Dét må være årets absolutte overraskelse – Pitchfork meddeler, at Metallica og Lou Reed har lavet et album sammen.
Det kan enten have været en underlig fuser eller have kastet noget spændende af sig. Da forbløffelsen havde lagt sig, var det egentlig ikke så underligt længere.
Her er nemlig tale om to særdeles veletablerede navne, der længe har trængt til nye udfordringer. Metallica har været i kreativ krise, siden bassisten Jason Newstead (det, så vidt jeg kan se, mest musikalske medlem af bandet) omsider tog sig sammen, tog sin sorte t-shirt og gik for nogle år siden. Lou Reed er måske blevet lige lovlig litterær (salig Henrik Halls yndlingsskældsord) med fotos, afspændingsmusik osv. og der er ikke særlig meget rocknroll over manden efterhånden.
Alene dét, at den cyklus er blevet brudt, som de Store Brede Bands havner i med tre-fire-fem år mellem hvert album (ofte en kombination af kreativ tørke, forventningspres og hvilen på laurbærrene), er interessant.
Ovenfor kan man se Metallica og Lou Reed spille sidstnævntes “Sweet Jane” ved jubilæumskoncerten i Rock’n’Roll Hall Of Fame. Og de ser jo faktisk ud som om, de kan lide at være sammen.
Kan godt blive lidt træt af den der holdning med at Metallica var gode indtil Black album. Jeg har hørt folk sige det, der aldrig har hørt de fire første albums.
Synes deres seneste Death Magnetic trumfer det meste af hvad gruppen har lavet til dato, men udover at de er glade for guitarer og pedaler, kan jeg sku ikke begribe hvad Lou Reed og Metallica har med hinanden at gøre
Pitchfork kan nu røbe følgende:
Så det lyder da ikke som røvballerock.
Nej nej, de fire første Metallica-albums var ganske rigtigt milepæle. Men derefter var det desværre ikke så spændende, hvad der kom. Mange er glade for det “sorte album”, der vel er deres mest “poppede”, men det er samtidig også her, problemerne startede – Metallica var blevet så store og havde nået en fanskare langt bredere end det sædvanlige metal-publikum, at forventningspresset begyndte at hvile på dem for alvor.
Jvf. hvad der skete for R.E.M. på samme tid efter Out of Time og Automatic for the People.
Echobrain og en gæsteoptræden hos U.N.K.L.E. skulle borge for større musikalitet end at stå bag milepælene Kill’Em All, Ride The Lightning, Master Of Puppets og Justice For All??
Det giver altså ingen mening 🙂
Efter dé fire pletskud har Metallica da også “for alvor prøvet kræfter med musikalske udtryk der ellers dem fjernt”, at det så ikke altid har været lige vellykket er en anden historie…
Jason Newsted var ham, der for alvor prøvede kræfter med musikalske udtryk, der lå Metallica fjernt. Bl.a. dukkede han op hos U.N.K.L.E. og efter Metallica-tiden valgte han at danne det temmelig anderledes Echobrain og spille med i det lige så anderledes fransk-canadiske Voivod.
Det slæber sig af sted som en parodi på rockmusik. Kirk Hammett spiller som en teenager, der lige har fået sit første Slash-sæt komplet med Les Paul-guitar og Appetite for Destruction. Røvballerock er netop ordet. Aldeles uværdigt for de involveredes respektive brands.
Pastor,
Hva baserer du dog din påstand om, at Newstead skulle være den mest musikalske på?
Jeg synes, det lyder rigtigt fedt, også selvom det sikkert ender med en gang habil røvballerock 🙂
Lidt spændende er det. I hvert fald ikke mindre tiltrængt end endnu en mellemkedelig udgivelse fra en af de to parter.
I dette klip spiller Metallica dog lidt for pænt, og Lou skal bruge lang tid på at føle sig til rette. Som om han ikke ved, om det er hans tur til at synge, eller om der lige skal spilles en solo igen.
Er Lou Reed ikke helt og aldeles brændt ud? Sådan har han ialfald længe lydt.