Blondie’s femte og mærkeligste album fylder 38 i dag. Pladen med den mageløse titel Autoamerican udkom 19. november 1980 efter to hektiske år, hvor Blondie’s karriere var gået amok med Parallel Lines (1978) og Eat to the Beat (1979). Fra af at have været et niche-new wave band fra New York, sad Debbie Harry & hendes band nu tungt på verdensherredømmet i moderne hitlistegangbar popmusik. Ikke mindst takket være producer Mike Chapman, hvis sans for perfektionens detalje havde givet Blondie den luksus-finish, som gjorde alting muligt på det største kommercielle plan.

Autoamerican kom på den baggrund som et besynderligt skizofrent udspil, fanget som det var af på den ene side bandets business-forpligtende mainstreamstatus, på den anden dets medlemmers langt mere sofistikerede musikalske ambitioner. Det høres allerede på det svimlende orkestralt-besatte åbningsnummer ‘Europa’, på den modernistiske art-disco-efterfølger ‘Live It Up’, som så igen afløses af et kontant stil- og tidsskift over i charleston-inspirerede ‘Here’s Looking At You’, og så fremdeles videre i slingrende kurs. Hitsinglerne fra pladen var henholdsvis et noget blodløst cover af The Paragons’ jamaicanske rocksteady-hit ‘The Tide Is High’ fra 1966, og så Debbie Harry/Chris Stein’s egen ‘Rapture ‘, hvor New York City’s da helt nye hiphop/rap-scene står som musikalsk grundstof.

Men det er ikke de to hits der står tilbage i dag, mere følelsen af et levende band, der stadig har alt for mange ambitioner – og for god smag – til at kunne begrænse sig til den forventede rolle som ukompliceret hitleverandør. Rodebutik eller ej, Autoamerican når vidt omkring, er sine steder parodien nær, men rammer også peaks, hvor popmusik bliver til kunst. Og kedelig er den aldrig. Ingen ringe bedrift af et band da med hele verden automatisk for sine fødder.