Årsdagen for mordet på John Lennon ved indgangen til hans hjem i The Dakota-bygningen ved Central Park på Manhattan. Chokket var til at tage og føle på dengang, absurditeten af mordet – begået af en fan – det samme i dag. Markerer her med en Lennon-sang, hvor denne cover vel står stærkere end originalen. Året før John Lennon’s død udsender Marianne Faithfull sin Broken English, et forunderligt illusionsløst dog genstridigt album fra en sejlivet kvinde, der har været helt nede og vende. Et af albummets højdepunkter er denne version af John Lennon’s ‘Working Class Hero’…
Indrøm bare, du ville blive skuffet – og verden først for alvor være af lave – hvis ikke den her side markerede 7. december som udgivelsesdagen for The Clash’s så perfekte ‘London Calling’-single. Men rystede The Only Band That Matters da bare sådan en genreklassiker ud af ærmet? Ingenlunde. Først tog nummeret form i øvelokalet Vanilla Studios i Pimlico (lige ved sangtekstens undergangsbringende River Thames), inden både ord og arrangement blev strammet gevaldigt op til – og under – selve indspilningen i Islington’s Wessex Studios. Heldigvis er første trin dokumenteret på råbåndet herunder, for selv i sin først så kantede stivhed, sit der så skrattende non-swing, og med Joe Strummer’s anderledes resignerende, nærmest gespenstmørke stemmeføring, bærer den råskitse både sit eget stærke udtryk, samt giver fascinerende indblik ind i The Clash’s kreative skabelsesproces. Den endelige version er jo så fuldkommen, at man næsten ikke længere tænker over dens mange lykkelige omstændigheder. Men det kommer tilbage, når først man har hørt den hostende demo. Enjoy!
Og sammenlign så lige med den velsmurte maskines musikalske perfektion, dynamik og udtryksdirekthed, som er den velkendte udgivne version…
Vi er her i Hammersmith Odeon i Vestlondon 27. december 1979. Under en støttekoncert for det undertrykte folk i Kampuchea – hvor også Ian Dury and the Blockheads og den engelske reggaeproducer Dennis Bovell’s Matumbi optræder – fremfører The Clash b-siden fra deres højaktuelle ‘London Calling’-single, nemlig en studieimproviseret cover af den jamaicanske sanger Willie Williams samtidige ‘Armagideon Time’, som bassist Paul Simonon først er faldet for i Ladbroke Grove’s reggaespecialist Dub Vendor, hvor han i de år er stamkunde. Det er næsten umuligt for ethvert hvidt rockband ikke at blive slemt aftenskole-udstillet i jamaicansk musik, men med en trommeslager som Topper Headon, usædvanligt skolet i jazz og soul, er der ingen slinger i valsen hos The Clash…
Norske Madrugada graver i forbindelse med bandets Vesterålen Project ned i eget katalog, og begår derfra en sløret version af ‘Majesty’, deres fineste sang til dato. Helt nye levende billeder er der også til…
En ny single er netop udsendt med den amerikanske synth-duo Boy Harsher, der inden covid-19 gav en foruroligende god koncert på Loppen, Christiania. Foruroligende er også et ord, som godt kunne bruges til, at beskrive den suggestive late night-stemning, der uden undtagelse bløder fra bandets atmosfæriske tracks. ‘Give Me a Reason’ er forløber for det nye Boy Harsher-album The Runner, der udsendes 22. januar 2022…
Under Manhattan Bridge på Brooklyn-siden falder de hvide fnug denne tidlige decemberdag ned på spøgelsesbandet The Walkmen, fanget i sin endeløse pauses stilstand…
Et deep cut fra Gasolin’s Gør Det Noget (1978), der rockede nationens Fona-butikker, stereoanlæg og kassettebåndoptagere i disse uger for 43 år siden. Men her står det – sammen med den helt anderledes berømte ‘Det Bedste Til Mig Og Mine Venner’ – blandt pladens to absolutte favoritnumre…
