Iggy Pop-musik

Nogle dage kan Iggy Pop nærmest være den bedste lyd der findes. Her et af hans helt store numre – selvom det endda kun er et deep cut på den overraskende stærke men noget oversete New Values (1979) – fra legenden, der lige nu sommervanen tro turnerer rundt i Europa med sit franske backingband. Det er også dem der lægger lyd til ham på denne tre år gamle live-optagelse, der præsenterer noget så sjældent som en ikke-halvnøgen forsanger…

Depeche Paradiso

26. september 1981: Depeche Mode har kun udsendt tre singler, men er alligevel blevet kendte nok til at tage over til Europa og præsentere sig med fire shows i henholdsvis Hamburg, Amsterdam, Bruxelles og Paris. Her i Amsterdam på Paradiso spiller man i Grote Zaal med plads til hele 1.500. Det lyder dog ikke på optagelsen her, som om der tilnærmelsesvis er udsolgt. Sangen der gives er ‘Ice Machine’, den enkelt underskønne B-side fra debutsinglen ‘Dreaming Of Me’…

Stranglers skruer ned

Ovenpå det store hit med ‘Golden Brown’ i 1981 forsøger de tidligere så hårde mænd i The Stranglers sig med flere afdæmpede og vemodige single-udgivelser. 9. juli 1982 udsendes således ‘Strange Little Girl’, en sang der går helt tilbage til 1974, da bandet hed The Guildford Stranglers. Da lød de næppe sådan her…

Unknown pleasure

I sommeren 1980 udsender Warm Leatherette-aktuelle Grace Jones albummets godt sete The Pretenders-cover ‘Private Life’ som single. At høre kommanderende Jones synge Chrissie Hynde er specielt, men endnu heftigere er singlens upåagtede B-side, hvor hun på en elastisk gyngende Sly & Robbie-rytmebund kører Joy Division’s ‘She’s Lost Control’ udover kanten. Her er det den lange 12″er-version; fascinerende vild musik…

Room is lit red danger…

27. juni 1981: Depeche Mode har taget spolebåndoptager og deres tre små keyboards med nogle få kilometer bort fra Basildon for at bowle – ja, ‘bowle’, ikke ‘Bowie’ – og optræde på natklubben Croc’s i Rayleigh. På disse retro-cool optagelser spiller de ‘New Life’, der som deres anden single netop er blevet udsendt to uger før…

Kunsten aldrig at stoppe

8. juli 1983, kun fem dage efter at have spillet nummeret ud fra Orange på Roskilde, udsender Echo and the Bunnymen ‘Never Stop’. Marimba, pizzicato-strings, upbeat percussion og et underliggende groovy beat markerer, at det er nye lyse tider på de engelske hitlister og nu også for Bunnymen. Er de tunge overfrakker blevet smidt og postpunken virkelig død?

Alle veje fører til Rom

I juli 1983 havde jeg en C90-kassette med Ebba Grön’s tredje og sidste album på den ene side, The Stranglers’ Feline på den anden, med på min Sony Walkman under to hede uger i Rom. Dog først nu det bemærkes her, hvor inspireret produktionen på dette stærke Feline-albumtrack egentlig er af Düsseldorf’s stilskabende Kraftwerk…

Lørdagaftenspunkrock

Både chokerende og opløftende stadig at kunne falde over uopdaget punkrock-guld fra slut-70’erne. Her et indtil i går helt ukendt band, Los Angeles-kvartetten Shock, der kun nåede at udsende to singler inden de forsvandt. Dette travle stykke rocknroll er det korte hovednummer på den første af dem…

Live forever

The Telegraph ★★★★★ I don’t think anyone who managed to get their hands on a ticket for this reunion could feel short-changed. Because really it was a reunion between an audience and their favourite band, a reunion between Britain and rock’n’roll … It was very loud, it was simplistic to the point of banality and it was magically, exhaustingly uplifting.

The Standard ★★★★★ Today, reports of gen Z loving Oasis have not been overplayed. There’s been a cross-generational vibe around these shows. Like Noel’s dream of melding dance music communality with punk rock attitude to kill off grunge in the 90s, seems to have been rebooted. Turn off and on again, and the aggro violence has gone, and what’s left is something fresh and cool and utterly exciting.

The Times ★★★★★ Noel may have once called Liam a man with a fork in a world of soup, and Liam accused Noel of being a potato, but Acquiesce is a song about the fact that they “need each other” – and they do. Noel has a soul complex enough to write beautiful songs. Liam has a soul simple enough to deliver them with pure feeling. They are, ultimately, stuck with each other.

The Guardian ★★★★★ Against a ferocious wall of distorted guitars, there’s a weird disconnect between the tone of Noel’s songs – wistful, noticeably melancholy – and the way Liam sings them like a man seething with frustration, on the verge of offering someone a fight.

Og Liverpool’s Diogo Jota fik en varm hilsen fra Oasis i Cardiff…

Laddism er tilbage

Det er i aften brødrene Gallagher offentligt begraver stridsøksen og i Cardiff sammen tager hul på den første af Oasis’ enorme comeback-koncerter. I den anledning her The Guardian i dag spurgt 17 forskellige musikere om deres favoritsange med Oasis. Og en anden engelsk avis har fået fat i følgende Man City-farvede setliste for showet i aften…

CAST: 18:00 RICHARD ASHCROFT:19:00 OASIS: 20:15

4’th of July

Det bittersøde åbningsnummer fra den nye Springsteen-kæmpebox gives ikke bedre som sang til nationaldagen i USA. Kendte sangen – baseret på sangteksten fra en iøvrigt yderst letbenet Elvis Presley-filmsang – akustisk fra optagelser af Springsteen’s koncerter i 80’erne, men det var først i dette årtusinde at outtakes af ovenstående færdige version begyndte at dukke op via bootlegs. Svært helt at frasige sig en vredeslignende frustration over at sådan en perle, der kunne have været soundtrack til liv dengang, så unødvendigt og iskoldt er blevet holdt tilbage i +40 år. Dét er vanvittigt. Glædelig Independence Day, USA – get well soon.

Denne blog vedligeholdes af Jens og Pastoren.