Tak for alt, Kim.
Soft Cell til en søndag
Den her elektro-duo fra Leeds går bogstaveligt talt i opløsning i London i aften. Denne optagelse er fra forleden på Jools Holland’s BBC-show Later. Sangen er brutalt forkortet, men alligevel når den at knuse det den skal…
Away from the slum
Hver uge lige nu synes byde på mindst en ny ‘sæsonens hidtil sværeste udfordring’ for Liverpool. Og lørdagens sene eftermiddagskamp er ingen undtagelse. Chelsea, som vel de fleste af os havde dømt langt nede i form efter sidste Conte-sæson, er kommet overraskende helstøbt og stærkt ud af PL-startblokken med deres nye italienske træner Sarri. Vil nysolide Liverpool kunne overmatche dem på Stamford Bridge, helt som tilfældet var mod Tottenham senest í London for to uger siden? Synes svært at tro. Bliver mere end nervepirrende.
Chelsea – Liverpool, lørdag kl. 18.30, 3+/downthelocal
Ahoy, LS-sailors!
I aften kl. 21.00 spiller Love Shop årets sidste show, som foregår i uvant maritime omgivelser på DFDS-Oslobåden’s Sky Club, undervejs i Skagerak på vej mod Norge. På samme dag som LS også sætter kurs mod fremtiden, at billetter går i salg til den netop annoncerede Danmarkstour til april 2019, vil vi sige tak af hjertet til alle jer, som kom ud og var sammen med os denne varme sommer – en fornøjelse!
LS tager på tour
En glæde at meddele, LS tager på tour landet rundt i april 2019. Billetter er i salg fra fredag. Vi ser frem!
BILLETLINK: http://gig.to/loveshop
Sleaze i opløsning
Kan umiddelbart gøre en mægtig trist, Leeds-duoen Soft Cell opløses med et sidste stort show i London’s O2 Arena nu søndag aften. Men faktum er jo, at Marc Almond og Dave Ball intet musikalsk har haft med hinanden at gøre de seneste +15 år, så det break-up synes udelukkende en undskyldning for denne sidste store koncert og så en samtidig opsamlingsudgivelse. Her et af de mange højdepunkter fra de år i start’80’erne, da Soft Cell anderledes dannede centrum for Almond og Ball’s tilværelse. I typisk stolt smådepraveret stil, med billige synths og en vel speed-hudløs Almond helt oppe foran, her – fra This Last Night in Sodom (1984), duoens nervøse sammenbrud af en svanesang – afslutningssvadaen med den lettere anklagende titel ‘Where Was Your Heart (When You Needed It Most)’. Stor musik fra rendestenens faldgruber…
Idolplakat
Bryan Ferry og to skøjteprinsesser fotograferet af Mick Rock…
Sune Rose after all
Sune Rose – AKA Sune Wagner fra The Raveonettes – udsender på fredag sin anden solosingle, ‘After All’, som allerede nu kan nydes i form af denne lyrics video…
This is Bloggio Clash
Ved ikke om anledningen er den snartkommende Joe Strummer 001-udgivelse, men Sveriges førende musikmagasin Sonic har netop – under overskriften Lika relevanta nu som då – web-publiceret en større 2013-feature på The Clash, hvor Mick Jones, Paul Simonon og Topper Headon interviewes om livet i The Only Band That Matters i forbindelse med det års Hits Back-opsamling og enorme Sound System-boxset. Læs med lige her.