Både før The Damned og Sex Pistols i oktober/november 1976 får lyden af punk rock ud på vinyl i de engelske pladebutikker, er der allerede forsyninger fra fjerne kontinenter. The Ramones’ debutalbum er udkommet i april, og i september udsender Brisbane, Australien-bandet The Saints, som allerede har spillet sammen et par år, i Storbritannien denne direkte-kommunikerende debutsingle, der hurtigt finder frem til sit publikum…
Sandelig om det ikke i disse dage og uger er 45 år siden den engelske punks første par singler så dagens beskidte lys. I oktober 1976 var The Damned’s skelsættende ‘New Rose’ det første skud, efterfulgt 26. november af London-scenens helt centrale Sex Pistols med deres bramfri åbningsmanifest. Og ‘Anarchy In The UK’ er stadig en vidunderlig single efter alle disse år. They mean it, maaaan…
Croydon, London-trioen har netop i fredags udsendt dette nye nummer som single. Den mere lyd-impressionistiske stil fra I’ve Been Trying To Tell You, det filmiske Saint Etienne-album fra september, fortsættes ufortrødent…
Fredag d. 27. november 1981 er en markant dag for tidens fremstormende synthpop. Dels udsender Sheffield’s The Human League fjerde single fra deres allerede udsendte Dare. ‘Don’t You Want Me’ er et pladeselskabskrav som single, da frontmand Phil Oakey ikke selv bryder sig om sangen. Naturligvis bliver den et verdenshit, og ligger nummer 1 i England i fem uger henover jul og nytår. Her en af flere optrædender på Top of the Pops med sangen, fulgt af Damon Albarn’s cover fra forrige uge i BBC…
Og dels udgiver Soft Cell sit debutalbum Non-Stop Erotic Dancing, der straks skal vise, at der er så meget mere til Leeds-duoen, end man har hørt på sensommerens letbenede tophit ‘Tainted Love’. Albummet fremviser en melodramatisk elektro-duo, der med amfetamin-drevet koldsved på panden besynger specielt bagsiden af ungt liv i illusionsløse Thatcher-England. Bedst som man hører albummet første gang, og tror man har luret alle Soft Cell’s tricks og virkemidler af, serverer de dette afslutningsnummer, en lille film af en historie i en af de smukkeste popsange, man vel nogensinde kommer til at høre, intet mindre. Jo, fredag d. 27. november 1981, en markant dag for tidens fremstormende synthpop…
Hvilken mere passende dag for The Jesus & Mary Chain at spille København på end denne Black Friday, hvor de ti kulsorte numre som udgør deres Darklands (1987) afspilles i Den Grå Hal på Christiania, det inden aftenens setliste løsner op for mere håndplukkede valg fra East Kilbride-bandets bagkatalog. Her Darkness-andensinglen, som af en britisk anmelder dengang blev beskrevet som lyden af Springsteen’s ‘Born To Run’, hvis den istedet var blevet skrevet af nogle unge fuck-ups i en forblæst by udenfor Glasgow …
Bonus-info: East Kilbride’s eneste venskabsby er storkøbenhavnske Ballerup, hvis offentlige svømmehal bærer navnet East Kilbride Badet. Et lidt mere pointscorende og personligt navn kunne være The Jesus og Mary Chain Badet.
Henrik Olesen, kendt som musikskaberen i Sort/Hvide Landskaber, Greene og Olesen-Olesen, samt senere også vokal frontfigur i minimalist-elegante Ukendt Under Andet Navn, udsender i dag denne fjerlette tusmørkesang om ‘Glødepærers Poesi’. Singlen er forløber for albummet Optaget og Foreviget, der udgives til januar…
Dagens internationale popnyhed er 55 år gammel. 24. november 1966 optræder australske The Easybeats på Top of the Pops i England med deres nye hit ‘Friday On My Mind’, en Swinging London-beatklassiker som David Bowie syv år enere laver sin version af på Pin Ups. Af de +300 TOTP-shows der sendes fra 1964 til 1970 har kun fem overlevet, så dette klip er aldrig set siden dengang, og formodedes tabt for altid, lige indtil australsk TV i dag kunne bringe det igen, fundet på en 16mm-filmrulle i et hus ude i Australiens Blue Mountains. Læs hele historien her, men se først det fine nummer herunder…
