Gustav Fröding genopdaget

 

Det är tomt, det är bränt, jag vill lägga mig ned
invid sjön för att höra hans tal
om det gamla, som gått, medan tiden led,
om det gamla i Alsterns dal.

Och sitt sorgsna och sorlande svar han slår,
men så svagt, som det blott vore drömt:
“Det är kastat för vind sedan tjugu år,
det är dött och begravet och glömt.

(fra Strövtag i hembygden)

Det svenske band Mando Diao og deres lidt fersk-anonyme engelsksprogede garagerock har aldrig sagt mig noget (og nej, de lyder slet ikke som Manu Chao). Men så opdager jeg pludselig deres album Infruset, der udkom her i efteråret 2012. Og det er helt, helt anderledes. Som titlen antyder, er albummet på svensk og teksterne er intet ringere end digte af en af de største svenske digtere, Gustaf Fröding (1860-1911). Musikken er indfølt, der er piano og strygere og en svensk visetone med dens mange nuancer dukker frem. Jeg kommer til at tænke på Lundell og måske også lidt på de rolige øjeblikke hos Thåström. Og det er selvfølgelig en ros.

Det er som at opleve et helt andet band. Svensk er sådan et dejligt sangbart sprog i de rette hænder; det er tilfældet hos Fröding. Hans ord er smukke og vemodige.

Nørlund sprang ud som den fremragende dansksprogede sangskriver han er (ja, her på bloggen er vi nepotister) med Michael Strunges digte som fødselshjælper. Måske er det noget lignende, vi nu oplever i Sverige?

3 tanker om “Gustav Fröding genopdaget”

  1. Never Seen The Light Of Day-albummet, produceret af Håkan Hellström-produceren Björn Olsson, var slet ikke ucharmerende. Slet ikke mindst pga. den otte minutter lange instrumental ‘Dalarna’ (MD’s hjemstavn), som lød positivt af fjerne svenske skove i sommertid.

  2. Madsen har spillet det en del. Jeg har kun hørt dette nummer. Vil tjekke albummet ud på din anbefaling. Jeg har det nemlig som dig. Bandet har egentlig aldrig sagt mig noget, så jeg gik ud fra, at dette bare var et godt nummer blandt mange mindre gode.

Skriv et svar