Næste fredag kl. 21.45 på Northside’s Red Stage spiller Cincinatti, Ohio-bandet The Afghan Whigs, hvis souldryppende fuldmåneintensitet som oftest har udgjort fantastiske liveoplevelser. Greg Dulli & co. er lige nu pladeaktuelle med In Spades og meldes fra England i brændende storform på begyndelsen af deres Europa-tour. Her en amerikansk TV-optagelse fra sluthalvfemserne, hvor Greg Dulli & co’s full-on swagger heller ikke lader sig fornægte. Hvis på Northside, gå for guds skyld ikke glip af The Afghan Whigs…