Har netop læst Peter Hook’s bog Unknown Pleasures, om tiden i Joy Division set indefra bandets egne rækker. En underholdende sag, bygget på endeløse anekdoter, Hook’s selvudleverende, northen-sarkastiske humor, og en undskyldende erkendelse over ikke, at have set Ian Curtis’ personlige problemer før det pludselig var for sent. Og jo, det fremgår også klart i bogen, at Peter Hook ikke har det store tilovers for Bernhard Sumner som menneske. Her en sang fra året efter Curtis’ selvmord, da New Order på debutalbummet Movement prøvede at finde fodfæste som kreativ enhed…