Arenaen i Malmö City blev en solid opvarmning for Thåström og band, før de i dag krydser Ørsundsbroen for i aften at stå klar til KB-Hallen på Frederiksberg. Titiyo gæstede for første gang på denne tour og den måske bedste sang der er skrevet om København – nej, Gasolin’ har altså ikke ramt den mere rent – var pludselig på setlisten…
Fredag aften er det Malmö City, lørdag aften spiller Thåström i KB-Hallen på Frederiksberg, hans hidtil største koncert på dansk jord. Her den monumentale sang med Malmö i centrum, som dog ikke er med på setlisten. Promoklippet er indspillet i både Store Vega og Malmö Arena…
Desværre er der atter mandefald denne uge i den engelske punk rocks hall of fame. I går døde således The Damned’s guitarist Brian James, der i den første tid med sit band var med til at danne skole for hvordan genrens adrenalinspeedende guitar skulle spilles og lyde. Han forlod The Damned efter deres to første albums og spillede derefter først med sit eget band Tanz Der Youth, siden adskillige år med Stiv Bators i Lords of the New Church, men også undervejs med både Iggy Pop og australske The Saints. Jeg stiftede bekendtskab med James dengang på The Damned’s ‘New Rose’ (som også var skrevet af ham), den første engelske punk-single, der blev udsendt i oktober 1976. Mand, det gjorde indtryk! Brian James er nummer to fra højre på singlecoveret herover, samt i lyserød skjorte på promo-videoen. Æret være hans støjfulde 160 km/t-minde!
6. marts 1981 pladedebuterer resterne af Joy Division (efter Ian Curtis’ selvmord) som New Order. Singlen ‘Ceremony’, som jo faktisk er dette nye bands indspilning af en Joy Division-sang, udkommer som 7″er med sit diskret prægede guldcover, mens Factory Records-chefdesigner Peter Saville for alvor tryller på 12″eren, hvis grafisk formfuldendte grønne design ses herover. Og musikken det bærer på? Side 2 (også et JD-nummer) byder på storladen men knugende sorgmusik med den dødsslæbende ‘In A Lonely Place’, mens hovednummeret ‘Ceremony’ med inisisterende fremdrift og sin anderledes nære lyd åbner op for det, medlemmerne i New Order har allermest brug for, nemlig en frisk start…
Birds of a feather flock together? Et snapshot fra det vestlige London i går formiddags. På et bord foran en fortorvscafe nydes en kop og årets første varmende sol af den tidligere Bowie-guitarist Earl Slick, Sex Pistols-bassist Glen Matlock og The Jam’s Paul Weller.
Dette kommer ind fra Beirut, Libanon, der tydeligvis også er blevet ramt før eller siden af postpunkens helende kraft. Så meget synes ialfald klart ud fra denne nye single med trioen Postcards, der med Ripe udsender sit femte album i slutningen af marts. ‘Dust Bunnies’ er forløbersinglen…
Forleden blev der her givet udtryk for at David Johansen og hans New York Dolls lyder mere end bare meget som den specielle rocknroll, der er blevet udvundet af The Rolling Stones, men her er det omvendt Mick Jagger og co, som på deres egen yderst veloplagte Some Girls-single ‘Respectable’ fra 1978 tydeligvis nu også har fået lyttet den anden vej. Da Some Girls udsendes har Bianca Jagger netop begæret skilsmisse fra Mick Jagger, hvilket muligvis/muligvis ikke kan være brugbart at have i baghovedet, når teksten til denne sang råbesynges ud…
…Well now you’re a pillar of society
You don’t worry about the things that you used to be
You’re a rag-trade girl, you’re the queen of porn
You’re the easiest lay on the White House lawn
Get out of my life, don’t come back
Get out of my life, don’t come back…
Norske Sivert Høyem, stemmen fra Madrugada, har for to uger siden, til sin egen nærmest Raveonettes-lydende backing, indspillet denne version af Lana Del Rey’s ‘Born To Die’, altid en stærk sang uanset hvad…
Der kan desværre godt gå uger hvor jeg i travlhed ligesom glemmer lidt, hvor overlegent godt og klart et band Manchester’s The Smiths er. Men så fortæller en sang pludselig det hele om deres rystende klasse på få minutter. Forleden var det 1985-singlen/bagatellen ‘Shakespeare’s Sister’ som ringede ind og gav den lektie…
