I går for 45 år siden udkom en single, der stadig spiller lyslevende i dag. Om få minutter, når Fulham går ud til 2. halvleg mod Arsenal på Craven Cottage, vil den f.eks. traditionen tro skralde ud fra PA’et over det lille, tætte stadion kun ti meter fra den River Thames, der synges så behjertet og skæbnesvangert om af Joe Strummer i sangen. Musik kan…
I dag for 30 år siden – 5. december 1994 – udsendte ærkeskotske Edwin Collins dette besynderlige men mageløse sang-sammenstød af northern soul, wah-wah-guitar og Iggy Pop…
Lyden af vinter kan også være Manchester-duoen Electronic’s debutsingle ‘Getting Away With It’, der udkommer 4. december 1989. Noget af en supergruppe som samles her på scenen til nummerets debut ugen efter på Top of the Pops, hvor New Order-sanger Bernard Sumner og ex-The Smiths-guitarist Johnny Marr – de to ER Electronics – flankeres af Pet Shop Boys’ Neil Tennant på harmoni. Sangens lydkarosseri af Italo disco-klaver og et glasklart beat fremstår i dag lidt bedaget, men lige da – samtidig med at Madchester-scenen og dens ecstacy eksploderer – er det engelsk state of the art…
Meget få danske bands formår at begå sig overbevisende på engelsk. Sæbys moi Caprice står som en af undtagelserne, ja, deres flamboyante frontfigur Michael Møller ligefrem boltrer sig i det engelske sprogs mange finesser og muligheder. Her synger han – og de – om byen i vinter…
Music was wailing, the room barely lit With dart players playing hardly knowing what they hit And no one was listening to what anyone said We would wait for the snow to melt so we could get back to bed We walked through the streets and these months they’re bare The people don’t use them; though they know they’re there But isn’t it wasted this half year waiting for spring? If we can get through the winter we’ll survive anything And I know very well the way you feel when December ends We know there were warmer days, but cannot remember when Let’s get our money out of here, we’ll settle down somewhere And if we someday yearn for a cold return we’ll get our money out of there We got through the storms and through the blistering hail Our hearts were broken and our careers had failed We barely had money and the cold made us ill But we got through winter and we’re breathing still…
En virkelig stærk sang fra skotske Glasvegas’ jule-tematiserede december-EP fra 2008. Lige på det tidspunkt var de vel det store britiske håb, noget af en møllesten for ethvert band at have om halsen. Glasvegas’ knækkede vel også billedligt talt ret snart herefter…
Hvad betyder det at de tre i bandet fremstår fastlåste på scenen, når den fjerde har så fascinerende et bevægelsesmønster? Denne sides favoritsang med OMD bringer altid lyden af frostkold vinter…
En stærk fredag for den dengang ret så nyfødte synthpop dags dato i 1981. Tænk at gå hjem fra sin lokale pladebutik med to så stærke nyudgivelser som disse i plastikposen; et stærkt, nydefinerende debutalbum fra Leeds og en popbanger fra Sheffield på single…
Simple Minds’ guitarist Charlie Burchill, ham der altid mimede Jim Kerr’s sangord når de spillede shows, fylder 65 denne onsdag. Her får han lov til at fejre sig selv med et instrumentalnummer fra årene da han og bandet virkelig gjorde en forskel. Var Simple Minds således gået i opløsning i 1983, ville de i dag med sikkerhed kunne have høstet bred anerkendelse som et af de helt store og vigtige bands i efterpunkens brede spektrum. Det ry er desværre blevet bredt overskygget af den hule arena-bombast, der uforklarligt skulle følge de første essentielle fem-seks plader. Men hvor meget mere kan man egentlig forlange, når nogen allerede har givet så gavmildt som Glasgow-bandet formåede at gøre? Dette klip fremviser også visuelt, hvor særegent smukke de unge skotske drømmere fremstod lige i tiden omkring deres New Gold Dream (1982)…
I dag er det præcis 50 år siden Nick Drake døde, kun 26 år gammel. Det var en radioudsendelse med Gorm Henrik Rasmussen i 1983, der første gang gjorde mig opmærksom på Nick Drakes korte liv og fascinerende værk.