En sæson-opskrift fra Liverpool: Tag 6 unge scousers og put dem i 1 liter spilkogende Mersey-vand. Tilsæt under omrøring minimum 2 dl. Love’s Forever Changes-essens. Lad gryden simre mens der hældes lidt Beatles (årgang 1966-67), en hel spiseskefuld Echo & The Bunnymen (ca. Crocodiles) samt et rundhåndet skvæt The La’s i, og vær ligeledes gavmild med den gode uøkologiske nordengelske regn. Rør ingredienserne grundigt sammen og du har The Coral’s nye Roots & Echoes-album. Serveres naturligvis bedst med både salt & vinegar og tempereret fadøl.
Men det er også det mest traditionelle album fra The Coral – de tidligere album har haft mere excentriske Captain Beefheart-agtige tendenser. Den slags er der ikke så meget tilbage af.
Er Roots & Echoes ikke det stærkeste album Coral har smidt på banen? Den lille pause de har haft, har under alle omstændigheder gjort dem en verden godt. Singlen “Who`s gonna find me” kandiderer til en all time Mersey top 5, så stærk er den! Og der gemmer sig flere “gems” derpå – Remember Me, Jacqueline, Put The Sun Back og mange flere. Et overraskende sublimt album, for de kosmiske scousers, man forstår hvorfor Alex “Monkeys” Turner, nævner Coral som dem at stræbe efter