Ihukommende Jens’ “On the road to Horsens”: Et nyt dansk album med engelsksproget musik bliver i et dansk dagblad anmeldt under overskriften Vejen væk fra post-rock.
En tanke om “Mere namedropping”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Ja jeg vidste ikke lige, hvor jeg skulle smide følgende hentet direkte fra http://weblog.jp.metropol.dk/kulturblog/. At Unmacks kommercielle appeal plejer at ligge under for de peruvianske panfløjtenister på Rådhuspladsen er i sig selv interessant.
ENJOY!!!
24.06.2005: UUNDGÅELIGT
København:
Hu-hej! Der er noget i luften, og jeg ved ikke hvad. Sommer? Solstik? Et hul i ozonlaget?
Love Shops Jens Unmack indtager simpelthen tredjepladsen på den danske salgsliste for uge 26. Imponerende for en mand, hvis kommercielle appeal plejer at ligge under for de peruvianske panfløjtenister på Rådhuspladsen.
Det er næsten lige så overrumplende, som da Bikstok Røgsystem glødede direkte ind som nummer ét for nogle måneder siden, og det lugter lidt af tendens. Der bliver åbenbart købt smal dansk musik (og børnepop, naturligvis) til den helt store guldplade.
Måske hænger det sammen med den airplay, P3 giver Jens Unmack for tiden. Radiokanalen selv er i hvert fald ret tilfreds med at spille flere danske navne. Som om det ikke burde være en selvfølge.
I en frisktastet pressemeddelelse oplyser musikredaktør Lars Trillingsgaard, at “Ugens Uundgåelige” – en sang, der er sikret fem roteringer i æteren syv dage i træk – i 76 pct. af tilfældene har været dansk gennem det seneste halve år. For tre år siden lå tallet på de mindre prangende 39 pct.
Pressemeddelelsen fortæller sjovt nok også om P3’s samarbejde med et af de store pladeselskaber. De udgiver nu “Uundgåeligt vol. 2”, der byder på 22 af det seneste års danske frekvensfængere.
Jens Unmack fra det lille label A:larm er med, så det er jo bare skønt. Eller hvad? For gad vide, hvad sådan en kompilation betyder for salget af kunstnernes egne skiver. Mon ikke P3’s lyttere holder sig til det sikre og går efter radiohittet? Det virker, ja undskyld, uundgåeligt.
Skrevet af Rune Skyum-Nielsen | Kommentarer (1)