Afsted på tour i Syamerika udstyrede han først sit band med antiroyale t-shirts (Chile). Så iklædte han dem fuld drag inkl. bh (Argentina). Og senest i Rio De Janeiro blev de ydmygede stakler beordret til kun at optræde i Brasil-gule shorts. Guitarist Boz Boorer ses ikke på billedet, men for hvem der ønsker vide det, var han atter anbragt i kjole, paryk og læbestift. Morrissey selv var som altid ulasteligt klædt. Naturligvis. Ham der betaler bestemmer og vil bare aldrig selv være til grin.
9 tanker om “Morrissey’s kostumeshow fortsætter”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.

Delvist enig Jens. Hans stemme er jo blevet et særdeles stærkt våben. Og ja der er rigtige fine momenter på også de nyere albums. Rigtige fine endda.
Men teksterne, er blevet dårlige kopier af det der var engang. Blottet for den humor der var overalt i The Smiths.
“Something Is Squeezing My Skull” er dog et formidabelt nummer.
Men han savner Marr eller for den sags skyld Stephen Street.
Hørte Bona Drag i går, og der i det tidlige MorrisseySolo.com, var der stadigvæk også popperler, humor, og afvigerens overskud.
Nu er der kun vrede, modstand og trættende gentagelser.
“It takes strength to be gentle and kind”
Personen er blevet svært at holde ud, men kan nu stadig godt lide hans nye musik når som skarpest. Både You’re The Quarry og Years of Refusal står jo begge som stærke albums, hvis man ellers kan abstrahere fra det ærgelige menneske som har begået dem.
Hørte sidstnævnte for ikke længe siden. Mindede musikalsk og i lyd sine steder (‘Something Is Squeezing My Skull’, ‘All You Need Is Me’, ‘I’m OK By Myself’) nærmest om………Sex Pistols. Morrissey som forsanger for dem back in the day er slet ikke nogen dårlig drøm.
Har foranlediget af skriverierne her på siden, lyttet til mine Smiths skiver igen. Og hvilken kontrast der er til det freakshow His Mozzness nu sørgeligt er blevet.
Det er ikke til at begribe, at den Morrissey der var i The Smiths, er endt ud med at blive netop det han var i opposition til dengang .
Det må du nok spørge Christer Sjögren om. Men Vikingarna er decideret grymma ved siden af M’s nuværende metaltrætte Damhuskrosjam af et band.
PS – Nattens band-dresscode i Sao Paulo: Røde t-shirts med ASSAD IS SHIT trykt i hvidt.
“Morrissey har så meget brug for et nyt og bedre band” – er Vikingerne ledige?
😉
Det kan godt være, at Morrissey føler sig tryg, men gør andre? Og hvordan kan man tage mandens sange alvorligt, hvis de serveres af et band i dén mundering?
Engang var det musikken. der talte, når det handlede om Morrissey.. Nu er det noget helt andet. Hvor trist er det ikke? I min verden trist.. Jeg er tættere på at græde end at grine..
Morrissey har så meget brug for et nyt og bedre band, der kan ryste ham ud af tryghedens defensive verdensbillede.
En whistleblower? Det er der. En roadiefyr, som kort nåede at smage lidt af Morrissey’s medicin og skrev om det i The Times for fire år siden. Den avis er pay-only nu, men her et uddrag andetsteds fra af absurditeterne: http://stereogum.com/7871/youd_probably_get_fired_as_morrisseys_roadie_in_un/news/
Jeg har en fornemmelse af, at Morrisseys næste turné bliver enten med andre musikere eller med slet ingen. Hvorfor er der dog ikke en whistleblower et sted i den kult?