Oh Bilbao, so much to answer for

Nogen der så de to Manchester-klubbers overraskende exit fra  den ‘nemme’ Europa League i aftes, allerede før kvartfinalerne,? City var måske lidt uheldige mod Sporting Lissabon, men United blev decideret kørt af banen nede i Bilbao, hvis Athletic topimponerede og med lethed tog Alex Ferguson’s hold ned for anden gang på otte dage. Manden bag deres fantastisk effektive og smukke presfodbold hedder Marcelo Bielsa, og hvis nogen husker ham fra Chile’s landshold er det ikke forkert. Det var ham som stod ved roret da Chile på lignende imponerende vis spillede Danmark ud af banen i en testkamp for et par år siden på Brøndby Stadion. Han er efter sigende det absolutte trænerforbillede for Barcelona’s Pep Guardiola. Athletic Bilbao’s stjerneangriber disse år hedder Fernando Llorente. Ham var Liverpool ifølge rygtebørsen sidste sommer ikke langt fra at investere i. Om det er sandt eller ej vides ikke, men LFC havde sikkert kunne lande ham da for omtrent de samme 20 millioner pund som unge Jordan Henderson kostede i Sunderland. If only. Skal blive spændende at følge det baskiske hold resten af sæsonen. Hvis de kan holde kadencen fra i aftes er der store fodboldkampe i vente. Hvad taberne fra i aftes angår, var det lærerigt at se hvordan Man United kan bringes ud af fatning, når de bliver jagtet og presset aggresivt over hele banen. Det er nu også den måde Liverpool – med langt mindre teknisk flair end Bilbao i aftes! – plejer at dominere dem på, når de kommer til Anfield. Ellers er det egentlig for sjældent, de bliver gået respektløst til i Premier League. Mon ikke flere andre har fået lyst til at prøve den metode mod dem efter i går?

3 tanker om “Oh Bilbao, so much to answer for”

  1. Der er flere spillere på det Athletic-hold, der ville se godt ud i en Liverpooltrøje. Ander Herrera får ikke helt så meget opmærksomhed som nogle af de andre, men han er en klassespiller og ville være en kæmpe opgradering fra Charlie Adam. Han var bedste spiller på Old Trafford imo.

    Muniain og Javi Martinez ville også klæde ethvert hold. Jeg håber Athletic kan holde sammen på det i nogle år dog. Det er et spændende projekt de har gang i.

  2. Måske skulle man have haft lidt mere is i maven, under TorresTransferGate, og brugt de (alt for) mange pund, på Llorente.
    Carroll som i øvrigt spillede en rigtig god kamp i tirsdags, kunne lære rigtig meget af at se Llortente. Imponerende spiller.
    Men så I den aflevering Carroll spillede fra midtbanen i tirsdags? Hvor kom den fra? Der er en god spiller der et eller andet sted.

  3. Man kan kun håbe. Bielsa er et monster. Spændende hvor længe han får lov at blive i Baskerlandet. Mht. Llorente, så var det da Downing, vi skulle have holdt fingrene fra (og Adam selvfølgelig). Henderson bliver rigtig god, bare vent. Og kostede han ikke “bare” 16 mill.? Måske de 20 er med add-ons.

    Det bliver i hvert fald en yderst spændende sommer – men det siger vi jo hvert år 🙂

Skriv et svar