En ny single fra det snart albumaktuelle NYC-postpunkband Bambara, hvor en gæsteoptræden af Madeline Johnston – AKA Midwife – lyser både omkvæd og outro op, hvilket løfter nummeret gevaldigt op…
Borte men alt andet end glemt, Lou Reed, der blev født i dag for 83 år siden i Brooklyn. Så her en markering af New York City’s syngende stemme og sjæl med et nummer om ham og hans musik, samt et af ham selv. Favoritsang blandt så mange med Lou Reed denne søndag? Det bliver en vi hørte på 7″er-single fredag aften, hans nærmest hedonistisk-storswingende bagatel ‘I Believe In Love’…
Øjeblik, New York Dolls’ David Johansen der ellers gik bort denne weekend banker på døren. Han vil også gerne være med til at fejre sin 70’er-kollegas fødselsdag. Jamen, kom dog indenfor…
Musikvideoen er indspillet ved Union City Dock i New Jersey på den opsigtsvækkende adresse Frank Sinatra Drive 901 i Hoboken. Sangen er fra Blondie’s fjerde album Eat to the Beat (1980), hvor den indre bandkemi for alvor begynder at knage efter for meget travlhed i lang tid. Alligevel lykkes det at begå en stilistisk spraglet, men på alle måder berusende og markant state of the art-opfølger til gennembrudskometen Parallel Lines fra efteråret før. ‘Union City Blue’ er som opfølger til ‘Dreaming’ albummets anden single, dets egentlige – og logiske – kæmpehit ‘Atomic’ bliver af uforklarlige grunde først udsendt som fjerdevalg. Musikken til svævende ‘Union City Blue’ er lidt atypisk for Blondie begået af bandets engelske bassist Nigel Harrison. Klassisk amerikansk popmusik med et slående ansigt…
De lød som et Rolling Stones, der ikke kunne spille, deres sanger David Johansen som en Mick Jagger, der ikke kunne synge. På den måde kan New York City-bandet New York Dolls, som havde sin korte blomstring i 1973/74, nemt affærdiges. Men det ville være at misse deres musikalske pointe og betydning.
For det er vel næsten umuligt at finde et af de store bands fra New York’s senere punk-scene, som ikke blev skudt afsted af den løsslupne fest bandet bragte, af deres glamklædte, amfetamin-boblende brud med hippie-scenen, af vitaliteten i den simple musiks amokløb. Disse bands har senere i interviews og bøger fortalt henført om New York Dolls, der pludselig fik alt til at synes muligt. På den måde var de punk-attitude før punk for alle dem der blev punk i NYC. Nu meldes det derovre fra i dag, at bandets sidste overlevende medlem David Johansen er død.
Siden her oplevede ham solo med sit eget band på en belgisk festival i 1984, hvor der til ekstranumrene var besøg på scenen af de to gamle Dolls-medlemmer Johnny Thunders og Syl Sylvain. Sammen spillede de bla. nummeret herunder. Den sene eftermiddag på en mark i Flandern bragte David Johansen også en fest udover det sædvanlige. Æret været hans minde.
I 2021 var der premiere på Jonathan Alley’s dokumentar om australske The Triffids og deres omdrejningspunkt, alt for tidligt afdøde David McComb. Den har naturligvis, bandets størrelse taget i betragtning, aldrig været bredt tilgængelig herhjemme, men er nu pludselig dukket op i fuld længde på YouTube. Så forleden aften filmen, der, udover et yderst velkomment genhør med Perth, Western Australia-bandets filmiske musik, er (endnu) en slemt forstemmende historie fra musikbranchens altkværnende tandhjul. Lyder det som en advarsel? Sådan er det ikke ment. Dertil er The Triffids et alt for specielt band, David McComb en ditto sangskriver og brændende intens frontmand…
Setliste-observation fortsætter ufortrødent. 250 kilometer nord for Umeå blev det fredag aften Energi Sport Arena i Luleå, og igen var der ændringer. Samme pulje af numre, men ‘Körkarlen’ nu tilbage som nummer tre, ‘Norrut/Söderut’ helt nede et nyt sted efter ‘Centralmassivet’, og ‘Solen i den vänstra’, som plejer at ligge dér, flyttet op efter ‘Papirstunna väggar’. Gik kabalen op i Luleå, eller vil Östersund byde på nye eksperimenter, det må lørdagen vise oppe i Norrland. For det er sidste chance i relativ ubemærkethed inden Malmö City næste fredag…
