quite apart from any payments made to him, and is quite apart from any money seized by him. In total, Joyce has cost me 1 million, 515 thousand pounds. This is an approximate figure – it could even be higher.

    11. The Joyce action is continuous. Because of his Default Judgment he continues to take my royalties, and the royalties of others mentioned above, from Warner Music – consequently I have not received record royalties since 2001.

    12. Since 2001, the money claimed by Joyce is charged, to me, at 100 pounds a day in interest.

    13. During the Smiths’ lifetime, when Joyce willingly took a 10% royalty, he did not contribute towards any expenses of any kind, did not take on any Partnership duties or responsibilities, and he received his 10% as gross earnings.

    The point I wish to make is this: Joyce is not poor, unless, living as he does in the Cheshire green-belt, he lives beyond his means. Somehow, he appears to believe that he should have equal financial status to both myself and to Johnny Marr, even though Joyce has done dramatically less than Johnny and I to attain the positions we now have.

    Joyce is not poor because of one reason – me. His career now is the fictitious position of an unpaid ex-member of the Smiths. He has also pursued all of his claims on Legal Aid.

    I don’t make this statement in search of sympathy from anyone, but I wish that the people at MorrisseySoLow who support Joyce would at least get their facts right before they say anything. Even with his 10% share, Joyce was wealthy. Now, he is extremely wealthy.

    What more does he want?

    I have fought the Joyce action as much as I could over the years, but the simple truth is that, under British law, the word of a judge will not be overturned. In the absence of any evidence from the 1980s, the judge in this case relied upon the Partnership Act of 1890 to help Joyce win his claim. Joyce has exploited the judge’s final verdict in order to get as much as he can from me, from Johnny Marr, and also from Andy Rourke.

    Finally, Joyce does not have the legal right to sell unreleased Smiths material – it belongs to Warner Music. Joyce did not pay for the recording time under which any demo material was recorded. Furthermore, Joyce cannot sell any unreleased work by Johnny Marr or Andy Rourke without, at very least, their permission.

    Thanks for reading this,
    MORRISSEY.

  10. Jeg var kæmpe Smiths fan (meget mere end godt var – det tenderede nærmest en besættelse) lige fra første gang jeg hørte This Charming Man. Jeg har købt stort set alle Morrisseys solo-albums, men jeg synes helt ærligt ikke tilnærmelsesvis de har samme klasse som de gamle Smiths albums – nogle af dem er ligefrem kedelige. For det første savner jeg Johnny Marr’s melodier og guitarspil. Han var i høj grad med til at gøre The Smiths til det unikke band de var. Derudover synes jeg Morrissey er blevet too old and grumpy. Den kejtede og uskyldsrene generthed fra er helt væk. Den måde han behandlede Joyce og Rourke på før og efter opløsningen var heller ikke videre sympatisk.

    Min Morrissey top 5 (albums):

    1. The Queen Is Dead
    2. Meat Is Murder
    3. The Smiths
    4. Opsamlingerne (Hatful of Hollow/The World Won’t Listen)
    5. Strangeways, Here We Come

    Min Morrissey top 5 (sange):

    1. I Know It’s Over
    2. How Soon Is Now
    3. This Charming Man
    4. There Is A Light That Never Goes Out
    5. William, It Was Really Nothing

    Hvad har Morrissey lavet senerehen, der bare er i nærheden af dette?

  11. Har også lige fået samme svar fra Ticnet. Selvfølgelig er det lidt besværligt meeeeeeeeeeen ikke umuligt.

  12. Det skal ikke være let, skal det. Her nedenunder ticnet.se’s svar på, om man kan købe biletter fra DK.

    Hej,

    Vi har tillsvidare tvingats stänga av betalning med utländska kort på ticnet.se p g a ökat missbruk av utländska kort men vi avser att hitta en lösning på problemen inom en snar framtid.
    Under tiden är ni välkomna att ringa vårt call-center, 0046 77 170 70 70 för att boka biljetter och då betala in till vårt bankkonto inom tre dagar. Vi skickar biljetterna så fort vi tagit emot din betalning. Du måste skriva ditt bokningsnummer som du får från call-centret samt namn och adress.

    IBAN: SE90 5000 0000 0529 1100 6135
    Swifcode: ESSESESS

    Bank:
    SEB
    106 40 Stockholm
    Sweden

    Mottagare:
    Ticnet AB
    Box 450
    573 25 Tranås

    Med vänlig hälsning
    Ticnet AB

  13. Yeah, “I Will See You In Far-Off Places” er et massivt stærkt nummer. Den anden “undslupne” sang “God Please Help Me” skuffer heller ikke. For de der ikke ved det, kan førstesingle “You Have Killed Me” høres her: http://music.myspace.com/morrissey

    Nobody knows what human life is
    Why we come why we go
    So why then do I know I will see you?
    I will see you in far-off places

    The heart knows why I grieve
    And yes, one day I will close my eyes forever
    But I will see you
    I will see you in far-off places

    It’s so easy for us to sit together
    But it’s so hard for our hearts to combine
    And why? and why? why? why?
    Why? why? why? why?

    Destiny for some is to save lives
    But destiny for some is to end lives
    But there is no end
    And I will see you in far-off places

    Your god bestows protection upon you
    And if the USA doesn’t bomb you
    I believe I will see you somewhere safe
    Looking to the camera messing around and pulling faces

    © SP Morrissey

  14. Lad os få den vega-koncert 6. april så man kan snuppe to aftener i træk i selskab med His Masters Voice…..jeg er helt og aldeles pjattet med det nye nummer I Will See You In Far Off Places…..stort!

  15. Man kan heldigvis godt registrere sig på ticnet.se med dansk adresse. Så denne problematik er umiddelbart ikke længere aktuel.

    Der er umiddelbart en kapacitet på 4.000 i hallen, hvilket er lovende mht. muligheden for at få billet.

    På morrissey-solo.com står der, at billetter “slippes” den 13. februar, men Malmö koncerten figurerer ikke på ticnet.se (endnu).

  16. Det var dog en grufuld tanke at danskere ikke må købe billetter. Har sendt en mail til ticnet og spurgt dem – håber på et positivt svar……….

  17. Super. Gad vide om danskere kan købe billet? For nogle år siden kunne man i hvert fald ikke købe billet til Kulturbolaget over nettet.

    Men Jens har jo gode kontakter i det svenske. Så vidt jeg husker, var han en heldig kartoffel sidst Mozzer gæstede Malmö. Dér var det bestemt ikke nemt at få billet.

    Så Jens – Lad mig endelig snuppe en billet med fra din svenske kontakt 😉

Skriv et svar