Og nu stiller vi om til Århus…

I skrivende stund er der kun 13 dage til Depeche Mode giver koncert på et fodboldstadion, der er hjemmebane for en østjysk 1. divisionsklub. Det bliver underligt nok første gang, jeg får Fletcher, Gahan og Gore at se. Jeg glæder mig som et lille barn, uagtet tidligere negative meldinger fra Jens & Co.

(Og hvis nogen skulle have kørelejlighed nordpå efter koncerten, vil jeg meget gerne høre fra jer.)

8 tanker om “Og nu stiller vi om til Århus…”

  1. Har det ikke helt godt med at henvise til MTV, meeeen hvad pokker.
    På søndag (4.6) fra 21 sender MTV fra Rock Am Ring. På scenen står Franz Ferdinand, Placebo og Depeche Mode. Det er vel i grunden et ok line-up?
    I den forbindelse vil jeg anbefale Placebo’s seneste album “Meds”. Det er forRYgende…

  2. Til Pastoren: Du kan roligt glæde dig voldsomt! Hvis det er dit første live-bekendtskab med Depeche, så vil du blive overrasket over energien i deres sceneshow. Men…prøv lige at lægge mærke til Flecthers on-stage optræden. Manden klapper engang imellem, og nogle gange avancerer han det ved at lave høje knæløft samtidig 🙂 Mit top 5 bud på hvad Fletcher egentlig laver bag sit keyboard-tårn er: #1. Står og skriver mails. #2. Via web-cam udpeger han piger blandt publikum, som skal inviteres til after-party. #3. Investerer koncertens overskud i værdipapirer. #4. Spiller ‘Tetris’ #5. Bestiller mad til buffet efter koncerten.

  3. Indrømmet. Depeche Mode er nok det bedste, man kommer til at se på GF Park her i foråret/sommeren.
    Jeg glæder mig i hvert fald til et genhør med heltene efter en fabelagtig oplevelse i februar. Men det bliver nu ekstra specielt at høre dem under åben himmel og på “hjemmebane”. Desuden tyder det godt, at de har skiftet en anelse ud på en ellers god set-liste fra Parken. Håbet om “Lillian” live må nok desværre opgives…

  4. Anders, tror bare skal være glad for at den række ikke nuomdage hedder hvad den rent faktisk er: 2. division.

  5. Glæder mig også…! Det bliver stort at se DM-drengene spille på NRGI-Park i Århus. Håber de spiller “Photographic”, som har været på deres seneste set-list – Dét jo ren nostalgi 😉 Så en forhåbentlig rigtig god juni-aften i smilets by med en dejlig fad-bamse i hånden og godt musik i ørerne… Vi ses!

  6. Første division??? Hvad er det??? Hedder det ikke Viasat divisonen – ligesom det hedder NRGI Park? “Viasat divisonen” prøv at smag på ordene. Det lyder da meget bedre end 1. divison… 🙂 🙂

  7. Mine negative meldinger skal ikke forståes anderledes, end at selv en ikke-perfekt DM-koncert stadigvæk er en stor oplevelse. Så glæd dig, Pastor. Kan heller ikke se hvorfor DM skulle have en, efter deres høje standard, lidt mat aften igen på dansk grund.

    Og så må det da også være inspirerende for Gore & co. at have et show på det ubetinget største 1. divisions-stadion her i landet:-)

  8. Det kan jeg godt forstå at du gør. Selv mener jeg at jeg fik smæk for alle skillingerne i parken.
    Suffer well

    morten

Skriv et svar