Mestrene fra syndens by

2

‘Mestrene Fra Syndens By’ er et Love Shop-track, der ikke blev fundet plads til på den endelige udgave af Skandinavisk Lyst. Hør outtaket som blog single lige her inde på Ronnie Rocket’s danske musikblog newmusic.dk.

Er vi de brådne kar
lady fallen star
mestrene fra syndens by
glæden ved at glædes påny
Vil euforisk chok
kunne tage os ned i flok
frihed som fra himlen sendt
frydefuld og dekadent
Er vi live and let die
hver speedet lullaby
mestrene fra syndens by
glæden ved at glædes påny
Vil euforisk chok
kunne give dig mere end nok
copypaste af minimum max
skarp som en enarmet saks

4 tanker om “Mestrene fra syndens by”

  1. Endnu ikk et koncertsted 3. maj, men det er der 6. september – hvis måneds piger ikke varer ved (men det er en hemmelighed):

    Love Shop runder af i Koncerthuset
    Koncerthuset, Studie 2 06. september 2013 kl. 20:00
    Få bands er i stand til at komme i gennem, hvad Love Shop har formået.

    Ikke desto mindre har det danske band, med Jens Unmack som eneste tilbageværende medlem af originalbesætningen, nærmest aldrig stået smukkere, stærkere. Fredag den 6. september går de på scenen i Koncerthusets Studie 2.

    Love Shop har en særlig skæbne i dansk musikhistorie. Trioen, som blev dannet af sangskriver Jens Unmack, sanger og mundharpevirtuos Henrik Hall og guitarist og producer Hilmer Hassig, albumdebuterede i 1990, og fik samme år et øjeblikkeligt radiohit med “En nat bliver det sommer”. Derpå fulgte 15 år med syv studiealbums, en lang række hitsingler, endnu flere koncerter og en trofast publikumsskare.

    Love Shop er på det nærmeste blevet en institution i dansk musik. Historien har budt på svimlende opture – bl.a. med nærmest mytiske koncerter på Roskilde Festival i 2004 og 2011 – og tragiske nedture, som først og fremmest er blevet tegnet af Hilmer Hassigs og Henrik Halls alt for tidlige dødsfald i 2008 og 2011.

    ‘Skandinavisk Lyst’
    Efter en længere pause fra både indspilninger og liveoptrædener udgav Love Shop i 2010 albummet ‘Frelsens Hær’, som var det første siden 2003. Det modtog fornemme anmeldelser og blev af mange kaldt bandets bedste udspil nogensinde. I oktober sidste år udkom så opfølgeren ‘Skandinavisk Lyst’, der ligeledes modtog fremragende kritik. Udgivelsen blev samtidig en naturlig afsked med en lang sorgperiode og et genhør med langtidsholdbare popsange, der kendetegner Love Shops univers. Her har kærligheden alle dage har været det bærende element.

    Jens Unmack har som ingen andre formået at stå igennem kriserne. Og selvom han nu må stå ene i front, er han ikke alene, men får følgeskab af et sammentømret band bestående af bl.a. den mangeårige keyboardspiller – og medproducer – Mikkel Damgaard. Når Love Shop i sensommeren besøger Studie 2, bliver det i øvrigt afslutningen på et langt albumforløb og en ligeså koncertrække, så man må nok forvente en helt speciel oplevelse i Koncerthuset 6. september.

  2. Er da et okay-nummer.! Ku’ være spændende at høre live – der er da gang i den 🙂 Tydeligt at høre de musikalske islæt ift. de øvrige numre fra Skandinavisk Lyst. Der er lidt Depeche Mode over de der ‘spillemaskine-sounds’, der kommer fra 1:27 og nummeret ud – gav mig associationer til introen til ‘Fools’ med DM 🙂 :
    http://www.youtube.com/watch?v=N9d62quRYI4

  3. Hvor fedt!

    Den lyder som en tredje halvleg til Skandinavisk Lyst, på samme måde som Playtime E.P var det i forhold til Go! Lidt ekstra kant…. Skarp som en enarmet saks med andre ord 🙂

    Men; skal vi ikke have et fysisk release….. limited edition 7″ måske? Eller blot iTunes så man kan placere den på sin egen version af SL?

Skriv et svar