Oklahoma in a coma

Sent mandag nat begyndte Morrissey i Tulsa, Oklahoma den tour, der i april kommer forbi Malmö City, og et helt forår senere også aflægger DK – i form af Roskilde Festival 06 – et besøg. Her nedenfor står førsteaftenens setliste. Ringleader of the Tormentors, den kommende plade, der, efter en på disse kanter bekymrende svag oplevelsesstart, nu heldigvis er ved at vokse sig mægtig, var selvfølgelig stærkt repræseneteret. Det var The Smiths’ bagkatalog også; i Cain’s Ballroom var der blandt de 4 spillede Morrissey/Marr-sange solodebut til både “Still Ill” og “Girlfriend in a Coma”.

You Have Killed Me
Still Ill
The Youngest Was The Most Loved
In The Future When All’s Well
Irish Blood, English Heart
My Life Is A Succession Of People Saying Goodbye
Girlfriend In A Coma
I Have Forgiven Jesus
I Just Want To See The Boy Happy
Reader Meet Author
Life Is A Pigsty
Let Me Kiss You
Trouble Loves Me
How Soon Is Now?
First Of The Gang To Die
I Will See You In Far-off Places
Suedehead
At Last I Am Born
+ + +
Stop Me If You Think You’ve Heard This One Before

BTW – Morrissey’s intro-musik i Oklahoma var amerikanske Smoking Popes’ rawknroll-version af “You’ll Never Walk Alone” – ikke ret meget Manchester at finde i det valg. Smoking Popes-udgaven, som på sin egen ligefremme throwaway-måde er ret rørende, kan fås for hele 8. kr på iTunes…

20 tanker om “Oklahoma in a coma”

  1. Tre ting bør nævnes til denne streng:
    1. Godt at se, at How Soon Is Now? også er med på på turen i år. Det tilhører den bedste del af smiths katologet (hvilket jo er en kvalitetsangivelse af de særlige).

    2. Jeg er enig i, at maladjusted koncerten i Vega er en af de bedre koncertoplevelser Folkets Hus har budt på, men glemmer I ikke koncerten i Saga – den 7. maj for lysår siden….

    3. RTT er ikke så ringe…den har sine vindende momenter og kan godt kravle op blandt de bedste udgivelser dette år, når den er hørt til….

  2. Næh nej, Jane – “it was a good lay!” Morrissey’s kærlighedserklæringer har aldrig været kønsspecifikke indtil (shock shock horror shock) på den nye plade!!! – men det må anmeldere og musikpirater kunne berette videre om – eller der måske ikke tekster med på anmeldereksemplarer 😉 .

    Der er et 7 sider stort interview samt naturligvis en helsides anmeldese af RTT i april-nummeret af Mojo. Jeg tror s’gu jeg køber den 🙂

  3. Hey, suedehead, har altid været min favorit på Viva hate. Selvom slutningen tog mig og vennerne flere år at forstå. She was a good laid…….. a ha, doo daa…..Jeg gav først rigtig plads til senere udgivelser da han udgav: Vaxhall and I…..Som er noget at det mest fantastiske der er udgivet, sideløbende med Buckley’s; Grace…….Hallelujah……
    Morrisseys udgivelser har alle været fantatiske mere eller mindre, men tilbage til udgangspunket; i’m so sorry……………i love it…And the more you ignore me….

  4. Eddie: cool nok. Jeg håber så du kan leve med den tragiske sandhed, at anmeldere får pladerne inden de udgives og ikke nødvendigvis nævner dette for at gøre sig selv til Übermenschen eller tvære nogens fjæs i det – blot f.eks. for at forklare stille og roligt hvordan man har en officiel udgave af en cd der kommer i april. Og at der er anmeldere der ikke lever for at score kassen på videresalg og videregive musikken gratis på nettet.

  5. Håber ikke det forekommer malplaceret ovenpå den denne diskussion om kopisikring, men jeg mindes at Jens på et tidspunkt ytrede, at udveksling af bootlegs er okay, når der er tale om materiale, der ikke er kommercielt udgivet.

    Jeg savner frygteligt en live-koncert med the Smiths fra Oxford Apollo i 1985. Den blev optaget af BBC og sendt på P3 Live, som det hed dengang, hvor jeg optog den på et kassettebånd, der dog desværre forlængst er gået til. Hvis nogen kunne hjælpe mig, har jeg har mange hele koncerter med bl.a. Smiths, Cure, Radiohead, Depeche Mode jeg kan bytte med. Send en mail til aakjaer[snabela]pc[punktum]dk hvis det har interesse. På forhånd 1.000 tak! 🙂

  6. Jeg vælger at følge ringleader Jens’ opfordring til forsoning, selvom et og andet godt kunne fortjene et ord med på vejen.

