Thåström på Sofiero
En varm torsdag aften på Sofiero, nogle få kilometer nord for Helsingborg, gav Thåström og hans elektriske band fjerde show på den sommertour, der om en måned også indtager Haven Festival i København. Bloggen var tilstede og kan kun melde fortsat skarpthuggende storform fra sidste efterårs overvældende kampagne for Centralmassivet. Ret beset har Thåström aldrig været bedre i sin store karriere end nu. Smukt igen at opleve ham i Sverige og erfare hvor folkeligt bredt han der når ud, det trods sin sky natur og gennem tiderne kompromisløse musik. Ville noget lignende nogensinde kunne lade sig gøre i Danmark, nej vel?! Her den setliste en vel 7-8.000 taknemmelige svenskere blev tildelt af deres nationalsanger nummer et…
England gik ned
England røg ud af VM i aftes. Og som alle kunne se på TV, var The Rolling Stones’ Mick Jagger tilstede i Moskva…
Thåström-varsel
Sveriges national treasure Thåström spiller i aften på Sofiero, kun fem kilometer nord for Helsingborg. Så let at nå fra København og Nordsjælland, hvem der er på de kanter. Toursetlisten er tung på sange fra sidste års mesterlige Centralmassivet, men inkluderer pt. også denne måske bedste sang fra Thåström’s forrige album Den Morronen (2015)…
Love and mercy
For 30 år siden i dag udsendte Beach Boy-mastermind Brian Wilson sit første soloalbum i eget navn, en kunstigtlydende affære kaldet…Brian Wilson. Her dets overlevende og bedste track, åbningssangen ‘Love And Mercy’, en klassisk Wilson-sang, der dengang også var krediteret Wilson’s terapeut Eugene Landy og dennes kone Alexandra Morgan. De er dog siden blevet fjernet fra creditlisten, efter en californsk domstol slog hårdt ned på Landy’s uetiske styring af Wilson’s sind og økonomi i denne periode…
Introducing…The Oh-So-Nears!
Squeeze me in the box…
Engelske fodboldsange kan være andet end ‘World In Motion’ og ‘Three Lions’, selvom det i disse uger de to der nu og igen – retfærdigvis – bliver fremhævet som den svære disciplins måske mest vellykkede. Og da England meget vel blive slået ud i aften, må vi hellere skyde med alt hvad vi har derfra inden det måske desværre sker. Et tredje udadvendt bud på en regulært god engelsk ´fodboldsang kan tilskrives Happy Mondays’ Shaun Ryder. Efter Mondays’ opløsning dannede han – sammen med rapperen Kermit – duoen Black Grape, der til dags dato har udsendt tre albums og en række singler. En af dem er fodboldsinglen ‘England’s Irie’, der udkom op til Euro 1996 i England. Den er co-skrevet med Keith Allen og The Clash’s Joe Strummer, der også medvirker i rød Three Lions-awaytrøje på dette klip fra Top of the Pops. Og det allerbedste er at Strummer’s umiskendelige stemme styrer det rullende chantalong-omkvæd afsted…
En der slap væk
Vi må aldrig glemme The Replacements’ Paul Westerberg, en af de helt store amerikanske sangskrivere i nyere tid. Her er han på egen hånd midt i 90’erne, som altid på vej bort, nærmest gemmende sig i skyggen. Nej, Westerberg var aldrig skabt til heltedyrkelse og følgespots. Så hvem der følger ham, de gør det bedst på afstand, og gerne uden han lægger mærke til det…
Det her er drømmen
Englands lange vej
Sidst England var i en VM-semifinale, for 28 år siden i Italien, lå New Order’s fodboldsang ‘World In Motion’ på hitlisterne, og dens rapstjerne John Barnes var endnu kun i begyndelsen af sin fornemme karriere for Liverpool. Dengang, på Stadio delle Alpi i Torino, spillede Bobby Robson’s England en flot kamp mod Tyskland, burde vel nok have vundet, men røg ud i straffekonkurrence på to brændte af Stuart Pearce og Chris Waddle. Så der er mere end meget på spil i aften i Moskva, hvor et mærkeligt svingende Kroatien styrkemæssigt er en noget uforudsigelig modstander i Moskva. Ikke mindst fordi England endnu ikke har mødt et klassehold til nu turenringen. 52 years of hurt. De kan ikke klare det meget længere derovre. Dramaet er allerede til at få øje på.
Kroatien – England, onsdag kl. 20.00, DR1/allaroundtheworld
Imens i Berlin…
So you want to be a rocknroll star
Når man ser et band som Roskilde-aktuelle Interpol spille live, en utilnærmelig pakke af køligt reserveret æstetik, kan man nemt gå væk med følelsen af, rockmusik er blevet ren form, ja, at den er ret stendød som levende udtryksmiddel. Men heldigvis er sandheden ikke så statisk som Interpol’s nyere musik. For et par guitarer, en bass, et trommesæt, en åben mikrofon kan stadig være et perfekt medie for kanaliseringens personlige aftryk af tre-fire menneskers følelser, behov og intuition. Tag nu bare dette klip som eksempel. Et amerikansk Detroit-band ved navn The Von Bondies giver på denne 2006-optagelse fra Letterman den prøvede form fuld relevans ved at brænde så klart igennem. Og det tager dem kun to hæsblæsende minutter. Sangeren kunne af udseende være Tom Petty’s utilpassede lillebror, men læg hellere mærke til trommeslageren, for han er nok den største stjerne af dem alle her…
Belgien spiller Frankrig
Electroclash-duoen Vive La Fete fra Bruxelles spiller her en cover af franske Desireless’ 1986-electrohit ‘Voyage Voyage’. Og Belgien spiller i aften Frankrig i den første VM-semifinale i Sankt Petersborg. Her holdes med underhundene fra Belgien. Fordi de sendte ulidelige Neymar Jr. hjem. Fordi de i De Bruyne og Hazard har to af turneringens mest seværdige spillere. Og fordi de bare har været langt sjovere at følge, end de franske favoritter, som i deres kompetente fremfærd mest har udstrålet en grå laissez-faire-ugidelighed. Så allez la Belqique! Og ikke et ord om, at det hele først for alvor betyder noget i morgen, når England har første forsøg i 28 år på at overleve en VM-semifinale.
Frankrig – Belgien, tirsdag kl. 20.00, TV2/allovertheworld
Endnu en top 20
Jonathan ved
Jonathan Richman fra Boston, Massachusetts har begået mange enestående ting i musik. Mest kendt er han for sit tidlige Velvet Underground-fanband The Modern Lovers’ single ‘Roadrunner’, der var en garageenkel, glasklar og velkommen inspirationssang for de tidlige punkbands. Men også en lang efterfølgende karriere, der ofte har været båret af næsten barnlig naivistisk livsglæde, har budt på de stærke sange, der fortjener et langt større publikum, end Richman’s kultstatus har givet dem mulighed for. En af dem er ‘That Summer Feeling’ fra 1983, et bittersødt kys af sommer, længsel og tabt uskyldighed; “…When even fourth grade starts looking good which you hated / and first grade’s starts looking good too which is overrated / and you boys long for one little girl that you dated / do you really long for her or for the way you were / cause that summer feeling shall haunt you / the rest of your life…”. De af jer, der klarer den helt til slutningen af sangen her, vil opleve Jonathan i akavet TV-selskab med bl.a. Dead Kennedys’ Jello Biafra og John Cale. Men det er bare en bonus…