Hvad skal vi sige til den nye Mercury Rev-plade Born Horses? Der gives næsten udelukkende storladen, ophøjet musik undervejs og usædvanligt meget sjælesøgende tale-sang. Sine steder antager den ensrettede æstetik næsten et udtryk af kitsch, så glansbillede-smukt, vægtløst og nærmest salvelsesfuldt står det hele. Her albummets afsluttende nummer, hvor Mercury Rev for en sjælden klædelig gangs skyld iklæder sig lyden af et rockband og trykker lidt på speederen…
2 tanker om “Mercury Reverie”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Præcis.
Her er jeg efter 4 gennemlytninger i mere end syv sind!
Der er øjeblikke, bestemt….men det ender med at være for højstemt og ja…kitchet!! Specielt de der påtagede sangforedrag!