Ugen starter med det engelske landsholds indtræden i VM mod Tunesien, ovre på Volgograd Arena i det tidligere Stalingrad. VM er kommet livligt afsted og blandt de store nationer har allerede Tyskland, Argentina, Brasilien og Frankrig oplevet mere eller mindre grus i maskinen. I England er det 52 years of hurt siden det i 1966 lykkedes at vinde det VM-guld, man derovre lige siden smertefuldt forgæves har efterstræbt. Så kan 2018 være året?! Flere engelske spillere har givet udtryk for, det ikke er en urealistsik drøm. Vi andre, som ikke på samme måder har det store britiske VM-traume i os, synes netop det er den virkelighedsfjerne og sværmeriske tilgang, der slutrunde efter slutrunde sender England hjem fra festen pinagtigt tidligt. Den der engelske grundfølelse, at man jo, når alt kommer til alt, er spillets åndelige salt og verdens bedste. Bliver spændende i aften at se Southgate’s hold, der rent faktisk har spillet nogle fine testkampe, når egne forventningers enorme pres igen bliver helt konkret kl. 20 i aften.

Tunesien – England, mandag kl. 20.00, allovertheworld