Acoustic warrior

Før Marc Bolan gik elektrisk i 1969 og som T. Rex påbegyndte sin flerårige glam rock-invasion af den engelske singlehitliste, udsendte han en lille håndfuld semiakustiske, excentriske og yderst fremmeartede plader i bandet Tyrannosaurus Rex. Bolan havde allerede da udviklet sin uforlignelige vibratovokal og et helt specielt tonesprog, der når bedst lød som af en anden verden…

Afskeden på broen

Nicolas Roeg døde i går. Har altid elsket denne forfinede og ultraeuropæiske afskedsscene med Theresa Russell og Denholm Elliott fra starten af Roeg’s stærke 1980-film Bad Timing. Spillet, den sparsomme dialog, stemningen, billederne, lyden, musikken, klipningen, lokationen, regnvejret, a-l-t er perfekt i denne scene. En film i filmen.

Felt til en søndag

Birmingham’s bedste, excentrikeren Lawrence’s 80’er-indieband Felt, skuffer ikke ved genhør. Her er det hovednummeret fra andetalbummet The Splendour of Fear (1984), der giver alt og alle baghjul i, hvordan man sætter seks minutters nøgtern guitarstorhed som outro på en sang, og får tiden til positivt at gå i stå…

Iran Iraq Ikea

En af årets bedre albumtitler, den her i overskriften, er det ikke? Den tilhører Stockholm’s Les Big Byrd, hvis hårdtpumpede analogsynth-prægede lydmur er lige præget af drone-psychedelia og krautrock, og live giver visse mindelser om nu hedengangne Spleen United. Så dem i Sverige fredag aften, hvor forholdsvis lettilgængelige ‘I Fucked Up I Was A Child’ fra årets nye album med Jocke Åhlund’s band var blandt højdepunkterne…

Lucky 13?

Endnu en Nations League-ørken er blevet krydset. Det var igen en meningsløst lang og hård 12-dages rejse igennem den. Her hjulpet på vej sidste lørdag af noget så normalt ubetydeligt som en kamp i League One mellem Luton og Plymouth. Men nu kører livets metronom Premier League atter, og Liverpool har en slemt tricky kamp, endda sæsonens skæbnesvangre nummer 13, ude mod uberegnelige Watford, der sammen med vel Bournemouth, Leicester City og Manchester United for tiden udgør den slags uberegnelige midterhold, der på den rigtige dag kan tage selv et tophold ned. Og efter en landsholdspause ved ingen hvordan moral, form og afstemthed er i LFC-truppen, så stor nervøsitet her omkring kampen i dag, der potentielt set nemt kan blive Liverpool’s første nederlag denne sæson. Det bliver nervepirrende mod Elton John og John Barnes’ gamle klub.

Watford – Liverpool, lørdag kl. 16.00, 6/downthelocal

Art of the cover

Husker at ligge i 1980-mørke på mit værelse i Dollerup Bakker med transistor tændt, tunet ind på verden et sted langt derude bag jerntæppet af mellembølge-knitren, og for første gang høre denne omvæltende The Human League-sang fra da netop udsendte Travelogue. Den lød så tiltrækkende af moderne fremtid da. I dag lyder den omvendt charmerende retro-futuristisk gammeldags, som en naiv glansbillededrøm om, hvad man troede fremtiden skulle komme som…

Introducing…Sofia Portanet!

Fra Tyskland kommer den ungt lovende Sofia Portanet, der til nu kun har udsendt én sang. Trods umiskendelig inspiration fra NDW og specielt den unge Nina Hagen fejler ‘Freier Geist’ absolut intet…

PS – Som der venligt gøres opmærksom på under kommentarer, udsender Sofia Portanet faktisk netop i dag sin anden single – kaldet ‘Wanderratte’ – på de digitale medier. Så det…

Bowie’s keep swinging?

Tre-fire måneder efter David Bowie 27. april 1979 har udsendt sin ‘Boys Keep Swinging’-single, pladedebuterer Dundee-duoen The Associates på eget pladeselskab Double Hip Records med en cover af selvsamme nummer. Det er meget, meget få der slipper afsted med ikke at blive anonyme kustoder på Bowie-covers, men dette er en af de glædelige undtagelser. For versionen her er ikke en egentlig nydelse at høre på, men dens så minimalistiske rå tilgang kommunikerer alligevel en frisk vitalitet, der inviterer tilbage…

So sweet, so surprised…

På lørdag spiller Interpol i København på deres europæiske efterårstour. Ovenstående favorit fra Our Love to Admire (2007) – det seneste album på topniveau fra NYC-bandet – er de fleste aftener med på den skiftende setliste. Her zum beispiel hvad blev spillet på Olympia Theatre i Dublin mandag aften…

Pioneer to the Falls
C’mere
If You Really Love Nothing
Public Pervert
Say Hello to the Angels
Complications
Length of Love
NYC
The Rover
Take You on a Cruise
Number 10
Rest My Chemistry
All the Rage Back Home
Leif Erikson
Flight of Fancy
Slow Hands
+ + +
Lights
Obstacle 1
Evil

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.