Heaven knows he’s miserable now….again

I efteråret aflyste Morrissey næsten en hel amerikansk tour, da hans mor blev ramt af sygdom hjemme i England. Touren blev genopsat til nu i starten af det nye år, og er næppe kommet igang inden der er flere problemer. Over weekenden blev tre shows således lagt ned, da Morrissey var blevet hospitalsindlagt i Michigan med en formodet blæreinfektion. Nu er yderligere seks koncerter erklæret aflyst, da det viser sig den stakkels mand lider af blødende mavesår. Touren genoptages – om alt går vel – 9. februar i Las Vegas, Nevada. Et syngende telegram med god bedring herfra til USA, med Morrissey selv som frontmand for The Smiths…

Det chokerende ved at høre The Smiths, som nu her ovenfor, er hvor voldsomt deres musikalitet og ubesværede lethed udstiller Morrissey’s nuværende band, av.

The Smiths-trommeslager Mike Joyce – ham der efter den vundne retssag og en kompensations-betaling på £1.000.000 fra Morrissey/Marr for aldrig udbetalte royalties, står øverst på side et i Morrissey’s store sorte bog over dem, han aldrig tilgiver – har denne weekend lettere kryptisk udtalt sig om The Smiths’ eventuelle gendannelse:

– I actually had a dream that Morrissey, Johnny, Andy Rourke and me were all in the same room and we actually agreed to do a tour. Morrissey said, ‘What song shall we open with?’ and we replied in unison, Hand In Glove. That’s what the show should open with.

Skriv et svar