Miss Romania wonders

En af The Smiths’ mest oversete perler er hørt herfra den positivt smægtende ‘Well I Wonder’ fra Meat Is Murder (1985). Her i november har en kvinde ved navn Jan Romina lagt en karaoke-version af sangen på YouTube, og ved gud, Miss Romina gør det forbløffende overbevisende. En næsten umulig opgave ellers, når det er Morrissey’s original i hukommelsen hun er oppe imod. Har Johnny Marr’s strummede akustiske guitarer nogensinde lydt mere længselsfulde end på dette track?!

Copa del Ray

It’s a shame about Ray. Den store engelske målmand fra drenge- og ungdomsårene er gået bort efter lang tids sygdom. Her er han – sammen med en ligeså lykkelig Kevin Keegan, der som Ray Clemence blev signet til LFC fra Scunthorpe – en varm majaften i 1977 på Stadio Olimpico i Rom, få minutter efter Liverpool for første gang har vundet European Champion Clubs’ Cup, ja, den turnering der nu hedder Champions League. Ray RIP!

Velvets til en søndag

Fordi deres fjerde og sidste album Loaded blev udsendt i dag for 50 år siden. Vildt at rocknroll, oprindelig en hyldest til nuet, er blevet så håbløst gammel, der må opereres med så store tal og afstande, når dens historie skal perspektiveres. Velvet Underground eksisterede ikke længere 15. november 1970, da Loaded udkom. Og Lou Reed havde forladt New York til fordel for Long Island, hvor forældrene boede. Her havde han i nogle måneder et almindeligt job som maskinskriver i sin fars regnskabsfirma. En formodentlig sober tid til reflektion for da 28-årige Lou, efter VU’s endelige opløsning og deres med Loaded fire albums på fire heftige og kommercielt set besynderligt frugtesløse år. Og ikke engang Loaded, der var Lou Reed og Doug Yule’s ønske om at lave en mere radiotilgængelig plade gjorde mærkbar forskel i den retning. Til gengæld har den en håndfuld store sange, der nemt har overlevet de altså i dag 50 år siden udgivelsen. Som nu f.eks. denne perle, der næsten afslører Lou Reed’s store kærlighed for doo-wop…

Bambi på dry ice

14. november 1985 udsender Liverpool’s vel bedste, ialfald mest romantiske band ever den skønt betitlede ‘Bring On The Dancing Horses’ på single. En af kronjuvelerne blandt adskillige store Bunnymen-singler i de år, her fremført på BBC’s daværende The Wogan Show, der til lejligheden burde have heddet The McCulloch Show…

Atlantic Stax saturday

Men The Jam havde ikke kun øje for den nordlige Detroit, Michigan-soulmusik på Motown. Hvad de allerede viste i 1977 på This Is the Modern World, deres andet album, som blev lukket af med en cover af en genreklassiker, der oprindeligt blev indspillet af Atlantic-artisten Wilson Pickett hos det legendariske soulpladeselskab Stax i Memphis, Tennessee. Der er nu ikke meget følt southern soul over The Jam’s presserende version…

Saturday Motown

https://www.youtube.com/watch?v=go1nWMJARDM

Motown-bølgen nåede også til Europa, og specielt i England blev den modtaget med åbne arme. Det høres på følgende klip fra et amerikansk TV-show i 1980, hvor The Jam giver deres Motownkærlighed tilbage til USA i form af en hæsblæsende version af Martha Reeves & The Vandellas’ smash ‘Heatwave’, der udkom i 1963, da Paul Weller var seks år gammel…

Hørte selv The Jam’s cover, der lukker Woking-trioens 1979-meisterwerk Setting Sons, før jeg nogensinde kendte originalen, og måske Paul Weller ligeledes fik sangen leveret andenhånds, da hans idoler fra The Who legede rundt med den i deres egen mod-periode. Interessant at de to kridhvide covers af sangen her er langt mere soul-omfavnende end originalen, der insisterer på den straightw og tempererede popsang…

Motown saturday

The Four Tops er favoritbandet her fra Berry Gordy’s Motown-pladeselskabs storhedstid. Men det mest elegante, det er vel klart Smokey Robinson & The Miracles. Ikke kun pga. Mr. Robinson’s lystonede fløjlsstemme, men også via hans udsøgte sangskrivning. Tag f.eks. denne 1965-single’s ubesværede perfektion. Melodien gør alt det en melodi skal, ordene er perfekte, hornarrangementet originalt velfungerende, produktionen/spillet velgørende sobert, og selve sangleveringen på én gang både indfølt soul og melodibærende popmusik…

Introducing…Peter Wangel!

Dagen i dag byder på en spændende dansk solodebut. Peter Wangel udkommer på Glorious Records med albummet Omfartsvej, der kan læses og høres både er arrangeret, akkompagneret, samt produceret af Nikolaj Nørlund. Her titelnummeret, som Peter Wangel selv introducerer således:

“Da jeg skrev ‘Omfartsvej’, tænkte jeg meget over, hvorfor fænomenet “at gå i hundene” oftere er noget, der sker for mænd end for kvinder. Jeg har læst et sted, at mænd oftere kan føle sig nytteløse og identitetsløse i livskriser, for eksempel når de mister arbejde eller bliver skilt. Og det har jeg selvfølgelig ikke kunne lade være med at spekulere over. Hvorfor er det sådan? Hvorfor er det oftere mænd, der saboterer deres liv og relationer i et mix af druk og smøger? Og kunne den skæbne også blive min? Hvad er det for faktorer, der spiller ind?”

En mesterlig opsamling

Ti sange fra fire forskellige 1983-BBC-sessions, tre selvstændige a-singler og ligeså mange b-sider, nej, med det indhold burde The Smiths’ opsamling Hatful of Hollow fremstå som en ufokuseret rodebutik. Men for forunderlige The Smiths gælder ingen af rockmusikkens naturlove, så istedet er Hatful of Hollow den perfekte og velafbalancerede ambassadør for den tidlige version af Manchester-bandet’s musik og udtryk, som hverken debutalbummet fra tidligere samme år eller 1985-opfølgeren Meat Is Murder helt formåede at være. Hatful of Hollow udkom dags dato i 1984, en fremragende dag for datidens så sultne The Smiths-tilhængere, huskes det…

Never being bored…

Det kan være svært at huske, hvor allestedsnærværende Pet Shop Boys var i deres storhedstid, da de satte sequencers og discobeats til Neil Tennants udsøgte noveller om moderne liv i swinging London. I dag for 30 år siden udsendte PSB singlen ‘Being Boring’, hvis video de næste år var fast state of the art-inventar på dengang anderledes musikcentrale MTV, set og nydt ikke mindst af Love Shop under endeløse optage-uger i Puk Studios, langt uden for Randers. Ikke det værste selskab, Tennant og Chris Lowe fra Pet Shop Boys, at drømme popmusik sammen med. Og denne sang var – sammen med ‘Domino Dancing’ – datidens MTV-guld med dem. De helt rigtige billeder til den helt rigtige musik…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.