Ned til London, gå efter at ryste 2019-præstationsangst og nerver af sig, samt undgå tåbeligt Martin Atkinson-blinde dommerkendelser. Og så ellers ud over over stepperne. Tro kan flytte bjerge, men er der bjerge i Østlondon?! Det er allerede nervepirrende.
West Ham – Liverpool, mandag kl. 21.00, Kanal 6/downthelocal
PS – Og hvilken fornøjelse at bruge en boldkamp som undskyldning for at mindes, hvor knivskarpe Morrissey og hans band fremstod på og omkring deres for underkendte mesterværk Southpaw Grammar (1995).
For første gang i godt 38 år – crazy! – ude i fredags at købe et nyt album med The Specials, det centrale engelske Coventry-band indenfor ska/2-Tone-bevægelsen. Ja, de var dens integritetsrige Gasolin’ overfor Madness’ corny Shu-bi-dua. Og The Specials betød dengang virkelig meget, ialfald hvis man som utilpasset teenager havde brug for et ungt engelsk band, der kunne spejle tidens mismodige virkelighed. De blev, hvilket taler højt om de års forfriskende musikalske ustabilitet, usandsynlige popstjerner med anti-Thatcher-hymnen ‘Ghost Town’, der gik nummer ét på singlehitlisten i sommeren 1981, men forsvandt så i en sky af interne bandproblemer. Heldigvis er det nye album Encore – The Specials’ kerne udgøres nu af de tre originale medlemmer Terry Hall, Lynval Golding og Horace Panter – mere end bare nostalgisk guilty pleasure, og det er decideret lindrende igen at høre Hall’s umiskendeligt sørgmodige stemme i et brækket landskab af britisk modtakt og dunkle molakkorder. Det er ham der synger versene på et af albummets mere melodiske højedpunkter, den Specials-klassiske ‘Embarrassed By You’ her…
Et studie i stil, musikalsk overskud og udstråling. For præcis 40 år siden i disse dage ramte Blondie den engelske singlehitlistes øverste plads med ‘Heart Of Glass’. Nummeret var længe før fremkommet som en intern bandjoke, et uforpligtende pisstake i øvelokalet på den da omsiggribende disco. I hænderne på Parallel Lines-producer Mike Chapmann blev ‘Heart Of Glass’ noget langt mere brugbart. Her Blondie’s samtidige og new wave-ikoniske Top of the Pops-optræden på BBC…
Vi starter sagte op mod Brænder Boksen Med Smukke Ting, det nye Love Shop-album, der udsendes 8. marts. Første single ude derfra i dag bliver ‘Leve Er At Dø Med Stil’… https://LoveShop.lnk.to/LEADMS
Før regnen løber tør for tid til alt du bør og aldrig får fortrudt før hver en regn er slut…
Det var en strålende dag at gå i sin lokale record shop, 30. januar 1989. Ikke blot havde man New Order’s Technique med ud derfra. Den nye solist Morrissey’s tredje single, en opbyggende glam-inspireret affære ved navn ‘The Last Of The Famous International Playboys’ – teksten en mytologisering af de berømte London-gangsterbrødre Ronnie og Reggie Kray – lå godt sammen med New Order i posen…
Ud af ingenting udsender Interpol i dag en helt ny single. ‘Fine Mess’ slår sig hårdt i tøjret, og ligger således i logisk forlængelse af numrene på sidste års (anti-)æstetiske selvopgør Marauder, hverken mere eller mindre…
New Order’s skelsættende Ibiza-album Technique har mistet sin første ungdom og bliver 30 år i dag. Efterfølgeren til den mis-mixede rodebutik Brotherhood (1986) lød da den udkom som intet andet i New Order’s historie, det skulle i produktionsmæssig lethed måske lige være den da forrige års mestersingle ‘True Faith’ / ‘1963’. Coveret er et fornemt Peter Saville-artwork, en digitaliseret modernisering af klassisk kunst, naturligvis uden hverken titel eller bandnavn på; så overlegne var Saville/New Order af princip når de lancerede nye plader. De kraftige farver på coveret går igen på pladens indhold, der står som et endegyldigt albumfarvel til det New Order, der bygger på Joy Division’s musikalske ruiner. Technique er – trods sin vinterudgivelses omsigliggende kulde – vibrerende lyd af sommer, lys og vitalitet, som eksemplificeret her på en Top of the Pops-fremførelse af albummets heftige 1. single…
Ud af ingenting og uden nogen logisk grund kommer en ny ildevarslende video til det majestætiske slutnummer på Preoccupations’ New Material fra sidste vinter. ‘Compliance’ bliver næppe Ugens Uundgåelige i radioen nogen steder. Til gengæld må den gerne blive Dagens Uundgåelige lige her…
Sidst Liverpool spillede, for halvanden uge siden hjemme mod Crystal Palace, var det en affære med hjertet i halsen for hjemmeholdets tilhængere. En sen kneben sejr blev det til, og lettelsen bagefter var forståeligvis langt større end glæden. Følelsen af næsten at have kørt i grøften, men rettet op i sidste øjeblik, var mærkbar. Siden har Klopp og co. været sydpå at træne i varmen og samle kræfter. Dem bliver der hårdt brug for onsdag aften når Leicester City kommer på besøg. For tirsdag aften satte forfølgerne fra Manchester City point til med et helt uventet nederlag oppe i Newcastle, hvilket giver Liverpool gylden mulighed for at øge forspringet til hele 7 point. Vil et skadesplaget og lettere sygdomsramt Liverpool kunne klare det forventningens enorme pres?! Det bliver mere end nervepirrende.
