Once upon a time in the North…

‘Well I Wonder’, sangen vi talte om forleden. Miraklet fra Manchester der var Joyce, Rourke, Morrissey og Marr, kollektivt kaldet The Smiths. På fire år – fra 1983>87 – skabte de sammen en sangskat, der hører til blandt de suveræne i den nyere musik. Bemærkelsesværdigt her hvordan Morrissey, som iøvrigt blev droppet af sit pladeselskab BMG forleden, sang med en så anderledes åben og langt mindre livsbitter stemme i disse, sine unge år. Og så er det mod slutningen af denne sang Morrissey’s falset, efter et par behjertede men for hvalpeagtige tilløb på debutalbummet, endelig får luft under vingerne og forløses…

En tanke om “Once upon a time in the North…”

Skriv et svar