  7. Jens: fair nok. Den art magtanvendelse vil jeg ikke tvinge den fredsommelige pastor ud i. Næste gang jeg vil prøve at lave en pointe om pladeselskabers belastende misbrug af teknologi over for købere, vil jeg i stedet referere til et album der allerede er på markedet…

  8. Eddie: hvad du antyder om min moral må stå helt for dine egen regning. Jeg har aldrig i mit liv tjent så meget som en krone ved at sælge nogen cd’er jeg har fået at skrive om. Og jeg kunne ikke drømme om at lægge musik jeg har købt eller fået betroet ud på nettet. Ærlig talt synes jeg de antydninger udstiller dig selv mest.

    Og hvis du ikke kan tåle at høre at anmeldereksemplarer eksisterer, så må du vist få lidt tykkere hud. Hvorfor det skal være sådan et tabu begriber jeg ikke. Især i en tid hvor man nemmere end nogensinde kan komme til at hente et forhåndseksemplar, også af Morrisseys album – og nej, det er ikke mig der har lækket det heller.

    Hvis du ikke er misundelig, så godt for dig, men et eller andet må da give dig så ondt i røven.

  9. Som den kvikke del af læserne måtte have opfattet, ja så er jeg ikke til Morrissey. Jeg ejer ikke en cd med ham. Misundelig på dit eksemplar? Hvad tror du? Det relevante spørgsmål er nok nærmere, hvorfor du skulle fortælle, at du har et anmeldereksemplar.

    Eftersom cd’en jo ikke er på gaden endnu, ved du jo ikke nødvendigvis, om den udgave, der kommer i handlen er kopisikret. Men med det syn, du åbenbart har på kopiering, kan man jo så såre forstå, at anmeldereksemplarer er kopisikrede. Det er da mærkeligt, at så mange cd’er havner på nettet længe inden de officielt er på gaden, ikke? Så flosset er alle studieteknikeres moral nok ikke.

    Et besøg i eksempelvis Accord eller Soundstation vidner jo altså også om, at alle modtagere af anmelder-eksemplarer ikke just lever op til den tillid, de bliver vist, når de modtager et eksemplar.

  10. Ha! Intet kan skærpe tonen som at sige man har et anmeldereksemplar. Misundelig? Bare lidt? 😉

    Men ærindet og pointen var nu at det er for tamt at cd’en fremstilles med en totalt uigennemtrængelig kopisikring og dermed ikke kan høres på mp3-afspilleren, og det problem kommer sgu til at gå igen på alles eksemplarer, må man regne med – også Eddies og Billys. Og det er til grin at man derfor er tvunget ud i at downloade den ulovligt hvis det er der man har tænkt sig at spille pladen. Yep, Yugo, har fundet stedet!

    At jeg så kom for skade at nævne hvor eksemplaret stammede fra er jeg ked af.

  11. Har også altid ment, at det er foruroligende at kende Billy Budd!

    Naturligvis er koncerters længde ikke alfa og omega. For lange seancer kan være medvirkende til dalende intensitet. Jeg kan snildt leve uden ”sing-a-long”, bas-soloer mv. Men når man har bagkatalog til det, må man også arbejde lidt for hyren – selv når man hedder Morrissey. Folk uden påskeliljer og bedetæpper har givet forladt Vega skuffede den aften.

  12. 2 her der kender hinanden……..yderst foruroligende!

    M siger koncertlængden er dikteret af hvad stemmen kan holde til. Eller sagt på en anden måde: Den bliver smadret hvis han hver aften presser dens holdbarhed. Would he lie to us?

    Det er dejligt igen at være enig med dig, Billy B. – Maladjusted-koncerten i Vega var som du siger langt, langt den bedste på dansk jord, basta!

    Synes iøvrigt ikke en koncerts kvalitet er afhængig af dens længde…?

  13. Når man ikke ved, hvad man tale om, så er det klogeligt at tie 😉 Hr. Vedder har aldrig været i Baltiska-hallen eller set Morrissey live.

