Nick Cave & The Bad Seeds udsender til september vinyl-12’er-EP’en Distant Sky—Nick Cave and The Bad Seeds Live in Copenhagen, der som titlen mere end blot antyder indeholder numre taget fra den koncertfilm, der havde premiere i april. Her EP’ens tracklist:
Side A:
Jubilee Street
Distant Sky
Side B:
From Her to Eternity
The Mercy Seat
Danmarks VM-dyst mod Australien torsdag giver os grund til at dykke ned i noget musik derovre fra. Her nummer 23 på rettighedsorganisationen APRA’s – ja, det er så Australiens svar på KODA – officielle top-30 liste over bedste australske sange nogensinde, Perth-bandet The Triffids’ 1986-gennembrudssang ‘Wide Open Road’. Med gennembrud menes her mest opmærksomhed, for Triffids-sangskriver David McComb’s dramatisk ladede widescreen-musik faldt aldrig i den helt brede smag. The Triffids havde i slut-80’erne et solidt navn på den alternative scene i Europa, men det var så vist også det. Som den slags desværre ofte går, sled bandet sig op gennem endeløse turnéer uden mærkbare resultater at høste derfor. At den lysende sangskriver og yderst karismatiske frontfigur David McComb så endda endte i stofmisbrug og en tragisk tidlig død gør ikke noget mindre hovedrystende. Den anderledes store musikalske vinder blandt de seks Triffids-medlemmer må siges at være deres engelske bassist Martyn P. Casey, der siden opløsningen i 1989 har været fast medlem af Nick Cave & The Bad Seeds…
– I started the song at Julian Wu’s house in Melbourne. Ah, the end of a beautiful era One morning I sat bolt upright in bed and virtually all the lyrics appeared instantly. I just tried to keep it as blunt and direct as possible, even if the results made myself or the listener squirm. I finished the music at a sound-check somewhere in Europe. Like the rest of the Born Sandy Devotional album, it seemed to naturally evoke a particular landscape, namely the stretch of highway in between Caiguna and Norseman, where the Triffids’ Hi-Ace monotonously came to grief with kangaroos.
David McComb, The Triffids
Factory Records i almindelighed og deres tidligere band New Order i særdeleshed var længe velsignet med art director og grafisk designer Peter Saville’s aftryk af formfuldendt klasse på deres visuelle output. Troede umiddelbart denne nye amerikanske tourplakat også måtte være fra Saville’s hånd, men nej, en vis Warren Jackson har åbenbart her gået i mesterens klassiske spor og versioneret sit eget cover af New Order’s livealbum NOMC15 fra sidste år…
Sådan ser et rigtigt band ud. Coventry’s 2 Tone-håb The Specials fotograferet på The Hope & Anchor i Islington, London, 1979.
Et rocknrolloffer synger om et andet; Marianne Faithfull udsendte i 2002 denne sang om Nico, der i modsætning til Faithfull ikke vandt på den lange bane i sin kamp mod dæmoner og misbrug. Hvis ikke det nærmest var lidt akavet her, ville vi nok have skrevet, Eurythmics’ Dave Stewart står bag sangens så stemningsperfekte musik. Faithfull har siden omtalt ‘Song For Nico’ som en af de bedste hun nogensinde har udsendt. Deri er det vel egentlig svært at være uenig…
Ugen starter med det engelske landsholds indtræden i VM mod Tunesien, ovre på Volgograd Arena i det tidligere Stalingrad. VM er kommet livligt afsted og blandt de store nationer har allerede Tyskland, Argentina, Brasilien og Frankrig oplevet mere eller mindre grus i maskinen. I England er det 52 years of hurt siden det i 1966 lykkedes at vinde det VM-guld, man derovre lige siden smertefuldt forgæves har efterstræbt. Så kan 2018 være året?! Flere engelske spillere har givet udtryk for, det ikke er en urealistsik drøm. Vi andre, som ikke på samme måder har det store britiske VM-traume i os, synes netop det er den virkelighedsfjerne og sværmeriske tilgang, der slutrunde efter slutrunde sender England hjem fra festen pinagtigt tidligt. Den der engelske grundfølelse, at man jo, når alt kommer til alt, er spillets åndelige salt og verdens bedste. Bliver spændende i aften at se Southgate’s hold, der rent faktisk har spillet nogle fine testkampe, når egne forventningers enorme pres igen bliver helt konkret kl. 20 i aften.
Tunesien – England, mandag kl. 20.00, allovertheworld
1976: 17. juni pladedebuterer Blondie, New York City-bandet fra Lower East Side, med singlen ‘X Offender’ på det lille pladeselskab Private Stock. Sangen, der musikalsk består af alt godt fra girlgroup-æraen punket lidt op, gør intetsomhelst væsen af sig på radio eller hitlister, hvor det først er med andensinglen ‘In The Flesh’ fire måneder senere, Blondie – i Australien af alle steder – lægges mærke til. Sådan her lyder ‘X Offender’ med Debbie Harry og co. i 1978 på tysk TV…
Dead Kennedys’ oprindelige forsanger Jello Biafra runder 60 i dag. Her er han, da historien blev skrevet, på Dead Kennedys’ debutsingle ‘California Über Alles’, der lød utøjlet vild og fantastisk anderledes, da Radio Luxembourg begyndte at spille den på stationens new wave-lørdagsprogram Street Heat i efteråret 1979…
Det var en anden verden. Lang tid før Instagram og Father John Misty-hipsters, der ligger den unge Madonna i 70’ernes utålmodige sol, et sted i New York. Hvad skal det hele blive til en skønne dag? Luk øjnene og drøm…
Et sjældent foto af The Clash og The Undertones, der turnerede sammen i september 1979 i USA. Meget klart her hvem der tilhører hvilket band. Forskellen på drenge og mænd. Det kunne tilsvarende høres på de to bands udgivelser det år. Begge var fantastiske på hver sin måde.
For en enkelt aften tog Thåström sin sommer indendørs i aftes, da Oslo’s Sentrum Scene agerede erstatning for en konkursramt festivalaflysning i den norske hovedstad. På programmet var den genfundne Imperiet-sang ‘Var E Vargen’. Senere denne sommer – fredag 10. august – tager Thåström sit fænomenale rockband med til Haven Festival i København…
Körkarlen
Bluesen i Malmö
Var e’ vargen
Ingen sjunger blues som Jeffrey Lee Pierce
Kom med mig
Beväpna dig med vingar
Karaokebaren
Ner mot terminalen
Nere på Maskinisten
Old Point Bar
St Ana katedral
Jag är en idiot
Om Black Jim
+ + +
Alltid va på väg
Alla vill till himlen
Kort biografi med litet testamente
Men bara om min älskade väntar
+ + +
Centralmassivet
Tillykke, Ziggy! Dags dato i 1972 udsendte David Bowie sit gennembrudsalbum The Rise and Fall of Ziggy Stardust and the Spiders from Mars. Albummet indeholder 11 sange, og vel kun en enkelt af dem – den Ron Davies-skrevne ‘It Ain’t Easy’ – fortjener ikke klassikerstatus. Her dagens favoritsang fra Ziggy Stardust, en mageløs klaverballade ved navn ‘Lady Stardust’…
En sang der hedder ‘The Sound Of The Crowd’ kunne handle om fodbold. Og Human League’s Suzanne Sulley, der her handbag-danser helt til højre, er Sheffield Wednesday, så måske. Er denne single fra Dare (1981) iøvrigt ikke deres måske allerbedste?! De omkvæd mod slut tænder jo helt af på fornemmeste elektro-kølige måde…