Her er måske et lille dilemma. Her til aften er der helt pludselig dukket et nyt album op med U2; det hedder Songs of Innocence og er frit tilgængeligt for alle, der nogensinde har købt noget på iTunes – og der er en sang om The Ramones, en anden sang dedikeret til Joe Strummer og en tredje har gæstevokal af Lykke Li. Og nogle af sangene er produceret af Brian Burton fra Broken Bells. Hvad siger denne blogs forfattere nu til alt dette?
11 tanker om “Nyt album med U2”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.
Har først fået snøvlet mig sammen til at høre U2’s nyeste nu. Har ikke haft så travlt efter alle de mavesure anmeldelser der er blevet pladen til del. Må på den baggrund sige, at det i mine ører på ingen måde står så galt til ennda Faktisk positivt overrasket. Ikke året bedste plade – så langt fra – men mere end OK. Er det ikke blevet lidt moderne at give U2 svineren??
Manglende styrke i stemmen? Brandon Flowers har da ikke sunget bedre på et Killers-album nogensinde …
@Jens. Jeg noterede mig skam, at du også var positiv i dit indlæg 😉
@ Billy Budd – Med ‘Bono’s dødvægt’ mener jeg at han, som den Narcissus han er, altid fylder voldsomt som person og alene kræver den spotlight, der fordelsvis istedet burde ligge på hans bands musik. Og skriver jeg ikke i samme åndedrag, at dette vel IMHO er det bedste i mange, mange år fra U2!? Så det. 😉
Enig med Billy Budd. Efter 5 gennemlytninger får jeg et billede af U2’s bedste album i henved 20 år. De første 4 numre snyder, da de er sådan lidt U2 classic. De resterende 7 numre er derimod fremragende. Enkelte geniale.
I mine øre lyder U2 bedre end længe, selvom der også er nogle svipsere i mellem.
Til gengæld synes jeg, at Bono aldrig har lydt svagere (og her tænker jeg ikke på teksterne.) Hans stemme har mistet sit særkende og sin styrke og er lidet markant.
I mine øre lyder U2 bedre end længe, selvom der også er nogle svipsere i mellem.
Til gengæld synes jeg, at Bono aldrig har lydt svagere (og her tænker jeg ikke på teksterne.) Den har mistet sit særkende og sin styrke og er lidet markant.
Sig mig. Har i ulejliget jer med at høre albummet et par gange?
Jeg synes ærlig talt at behandlingen af U2 og især Bono er useriøs. Det var på samme måde som da der kom en nyt fra Coldplay.
Jeg vil medgive, at jeg efter 1. gennemlytning var behersket positiv, men nu – efter 5 gennemlytninger – er meget positiv. Efter min ydmyge opfattelse holder albummet hele vejen igennem.
Hvad mener Jens egentlig mht. Bonos dødvægt? Er det den vokale formåen, teksterne eller hans fremtoning i medierne?
Det er sgu for nemt at synes, at Bonos integritet er lav og så videre.
Fakta er vel at han har skabt mere opmærksomhed omkring hungersnød, uretfærdighed og undertrykkelse end så mange politisk korrekte partier. Her kunne nævnes frelste Radikale Venstre, hvis formand nu skal gave fede ben i EU 😉
Personligt foretrækker jeg at bedømme på helheden, dvs. vokal, tekster og performance live. Og her kommer Paul Hewson ind meget højt.
Og det er da en af årsagerne til, at jeg rangerer Jens Unmack særdeles højt. Altså helheden.
Og det på trods af – at han holder med Liverpool 🙂
Ps. Ja jeg blev en smule indebrændt over indlægene.
Hvorfor lader de ikke The Edge synge? Han kan jo godt.
“Fuck Bono. I don’t need his guidance. He’d talk a glass eye to sleep.” – Liam Gallagher
Siger de mon ikke at U2 indimellem her – Bono’s dødvægt til trods – umiddelbart lyder bedre, mere nærværende og åbne, end på noget fra den kant siden Zooropa…?