‘I love Lou Reed. I really do.‘
Nick Cave, 21. april 2020
‘I love Lou Reed. I really do.‘
Nick Cave, 21. april 2020

Siden The Walkmen gik i opløsning i 2014 har vi her savnet at høre – og ikke mindst se – Matt Barrick spille trommer. Begge ting kan opleves på videoen til den nye single med Muzz, Interpol-sanger Paul Banks’ nye band. At der også skulle kunne tændes en bekymrende stor glæde ved at se selvsamme Barrick køre indendørs minibus, det anede vel ingen af os. Før nu. Og Muzz-sangen ‘Red Western Sky’? Den lyder ligesom førstesinglen ‘Bad Feeling’ igen bedre, mere målrettet og gennemført, end noget Banks’ Interpol har præsteret siden ‘Lights’, vi taler hele ti år…
På tirsdag har vi her tre nye byer at kunne tilføje Love Shop 3-touren senere på året, når det hele forhåbentlig er blevet sig selv igen. Indtil da – på tirsdag altså – her et twistet love letter fra Boston, Massachusetts’ Jonathan Richman og hans Modern Lovers. Den her sang nærmest tigger om, at The Velvet Underground’s Lou Reed skulle have skrevet og sunget den…

LS3-turnéen skulle have startet i aften. De hårde omstændigheder lige nu gør, at den naturligvis ikke kan gennemføres som planlagt. Det er dog heldigvis lykkedes vores bagland, at finde nye datoer og derfor lægges LS3-touren ikke ned, men udskydes til november/december. Dog må Aalborg desværre aflyses, da det ikke har været muligt at finde en ny dato dér. Der arbejdes på en anden løsning og hvis den falder i hak, så hører I fra os. Mere generelt, så hold fast i jeres billet eller kontakt spillested/billetudbyder, hvis den nye dato ikke passer ind i jeres planer. En dag begynder livet igen bag alt det her. Vi ser frem!

Med beklagelse vi nu må meddele, at hele marts/april-touren grundet COVID-19-epidemien naturligvis ikke kan gennemføres. Der arbejdes på såvidt som muligt at rearrangere aftenerne senere på året, hvilket vi håber meget snart at kunne bringe info om lige her. Take care!

Mange af jer spørger til den kommende Love Shop 3-tour. Som I nok kan forestille jer ligger også den i kaos lige nu. Når vi snart har et samlet overblik kommer der en forhåbentlig fremadrettet update lige her. Pas godt på jer selv og hinanden til da!
Før Midge Ure dygtigt gjorde dem til det pompøst-romantiske synthband, som ovenpå signaturhittet, den gabende tomme ‘Vienna’, aldrig mere skulle se sig tilbage, var Ultravox under ledelse af John Foxx faktisk et langt mere end bare interessant bud på, hvad der kunne komme ud af at blande Roxy Music-inspiration med de nye postpunkstrømninger. Tre albums udsendte Ultravox i slut-70’erne inden John Foxx gik solo i eget navn og blev erstattet af Midge Ure fra Slik/Rich Kids. Sådan her kunne de lyde med John Foxx i spidsen…
Ud af ingenting skyder en sang fra tidszonen 1987 pludselig ind på den amerikanske iTunes top-100-hitliste. Bandet der spiller hedder R.E.M. og kommer fra Athens, Georgia. Måske de en skønne dag bliver til noget stort i den nådesløse underholdningsindustri…
Scott Walker boede en tid i København for længe siden. Gad vide hvad han kunne have fået ud af, at gå rundt i byens normalt så livlige gader, som vi så dem helt forladt i går…

Situationen påkalder næsten en afspilning eller tre af denne sides franske punkfavorit-single, Metal Urbain’s fantastiske ‘Panik’…
Hvert andet eller tredje år bringer uværgeligt samme genkendelige skuffelse. Det sker når The Killers udsender nyt album, og man før førstelyttet på forløbersinglen sidder med det håbløse håb, at det er bandet fra de så dejlige to første Killers-plader, som endelig er på banen igen. Ligeså i dag, for her kommer førstesinglen ‘Caution’ fra Imploding The Mirage, der udsendes til maj. Og nej, den er vel egentlig slet intet at skrive hjem om, men dette fnuglette stykke ingenting bærer dog umiddelbart på mere liv og tør man endda sige udstråling, end længe hørt fra Las Vegas-glitterazzierne. Lidt har også ret, specielt i hårde tider som disse, selvom den bortløbne guitarsolo tilsidst skriger på at blive indfanget øjeblikkeligt med en svirpende lasso og rettet af…

Lyden af præriernes vind, det uopdagede kontinent Nordamerika, drømmene om en ny tilværelse, hele trækket mod vest, altsammen i disse små to minutters storslåede widescreen-musik…