38 år siden i dag, The Only Band That Matters udsendte denne anti-militaristiske single fra da snartkommende Sandinista!. Den lød ikke som nogetsomhelst andet dengang, og det gør den stadigvæk ikke. ‘The Call Up’ blev ikke nogen hitsingle for The Clash, bare endnu en markant stærk sang under bæltet…
David Bowie’s ‘Rebel Rebel’, en tyve minutters køretur gennem Manchester, en kæreste vild med Iggy Pop; der gemmer sig historier bag enhver klassiker…
Dette efterår har Primal Scream genudsendt de oprindelige Memphis-optagelser, der skulle have været Give Out But Don’t Give Up (1994), men som bandet i vildrede lavede om da hjemme i England igen. Det ‘nye’ album. og rejsen tilbage til Memphis for at mixe de gamle optagelser, er der kommet en BBC-doku ud af, som netop er blevet vist i Storbritannien. Se programmet her inden BBC får det fjernet…
Et helt andet og mere landligt USA repræsenteres af Grandaddy, der ikke lyder som nogen andre, og hvis speciale er en stenet men smukt sfærisk gliden bort fra denne verdens stress og jag. Der er vel nærmest noget skramlet lofi-Electric Light Orchestra over harmonierne i bandleader Jason Lytles musik. Her er deres helt nye single, netop sluppet i dag…
Den her 1965-sang skulle og burde have været et kæmpehit. Produceret i Phil Spector’s organisation, muligvis under overvågning af mesteren selv, er denne single med sørgeligt oversete Bonnie & the Tresures noget af det mest himmelske Phil Spector-pop, der nogensinde indspilles og udsendes. Vi har bragt ‘Home Of The Brave’ her på siden før, men det er først nyligt der via YouTube er kommet levende billeder til teenagetragediens euforiske tåreløb. Iøvrigt er netop Phil Spector temaet i aften kl. 20.00 i Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard’s ugentlige live-podcast Rockhistorier på www.heartbeats.dk.
12. maj 1957: I Brooklyn, New York City er der mellemfolkelig opvisningskamp i europæisk fodbold mellem Israel Hapoel og American Soccer League All-Stars. Til at give bolden op den søndag eftermiddag har arrangørerne skaffet ingen ringere end Hollywood’s stjerneikon Marilyn Monroe…
Blondie’s femte og mærkeligste album fylder 38 i dag. Pladen med den mageløse titel Autoamerican udkom 19. november 1980 efter to hektiske år, hvor Blondie’s karriere var gået amok med Parallel Lines (1978) og Eat to the Beat (1979). Fra af at have været et niche-new wave band fra New York, sad Debbie Harry & hendes band nu tungt på verdensherredømmet i moderne hitlistegangbar popmusik. Ikke mindst takket være producer Mike Chapman, hvis sans for perfektionens detalje havde givet Blondie den luksus-finish, som gjorde alting muligt på det største kommercielle plan.
Autoamerican kom på den baggrund som et besynderligt skizofrent udspil, fanget som det var af på den ene side bandets business-forpligtende mainstreamstatus, på den anden dets medlemmers langt mere sofistikerede musikalske ambitioner. Det høres allerede på det svimlende orkestralt-besatte åbningsnummer ‘Europa’, på den modernistiske art-disco-efterfølger ‘Live It Up’, som så igen afløses af et kontant stil- og tidsskift over i charleston-inspirerede ‘Here’s Looking At You’, og så fremdeles videre i slingrende kurs. Hitsinglerne fra pladen var henholdsvis et noget blodløst cover af The Paragons’ jamaicanske rocksteady-hit ‘The Tide Is High’ fra 1966, og så Debbie Harry/Chris Stein’s egen ‘Rapture ‘, hvor New York City’s da helt nye hiphop/rap-scene står som musikalsk grundstof.
Men det er ikke de to hits der står tilbage i dag, mere følelsen af et levende band, der stadig har alt for mange ambitioner – og for god smag – til at kunne begrænse sig til den forventede rolle som ukompliceret hitleverandør. Rodebutik eller ej, Autoamerican når vidt omkring, er sine steder parodien nær, men rammer også peaks, hvor popmusik bliver til kunst. Og kedelig er den aldrig. Ingen ringe bedrift af et band da med hele verden automatisk for sine fødder.
Tillykke til Echo and the Bunnymen med de 40 år siden allerførste show på punkklubben Eric’s på Matthew Street i Liverpool. Det er de to eneste medlemmer fra de kreativt gyldne år dengang – bigmouth Ian McCulloch og guitarist Will Sergent – bag kagen.
Denne illusionsforladte cover af The Pretty Things’ ‘Lonliest Person’ havde både tematisk og musikalsk været den perfekte finale på Marianne Faithfull’s nye album, men Faithfull var efter sigende ikke selv tilfreds med sin version, så nu har den istedet kun status som digitalt bonustrack til albummet. Det er synd…
Vi havde et nummer her i lørdags med den tyrkiske dark wave-celle She Past Away, hvis især guitarspil synes positivt inspireret af Robert Smith fra The Cure. Her den ægte vare, spillende playback på det franske musikprogram Les Enfants du Rock i 1986. Nummeret der gives er ‘Charlotte Sometimes’, den Cure-klassiske single, der i oktober 1981 udkom som bindeled mellem det års Faith og det kommende forårs Pornography. Man glemmer nogen gange hvor gode og selvstændinge The Cure egentlig var…
I dag for 33 år siden blev denne gamechanger af et debutalbum udsendt.
Buzzcocks fra Manchester var først og fremmest et singles-band, altså allerbedst på den komprimerede og helt korte distance. Her deres sjette single, ‘Promises’, der udkom i dag for 40 år siden, som efterfølger til Buzzcocks-hittet ‘Ever Fallen In Love With Someone’…
Sidste lørdag aften i Berlin trak en Silkeborg-flok med antennerne ude denne side med på klubben Bi Nuu under Schlesisches Tor i Kreuzberg, hvor der var dark wave-aften med et islandsk, et tysk og et tyrkisk band. Aftenens stjerner, publikumsmagnet og headliner på den udsolgte klub var ubetinget den tyrkiske duo She Past Away, der med sikre greb, sequencers og elektrotrommer spillede en iskold postpunk-dødsdisco med beundringværdig stilsikker The Cure-guitar ovenpå. Sangeren er ikke optimal med sin nærmest Sisters of Mercy-gothiske brummestemme, det er hans fornemme guitarfigurer og musikken omkring dem, der er attraktionen i Bursa-duoen. Her et stærkt nummer fra 2012-debutalbummet, som skal spilles HØJT…
Mesterinstruktør Martin Scorcese og hans førstestjerne Robert De Niro fejrer her førstnævntes fødselsdag i dag med en køretur i NYC-mørket.