Et af de første punknumre, jeg kan huske, er “Oh Bondage! Up Yours” af og med London-bandet X-Ray Spex. Gruppens meget unge sangerinde hed Marianne Joan Elliott-Said, bedre kendt under kunstnernavnet Poly Styrene – og med nordirsk mor og somalisk far et af de alt for få multietniske indslag på punk-scenen dengang for 3 årtier siden. Jeg læste senere, at Poly Styrene var blevet Hare Krishna-tilhænger, og i lang tid hørte man ikke noget fra hende. For nylig udkom så comeback-albummet, Generation Indigo, produceret af Martin Glover, alias Youth fra Killing Joke. Der er nu ikke meget punk over musikken, der snarere leder tanken hen på en M.I.A. minus provokationerne, men med bedre vokal (end M.I.A. og X-Ray Spex).
Men i går kunne jeg læse den meget triste nyhed, at Poly Styrene gik bort her i mandags efter en kræftsygdom, der først blev opdaget tidligere i år. I sandhed en ufortjent skæbne for denne særlige, smukke dame, der inspirerede ikke helt få senere kvindelige vokalister. The Guardian har en velskrevet nekrolog her.