Art of the cover
Indholdets berømte tyske islæt underspilles ikke ligefrem på coveret af denne franske 1982-udgivelse med David Bowie, hvor Berlin-trilogiens Low (1977), “Heroes” (1977) og Lodger (1979) er samlet i én box. Typografien er nu ikke mere selvstændig, end formodentlig at være inspireret af Bowie’s egen In Bertol Brecht’s Baal-EP, der udsendes i april samme år…
Efterår efterår efterår
Bryan Ferry kan fejre fødselsdag i dag – så nyd bare dig selv, Bryan! – og han har også begået en sang, der i sin defaitistiske romance trækker bemærkelsesværdigt tungt på efterårets melankoli. 1. november 1973 udgiver Roxy Music Stranded, det tredje album fra artglam-bandet, det endda på mindre end halvandet år. Brian Eno har netop forladt Roxy, og det høres tydeligt, når en så konventionel sang som ‘A Song For Europe’ uden kunstnerisk benspænd får lov at gennemleve sin så sørgmodige bygone-stemning til et punkt, hvor selv Ferry’s franske recitation mod slutningen ikke bærer antydning af ironi eller forstillethed over sig…
…I remember
All those moments
Lost in wonder
That we’ll never
Find again
There’s no more time for us
Nothing is there
For us to share
But yesterdays…
Efterår efterår efterår
The Replacements’ ‘Here Comes A Regular’ fra Tim (1985) står som en af de bedste efterårssange ever, både i ord og musik. Noget af en bedrift, at Minneapolis-bandet aldrig, med en så tårnhøj sangkvalitet, blev større end tilfældet var. Biografien Trouble Boys fortæller møjesommeligt og smertefuldt om hvorfor. Hvis noget dysfunktionelt band nogensinde har skudt sig selv i foden igen og igen og igen, så er det desværre The Mats her. Hvilket næsten kun gør musikken endnu bedre…
Well, a person can work up a mean, mean thirst
After a hard day of nothing much at all
The summer’s past, it’s too late to cut the grass
There ain’t much to rake anyway in the fall
Sometimes I just ain’t in the mood
To take my place in back with the loudmouths
You’re like a picture on a fridge that’s never stocked with food
I used to live at home, now I stay at the house
And everybody wants to be special here
They call your name out loud and clear
Here comes a regular
Call out your name
Here comes a regular
Am I the only one here today?
Well, a drinking buddy that’s bound to another town
Once the police came and took you away
And even if you’re in the arms of someone’s baby now
I’ll take a great big whiskey to you anyway
And everybody wants to be someone’s here
Someone’s gonna show up, never fear
Here comes a regular
Call out your name
Here comes a regular
Am I the only one here today?
Kneeling alongside old Sad Eyes
He says opportunity knocks once, then the door slams shut
All I know is I’m sick of everything that my money can buy
A fool who wastes his life, God rest his guts
First the lights, then the collar goes up, and the wind begins to blow
Turn your back on a pay-you-back last call
First the glass, then leaves that pass, then comes the snow
Ain’t much to rake anyway in the fall…
© Paul Westerberg
Imens i Schöneberg…
David Bowie er sikkert oppe i Hansa at indspille et af sine Berlin-mesterværker. Men Iggy Pop, han tager sig tid og hænger ud med veninden Esther Friedman, der tager dette 1977-tidsbillede på Kleistpark, den lokale U-bahnstation ved Hauptstrasse. Den massive træbænk står der iøvrigt desværre ikke længere.
Desperate BC
BC Camplight’s nye Deportation Blues fortjener vist endnu et udstillingsvindue. Her albummets første single ‘I’m Desperate’, der starter et hektisk, paranoidt, ja, desperat løb ud over urbane sletter, men åbner op for et tumultarisk men forløsende komme-hjem-omkvæd, slet, slet ikke ulig dem MGMT begik på deres mesterlige Congratulations (2010)…
Art of the cover
Leeds-neomarxisterne fra Gang Of Four albumdebuterede i dag for 39 år siden med ikonisk iklædte Entertainment, der siden er blevet kaldt et af de allerbedste punkalbums nogensinde. Men punk er det ikke Gang Of Four spiller her. Dertil er deres musik alt for rytmisk dansabel og ophugget, så evig langt fra den gængse punks stive hvide beat. Her et af R.E.M.-forsanger Michael Stipe’s absolutte favoritbands med EMI-albummets genindspilning af Fast Records-debutsinglen ‘Damaged Goods’..