Einstürzende Neubauten udsender i denne uge sit første album i syv år, det konceptuelle værk Lament, i anledningen af 100-året for udbruddet af Første Verdenskrig. Over 73 minutter hudflettes krigens væsen udfra frontmand Blixa Bargeld’s tese, at Første Verdenskrig aldrig rigtigt sluttede, og at vi har levet med, i og imellem krigsudbrud af forskellig ødelæggelse lige siden. Neubauten moraliserer ikke på Lament, men skildrer nøgternt, usentimentalt krig som oplevet fra forskellige perspektiver og lag i samfundet. Fortællingen har i ord og musik en ofte bekymrende let, nærmest eksalteret tone, som betragter den ikke menneskets smadring af sine egne som andet end dyrisk logik. Og alligevel trykkes der på knapper der gør ondt, for forgængelighedens hug ligger i denne globale skæbnefortælling om det enkelte individs ubetydelighed som kanonføde i slagmarkernes blodige ælte. Der autotune-læses telegram-korrespondence op mellem Kejser Wilhelm og den russiske Zar Nicholas II, det til et bizart underspillet wannabe-discobeat. Vi hører også krigsmaskinens raslende lænker, der opremses kronologisk en nærmest uendelig række geografiske navne op fra Første Verdenskrigs store slag og vi kommer også helt nede i øjenhøjde med kanonføden i skyttegravene, som, siges der, er alt for trange til at man kan danse i dem. Imens afsynges ‘Heil Dir Im Siegerkranz’, det tyske kejserriges nationalmelodi, der bizart nok delte melodi med England’s ‘God Save The Queen’. De to sanges überheroiske ord blandes sammen og enhver pompøs nationalismes absurditet står knivskarpt. PJ Harvey udsendte i 2011 sin Let England Shake, en tindrende klar plade om krig og hvad den gør ved os. Einstürzende Neubauten har med Lament begået et anderledes, men ligeså opsigtsvækkende værk om samme evigt aktuelle emne. For som Morrissey sagde det forleden aften i Falkoner Teatret til sit danske publikum: ‘You’re involved’. Og han har jo ret. Vi er i krig. Igen.
Der findes endnu ikke lyd fra Lament at afspille, så istedet her en anden gammel sang fra tiden omkring Første Verdenskrig, som Einstürzende også fortolker på pladen. ‘On Patrol In No Man’s Land’ lyder ingenlunde i nærheden af versionen her, når Blixa Bargeld lægger stemme til, vær klar over det.
Ser frem til at få fingrene/øren i dette album.. Som sædvanligt tyder det ikke på at Einstürzende gør det let for lytteren, man skal “give noget af sig selv” for at få fuld udbytte af deres musik… Har i mange år holdt meget at musikken, men der skal skures de rigtige ører på for at høre dem… har gode minder om nætter i Friedrichshain med Neubauten i højttalerne, kraner og bygningsarbejdere… eller en tur ned at Karl Marx Alle med kurs mod Alex med Alles wieder offen på iPod.. Det er svært at overgå…