It’s a cockney thing

Ned til London, gå efter at ryste 2019-præstationsangst og nerver af sig, samt undgå tåbeligt Martin Atkinson-blinde dommerkendelser. Og så ellers ud over over stepperne. Tro kan flytte bjerge, men er der bjerge i Østlondon?! Det er allerede nervepirrende.

West Ham – Liverpool, mandag kl. 21.00, Kanal 6/downthelocal

PS – Og hvilken fornøjelse at bruge en boldkamp som undskyldning for at mindes, hvor knivskarpe Morrissey og hans band fremstod på og omkring deres for underkendte mesterværk Southpaw Grammar (1995).

7 tanker om “It’s a cockney thing”

  1. Vi Liverpoolfans har ventet i 29 år, mens I er nogen, som er fans af en klub, I aldrig har oplevet vinde et mesterskab i jeres levetid 😉 Os der er noget oppe i årene har trods alt oplevet det med Liverpool.
    Af samme grund har jeg altid haft en vis sympati for Tottenham, der som regel spillerseværdig fodbold og slet ikke så irriterende som Machester United, Chelsea, Arsenal og de senere år: Manchester City.

  2. Jeg under virkelig Liverpool det mesterskab men ærligt indrømmet, så slår mit hvide Londonhjerte et par ekstra slag for hvert pointtab til Liverpool for tænk nu hvis…

  3. Måske skal vi være glade, hvis spændingsniveauet er der frem til sidste kamp i sæsonen….

  4. Har på fornemmelsen at dette spændnings niveau kan holde helt til de sidste runde….men man har jo lov at blive overrasket!

  5. Det er ikke til at holde ud, enig. Hvis LFC-spillerne har det på bare halvt samme måde, giver de sidste to kampes manglende sammenhæng og frigjorthed perfekt mening.

  6. Det er “tynd mave” hver uge i disse tider! Langt mere afslappende de år vi ikke var med i mesterskabskampen….,

Skriv et svar