Det er et sært skib Kent har søsat med de seks stadionkoncerter på fodboldstadionet 3Arena i Stockholm. Hvorfor sætte noget så stort i værk, men samtidig tage drømmene fra Kent-folket ved på forhånd at understrege alt det koncerterne ialfald ikke må tolkes som? For de er ikke en genforening, dette er ikke starten på et nyt kapitel i bandets historie, der laves ikke mere ny Kent-musik, der kommer ikke en tour bagefter, der er faktisk slet ikke mere bagefter, kun disse seks aftener, foranstaltet udelukkende så Kent kan gense sine tilhængere mens “alla lever och har hälsan” som bandet guddødeos udtrykker det.

Hvor mange skal mon afsted fra DK til Stockholm for at opleve Eskiltuna’s bedste? Kender en del, har selv fået tilbudt billetter et par gange, men (indtil videre) takket nej. Fordi de så defensive forklaringer fra Joakim Berg (det er jo hans ord) unødigt har knækket halsen på de seks shows som levende organisme og istedet gjort dem til museum over noget der var, som nu er tabt og aldrig kommer tilbage. Sådan vil jeg personligt helst ikke opleve musik på en scene. Når det er sagt, så er jeg ligeså spændt som alle andre på den valgte setliste og hvordan det hele kommer at udspille sig.

På afskedstouren dengang tog selve showets og scenografiens størrelse pusten fra bandet. Hvordan tackler man mon – hvis overhovedet – den problematik i 3Arena’s langt større rammer? Og hvordan skal Jocke Berg finde glæden og ånden i det hele? Ham der retrospektivt delte med os, at de tungeste skridt i hans liv, det var dem hver aften, når han skulle gå op på scenen for at være frontmand for Kent. Ja, der er meget i spil. Tænker at de store svenske aviser kommer til at liveblogge intenst fra åbningsshowet fredag aften. Det i sig selv bliver topunderholdning. Og se er der jo Kent-musikken oveni. Den har aldrig fejlet noget…