Hørte Morrissey’s nylige KCRW-interview i sidste uge, hvor han blandt meget andet fortalte om sin egen besættelse af musik allerede som pre-teenager. Morrissey selv har efter sigende for vane altid at spørge nye folk han omgiver sig med, hvad deres allerførste pladekøb står som. Og er svaret ‘forkert’, altså meget langt væk fra den klassiske Bowie/T. Rex-single, well, så er man måske ret hurtigt ikke mere en person Morrissey ønsker omkring sig! Hans egen pladebutiksdebut var Marianne Faithfull’s single ‘Come Stay With Me’.
Min første udenlandske 7′-single var DK-landeplagen ‘Ballroom Blitz’ med The Sweet, lynhurtigt efterfulgt af mere obskure Alvin Stardust’s ‘My Coo Ca Choo’, samt Chicory Tip’s brillante ‘Good Grief Christina’. Læste med stolthed i The Smiths-tiden, at Johnny Marr – sammen med sin da bedste ven Morrissey – kørte 250 miles udelukkende for at erhverve sig et brugt eksemplar af sidstnævnte. Første danske album her var ‘Gasolin’ 3′, det næsten samtidig med første udenlandske, Sparks’ helt egen og ekcentriske ‘Kimono My House’, hvis udråbsstegn af et cover ses formindsket her ovenfor.
Lad gerne høre jeres debutindkøb…
PS – Hvis man ikke kender og elsker den allerede, står Chicory Tip’s 3 minutter og 2 sekunder lange ‘Good Grief Christina’ btw. i glemmekassen hos iTunes til 8 kr.
Hm, jeg er jo ældre. Men jeg er stadig stolt over min første single: Janice Joplin: Me and Bobby McGee. Den næste var en Jimmy Hendrix single, men jeg kan ikke huske, hvilket nummer det var. Nok Hey Joe. Til gengæld kan jeg ikke huske, hvilken LP var den første, jeg købte. Sikkert fordi det var Shubidua eller sådan noget.
Til gengæld kan jeg huske første gang jeg købte en LP på helt egen hånd. Altså uden at mine venner havde en finger med i spillet. Jeg hørte et nummer med det helt nye band Kliche i radioen og blev fuldstændig overvældet. Styrtede ned og købte Supertanker (1980) og hørte den 100vis af gange. På det tidspunkt havde jeg ikke “mødt” musikbranchen endnu…
Der var jeg heldig. Mit første eget pladekøb som 14-årig var singlen “Let’s Dance” med Bowie. På B-siden er “Cat People (Putting Out Fire)”, og jeg har den endnu. Ville Morrisey virkelig godkende den?
Heldigvis fik jeg først købt mig en pladespiller i 2002 og kan derfor undsige mig de værste pinligheder. Første 12″ album var Never Mind The Bollocks som jeg aldrig hører og første 7″ var “The Way you wear your head” med Nada Surf dagen efter den udkom. Den hører jeg tilgengæld tit pga den helt fantastiske b-side som hedder “Neither heaven nor space” – kan stærkt anbefales alle Nada Surf entusiaster som ikke kender den.
Første cd derimod er en anden historie, dog er Shubidua 14 ikke længere at finde i min cd samling.
ELO og AC/DC er da i orden på deres egne præmisser.
Jens har engang kaldt AC/DC for “heavyrockens Ramones”, og det er ikke helt i skoven.
ELO var mest interessante i starten af deres karriere, synes jeg. En del nyere navne (interessant nok især amerikanere) har ladet sig inspirere af ELOs lydbillede. Her tænker jeg på f.eks. The Flaming Lips og Grandaddy.
Aaaargh Christ, here goes…
1. ELO “Discovery”
2. AC/DC “Power Age”
…der røg den weekend hos Moz 🙂
Husker stadig dagen, hvor jeg stod i Stereo Studio i Aalborg og traf den endelige afgørelse: Erasure eller Pet Shop Boys. Historien har heldigvis givet mig ret i det rigtige valg: Actually, Pet Shop Boys.
Første single var, og det ville jeg egentlig helst fortrænge: Bananarama: Love in the first degree. Argh, men jeg var kun 11.
Mynheer og aakjaer, I bliver vist begge straks inviteret på gratis sensommerferie hos The Last of the Famous International Playboys!
Musikkassette : T.Rex – T.Rex
Longplaying plade : Lou Reed – Transformer
Mon ikke det kan give et kvalitetsstempel fra Moz!
Jeg må kunne bestå Morrissey-testen. Jeg kom fra et grammofonløst hjem og fik i igennem mange år al min musik igennem i hundredevis af kassettebånd, som min bedste ven overspillede til mig.
Da jeg endelig selv fik råd til at købe en pladespiller, havde jeg 5 Smiths albums med i posen fra den lokale pladepusher … og jo, de høres stadig ind i mellem.
Min første 7″ var Culture Club – Karma Chameleon, første 12″ Pet Shop Boys – It’s A Sin, Første LP Madonna – True Blue.. min musiksmag fra jeg var 7-11 var åbenbart en rendyrket homokliche.
Mine første indkøb for de surt sammensparede skillinger, optjent ved at løbe op og ned med aviser under armene på mange af Østerbro’s opgange i året 1984:
7″ Phil Collins – Sussudio
12″ New Order – Blue Monday
LP TV2 – Nutidens Unge
Med fare for at være en person Morrisey ønsker at lægge maksimal afstand til:
Johnny Wakelin: “In Zaire”.
Pga. sparsomme lommepenge lod min første LP vente på sig, men da den blev indkøbt var det så til gengæld The Sweets “Biggest Hits”, fundet i FONAs tilbudskasse!
7″
Chris Rea: On the Beach (Ikke købt, men vundet som 12 årig i en dansekonkurence på det lokale sodavandsdisko. Vel og mærke før jeg fik en pladespiller)
LP: Speak and Spell/Depeche Mode
CD: The Oueen is dead/The Smiths
Min var Pet Shop Boys – Actually. En plade, jeg sagtens uden skam kan sætte på igen. At der efterfølgende både kom D.A.D og Def Leppard i posen, må jeg lære at leve med.
På Heriot-Watt University i Edinburgh laver psykologer en storstilet undersøgelse af sammenhængen mellem den musik, folk lytter til, og deres personlighed. Alle kan deltage – besøg http://www.peopleintomusic.com/.
Det er tilståelsens time: Jeg fik Brødrene Olsens debutalbum i fødselsdagsgave. Men det er godt nok også så længe siden, at jeg må være blevet tilgivet. Mit første egentlig indkøb var Slade In Flame med Slade. Jeg så også filmen, men den husker jeg ikke så meget fra. Albummet var til gengæld godt, og en overgang var jeg endog medlem af Slades britiske fanklub.
PSB – Actually
Iron Maiden “Somewhere in time” fra 1986 – jeg købte den omk. ’88-’89. Klassisk heavy metal og stadig værd at høre.
http://en.wikipedia.org/wiki/Somewhere_in_Time_(album)
Hmmmm,…
7″: Shakin Stevens – You drive me crazy
LP: Shubidua – 7’eren
Der er løbet noget vand i åen siden da….
Det må vist være: “Midt om Natten” med Kim Larsen.