Nogle afskeder gør langt mere ondt end andre

Har fået lyttet mere på det nye og sidste Kent-album, der nok aldrig her vil komme i nærheden af en personlig top-5 over bandets bedste udgivelser. Men så længe Berg & co. stadig er istand til at lave så formfuldendt perfekte sange som følgende Då Som Nu För Alltid-afskedsnummer, ‘Den Sista Sången’, bliver Kent’s snarlige opløsning kun begrædt herfra…

7 tanker om “Nogle afskeder gør langt mere ondt end andre”

  1. Det er kl. 13.00 i Hagakyrkan, så der bør ialfald være plads nok.

    Men enig, Ljungström er ren klasse, i min optik helt deroppe med Thåström. Vi må snart have en top-10-liste eller noget over bedste OL-sange. Måske på tirsdag…

  2. Næste tirsdag?!
    Det var 4. maj, han… Kun 54 år gammel.

    For mig, som er förälskad i svenskerne hvad angår musik, var han den største.
    Jeg har hørt ham siden solodebuten i 1993, nu bliver man helt rørt.

    (Hm, kan jeg mon komme derover?)
    – Så må vi spille Olle Ljungström i næste uge, til ære for ham!

  3. 😉

    Btw Olle bliver først begravet næste tirsdag i Göteborg. Hvorfor er de så langsomme i Sverige til at begrave deres døde?!

  4. Det er godt I tager albummet op.
    Først interesserede det mig ikke rigtig, men da jeg hørte nogle sange herovre, ændrede det sig. Det er pænt af dem at lave sådan en god afskedssang – alle vil stå med armene i vejret og synge med, et smukt farvel!
    Sørme om jeg ikke også har hørt Håkan, på grund af jer. Han appellerer ikke rigtig til mig, har aldrig gjort det (måske skal man være mand?) men ”Din tid kommer” er jo en Swedish classic!
    Nu Olle ikke er her mere… (Vi taler om det en anden dag). 🙂

  5. Lad os endelig få HH til Kbh! ‘Din Tid Kommer’ er helt på toppen, track 1 og track 3 har også ting der er ok fine (omend langtfra klassisk Håkan-fantastiske), hvorimod ‘Brinner In The Shit’ (track 3) muligvis er det dårligste nummer Håkan nogensinde har udsendt.

  6. Jeg er helt enig i, at Kent vil blive savnet. Det er helt oplagt, at de vil slutte deres farvel-koncerter med “Den sista sången”, som er et fremragende nummer.

    Efter jeg endelig fik fat i vinylen – så jeg kunne sidde med tekst-arket, mens jeg hørte pladen nok engang – og så steg min begejstring for hele albummet, hvor de bedste skæringer efter min vurdering er på side C og D.

    Sammen med non-album tracket Egoist, som er ude på en flot rød vinyl med en rose på coveret, så er jeg alt i alt yderst tilfreds.

    Det er nok ikke en all-time top 3 – men mindre kan også gøre det, fordi Kent har sateme lavet meget godt.

    Off Topic: Er jeg ikke enig i Jens vurdering af Håkan EP´en 1974. 1. singlen “Din tid kommer” er årets fedeste single og de øvrige numre er rigtigt gode, men skal høres nogle gange. Selvom sangene har en ubestemmelig melodi-grand-prix inspiration, så synes jeg, at de er super fede. Så når HH er færdig med Ullevi, så skal kan være så hjerteligt velkommen i KBH. Det er alt for længe siden charmetrolden har været her.

Skriv et svar