Sangen fra det grønne rum

I denne version (fra The Late Show with Stephen Colbert tidligere på måneden) af Michael Stipe’s positivt ment REM-forelskede nye sang ‘No Time For Love’ fremgår det, at den er en del af The National-guitaristen Aaron Dessner’s projekt Big Red Machine. Om det bare var sådan sangen startede, men nu bliver en Michael Stipe-soloudgivelse, om den vil findes på en kommende Big Red Machine-plade, eller om den slet ikke skal udgives konventionelt, det er endnu ikke blevet bekendtgjort. Det sidste ville være helt hovedløst, så opløftende god den er. Som helt uventet at løbe ind i en formodet tabt bedste ven…

https://www.youtube.com/watch?v=wCHfdpbyY84

Udsæt, forsink, forhal!

Det er ikke nemt at udsende nye plader og tiltrække sig fornøden opmærksomhed i denne turbulente tid. Så adskillige ellers forlængst planlagte releases rykkes baglæns, væk fra den katastrofezone der er nu. Detroit’s oliesorte Protomartyr skulle have udsendt nyt album – Ultimate Succes Today – i maj, men det er i dag officielt blevet udskudt til 17. juli. Til gengæld for den skuffende men fuldt forståelige nyhed er denne albumsmagsprøve i dag blevet udsendt. Og sangen er bedre end sin titel…

Afghan Whigs genhørt

En af hovedårsagerne til Cincinnati, Ohio-bandet The Afghan Whigs i positionen som (hørt herfra) det mest interessante og tidsløse band, der kom ud af hele den amerikanske grunge-bølge i start-90’erne, skal vel findes i sangskriver/forsanger Greg Dulli’s musikalske baggrund, der ligger solidt i kærlighedssyg Tamla-Motown og sleazy 70’er-soul. Den musiks lidenskabsdrevne sangskrivertradition høstede i første omgang tre store TAW-albums, sat i spil af Dulli mod et eksplosivt rockbands støjende dynamik; gennembruddet Gentlemen (1993), konsolideringen Black Love (1996) og vel hovedværket 1965 (1998). Her har vi Dulli’s band i skarpeste topform i Montreal, Canada i ’98, jammende som intro på Stevie Wonder’s ‘Superstition’ inden bandets egen ‘Going To Town’ tænder afsted. Københavns Lille Vega blev iøvrigt besøgt på samme tour, en drøm af en vild aften…

Hvis du er kommet så langt i denne post som hertil, så ved du nu, hvor fremragende et liveband The Afghan Whigs var (og er). Her er et link til gratis downloads af koncerter fra hele Dulli’s karriere; fra The Afghan Whigs over Twilight Singers, Gutter Twins, samt Dulli solo og de nu gendannede Afghan Whigs. Der er nærmest uoverskueligt meget at vælge imellem, så lad mig her anbefale tre absolut vellydende verdensklasseshows at gå efter, alle med The Afghan Whigs fra deres guldalderperiode i slut-90’erne. Download og tjek disse tre her ud:

1997-11-27 – Howlin’ Wolf, New Oreleans, Louisiana

1998-11-04 – Bowery Ballroom, New York

1999-03-23 – KB, Malmö City

Enjoy!

Hey ho, let’s go!

‘Me and my friends, we miss rock’n’roll’, sang Hamilton Leithauser her på siden i går. Hvis nogen har lidt ondt i hovedet lige nu somewhere, er det måske fordi de netop af samme grund fejrede denne klassikers 44-årsdag i aftes. Ellers er det helt sikkert tidsnok at gøre det senere i dag.

Dagens 40-års

Debutalbummet i det obskure lyserøde cover med køleskabet, standerlampen og støvsugeren havde i 1979 bygget en sær hengivenhed for dette da så ansigtsløse Crawley, West Sussex-band. Og den efterfølgende glasklare indiepopsingle ‘Jumping Someone Else’s Train’ tændte decideret forventningens blus. Men det var først med Seventeen Seconds, der udkom 22. april 1980, at Robert Smith, Simon Gallup og Lol Tolhurst for alvor fandt den personlige stil, der markerede dem som det helt specielle band, det skulle blive en selvsagt nydelse at følge. Mit eget franskpressede eksemplar af Seventeen Seconds er købt juli det år i FNAC-pladebutikken i Strasbourg, Alsace. Samme måned indspillede The Cure denne TV-præsentation af albummets introspektive ambience-pop for hollandsk TV…

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.