    Så vidt jeg husker spillede Morrissey: Alma Matters, Satan Rejected My Soul, Troble Loves Me, Boy Racer & Roys Keen ved Maladjusted koncerten i Store Vega. Det er nogle sange, som han sagtens kan være bekendt.

    Hvis jeg ikke husker helt galt, synes Hr. Vedder (som jeg kender særdeles godt), at Roys Keen + Boy Racer er helt OK sange. Jeg kan da mindes, at han selv har sat dem på hjemme hos mig.

    I rest my case.

    Tjek i øvrigt “bag-tæppet” på USA-touren: htttp://i6.photobucket.com/albums/y238/dallow/DSC00556.jpg

  14. Kvalitet eller ej. Når man har et bagkatalog som Morrissey, ja så er det at gøre grin med sine fans, når man spiller under en time. Men dette forum afspejler jo ganske klart, at “menigheden” omkring Morrissey fuldstændig har lagt den kritiske sans bag sig. God fornøjelse i Sveriges svar på Valby Hallen.

    Btw, det er vist ikke den generelle opfattelse, at kvalitet og “Maladjusted” er to ting, som går hånd i hånd.

  15. Lover godt for Malmø koncerten, og tænk engang hvis han også smed:
    Interesting drug
    Come back to Camden
    Now my heart is full
    National Front Disco
    – indover, eller hvad med de gode gamle
    Half a person
    Cemetry gates
    samt Sweet & Tender Hooligan

  16. Det er helt korrekt, at ROTT er er langsom starter – men pladen vokser heldigvis ved hver gennemlytning. Det skal blive spændende, hvor godt de nye numre “holder” i en live situation.

    Tjek lige det her billede, hvor nogle fans “er til soundtjeck”. Så er man sgu entusiastisk. http://i6.photobucket.com/albums/y238/dallow/DSC00509.jpg

    Publikums reaktioner på koncerten er – som det nok også var forventet – meget positive, så det lover jo godt. http://tour.morrissey-solo.com/

    Hr. Vedder (DKs største skabs Morrissey fan). Kvaliteten af koncerten spiller også ind 😉 Du ved jo godt, at Moz har spillet ca. 1½ time de sidste 2 gange, han har gæstet København (store vega + grå hal). Men det er korrekt, at han spillede knap én time, på Maladjusted touren (ligeledes Store vega), men for satan, hvor var det en god time. Helt klart min bedste live oplevelse med Morrissey.

    Jeg bliver nok nødt til at sygemelde mig idag. Det smerter mig så kraftigt, at Smølle ikke kan rippe sit gratis anmelder-eksemplar. Det er nogle forfærdelige problematikker du er stillet overfor!

    Men Billy vil gerne være den barmhjertige samaritan. Send du bare dit eksemplar til mig. Så skal jeg aflaste dig for pinen.

  17. Hold da op. Det ser jo næsten ud som om Morrissey formår at levere et live-sæt, der denne gang overstiger en time. Han glæder sig sikkert til Roskilde, hvor han nok er nede på sine foretrukne 55 minutter.

    Til Smølle er der jo kun at sige, at man da ikke må håbe, du har betalt for meget for dit anmelder-eksemplar, når nu du ikke kan rippe det….

  18. -smølle du kan jo bare hente den ulovligt på nettet, så er der ingen restriktioner 😉
    IKKE at jeg kunne finde på det, vel, nej da….

    Men som sædvanlig køber jeg nok alle formater af albummet og singlerne – for hvordan skal man da leve uden mindst tre eksemplarer af det samme album (nej, fire hvis du medregner det fra nettet som du allernådigst kan høre på din MP3-afspiller)!

    Pladeselskaber er generelt de onde, sådan er det bare (undskyld Nørlund!)

  19. Er det ‘Still Ill’ og ‘Girlfriend in a Coma’ der er solodebuterne? Måske ikke lige de allerførste fra min ønskeseddel 😉 Men det kan jo være han når at blive træt af dem inden Malmö, Moz!

    Det er i øvrigt en plade der vinder ved genhør, er jeg enig i – eftersnakkende som altid…

    Stadig er det irriterende, at mit fuldt lovlige anmeldereksemplar ikke kan rippes til mp3, så man kan lægge det på sin Zen. Hvorfor i himlens navn tror nogen det giver folk lyst til at købe flere cd’er, at man spolerer disse cd’ers funktioner og forringer det produkt folk betaler for – og betaler dyrt for her i landet?

Skriv et svar