Og her står jeg midt mellem Simpsons sæt og Ulige Numres sæt. Jeg har aldrig oplevet Ulige Numre før i livesammenhæng (alle ved forhåbentlig hvor positivt jeg omtalte deres ep her på bloggen), men de var helt og aldeles overbevisende med deres velskrevne og personlige sange (trods navnet er det ikke kun hver anden sang, der er god) og et scenenærvær, der matcher. Deres udtryk forener det bedste fra en dansk sangtradition med en tidløshed, vi kender fra… nå ja, The Walkmen. At få en aalborgensisk sal til at skråle med på en sang om København er dertil en bedrift. Kort og godt: Ulige Numre er der mest overbevisende nye/nyere danske band, jeg har oplevet i lang tid.
Helt enig – selvom jeg ikke var i Aalborg. Så dem for nogen tid siden i Roskilde sammen med Mellemblond. Helt fantastisk stilsikkert, og absolut båret af charme og musikalsk overskud. Meget imponerende af et så uprøvet band. Bringer mindelser om Håkan Hellström og – ganske rigtigt – Walkmen. Ikke det værste at blive mindet om! Glæder mig til UN sammen med Mikael Simpson i næste uge på Gimle, Roskilde.