Liverpool – Leicester City, onsdag kl. 21.00, Kanal 6/downthelocal
Los Angeles-duoen JUGGS udsender deres første – og den anden – single på Alan McGee’s nye pladeselskab Creation23. ‘Super Cool Time’ har en aura af tidlig Pet Shop Boys over sig, noget ufærdigt og friskt. Umuligt at sige om bandet forsvinder og aldrig bliver hørt igen, eller om der er flere fuldtræffere i kanonen, men for nu er det her helt fint; en summerfeel-single sidst i januar…
En ny dokumentarfilm om Michael Jackson havde premiere i fredags på Sundance Film Festival i Utah. I Leaving Neverland, der strækker sig over hele fire timer, fortæller nogle af de nu voksne børn, Jackson havde sovende hos sig på sin ranch i 80’erne, detaljeret hvordan Mr. King of Pop angiveligt forgreb sig på dem.
Michael Jackson kan af gode grunde ikke forsvare sig mod anklagerne. Men interessant hvordan den efter sigende skræmmende detaljerede og derfor på overfladen overbevisende dokumentarfilm vil påvirke hans eftermæle, ikke mindst musikalsk. Mener, vil ‘Billie Jean’, ‘Beat It’, ‘Bad’ (uheldig titel set i bakspejlet), ‘Man In The Mirror’ og alle hans andre megahits stadig fylde krydstogtskibenes discohaller, radiobølgernes ubekymrethed og sølvbrylluppernes gildestuer…?
Problematikken er ikke ukendt her, da den – dog i mere uskyldig grad – er prøvet af de seneste par år omkring Morrissey, hvis voldsomme højredrejning og forstokkede Brexit-nationalisme har gjort hans nyere plader (med hørbart bittert drag om Moz-munden) svært spiselige for mange af os. Vi har dog stadig The Smiths og hans første 90’er-soloår at lytte på, altså al den musik der blev lavet før hans agenda blev så forandret.
Den luksus har Michael Jackson’s tilhængere ikke, for King of Pop‘s musikalske storhedstid falder tidsmæssigt sammen med de mere end blot antydede pædofile overgreb. Vi har før diskuteret her, om værket kan skilles fra dets afsender. Et spændende spørgsmål, hvor hjernen og hjertet ikke altid når til samme svar. Det ville være ufatteligt kedeligt hvis vi kun kunne nyde værker af kunstnere, der moralsk og holdningsmæssigt er et spejlbillede af os selv. Omvendt kan forskelligheden – og det konkrete scenarie den tegner op – også blive for uappetitlig. Her er The Smiths, mens alt endnu var sundt og godt…
Kraftwerk opfandt muligvis fremtiden som vi kender den, men her i 1979 på tysk TV er det et skævt band fra Akron, O-H-I-O som ejer morgendagen. I dag fremstår DEVO’s teatralske fremførsel af ‘The Day My Baby Gave Me A Surprise’ som idyllisk retro-futurisme, men er ikke mindre elskelig af den grund…
I 1968 har den 33-årige Leonard Cohen endnu kun udsendt sit debutalbum Songs of Leonard Cohen, da han besøger England, og der d. 9. juli indspiller en håndfuld sange til BBC-radioprogrammet Top Gear, der har John Peel som vært. To sange fra debuten (‘Hey, That’s No Way To Say Goodbye’ + ‘So Long, Marianne’), to fra næste års Song from a Room (‘Bird On A Wire’ + ‘You Know Who I Am), samt ‘Dress Rehearsal Rag’ fra 1971-albummet Songs of Love and Hate er hvad synges gavmildt ud. Bemærkelsesværdigt hvor færdigudviklet i form og udtryk den nyudklækkede canadiske sanger allerede fremstår her…
Der har været bekymrende stille om den hårdt prøvende/prøvede Pete Doherty længe. Ja, sidst vi hørte fra ham havde han modtaget og vundet en udfordring på den engelske sydkyst om at proppe sig med en masse greasy morgenmad. Så småt var det hele blevet. Men mandagen starter med at Pete Doherty & The Puta Madres udgiver nedenfølgende sang sammen med nyheden om et nyt album 26. april. En tracklist er også blevet sendt i omløb…
