Dagen er kommet, hvor Kent i aften for første gang siden december 2016 sætter strøm til og lader sin henførte musik strømme højt ud i Stockholm’s aften. Først var Kent bare endnu et lovende svensk band. Dem var der mange af dengang.
Min historie med Kent begynder i Malmö City, som vi ofte i midt/slut-90’erne tog den billige flyvebåd Cinderella II over til for at købe plader og svenske rockmagasiner. Købte mange svenske CD-singler med ukendte nye bands for at tjekke dem ud. Og derfor kom Kent’s debutsingle ‘Når Det Bläser På Månen’ en eftermiddag med hjem til København. Fordi coveret signalerede noget anderledes rent og skarpt end tidens pest af grungebands.
Singlen var okay på den forsigtige måde, men så heller ikke meget mere. Købte alligevel debutalbummet, da det udkom i Sverige en måned efter. Det var også okay, men så heller ikke meget mere. Andet album Verkligen, der udkom i marts præcis et år efter, var derimod et kæmpeskridt op og fremad. Hvalpefedtet var klædeligt skåret bort, guitarerne spidset til, et dynamisk indie-rockband med melodi, selvtillid og en sanger med sin helt egen stemme var født.
Det udslagsgivende øjeblik for mig omkring at dette endnu ret marginale Eskilstuna-band var noget helt specielt er dog at finde på Verkligen-singlen ‘Kräm’, som også blev købt i Folk & Rock i Malmö City. Hovednummeret gav alt det et optimalt effektivt Kent-rocknummer på det tidspunkt burde gøre.
Men hey, CD-singlens to B-sider – ‘En Helt Ny Karriär’ og ‘Rödljus’ – var begge alt, alt for stærke sange (!) til bare at være gemt væk der som løst ekstramateriale. Lidt som engelske The Smiths i 80’erne ligeledes havde gjort en overskuddets dyd ud af kaste perler om på bagsiden af sine singler. Og de to Kent-sanges løse, smadrede men dog så intime tilgang viste et melodisk opsigtsvækkende stærkt band, der alt end lige ikke var fanget af hverken selvtillids-begrænsning eller klassisk fastlåst øvelokale-bandlyd. En fremtid født…
PS – Skal i denne forbindelse næsten bemærkes, at den allermest streamede Kent-sang ‘Utan Dina Andatag’ – der MÅ være på setlisten i Stockholm i aften! – ikke findes på noget album, ej heller var en single i sit eget navn, men kun blev udsendt som andet upåagtede ekstratrack på ‘Om Du Var Här’-singlen i 1997. Det er egentlig ret vildt.
Enig, Lai, og begge de to ekstraspor på den single er IMHO i Kent-klasse A.
Iler med et link til en anden, meget stærk b-side.
IMO så god at den overstråler A-siden.
https://youtu.be/1m4xz0goqLM?si=xWrZIx-juBskX1ZT
@ Yugo Star: Det der har jeg hørt før. 😉 Ingen andre nordiske bands, nej, måske kun Suede og The Smiths.
@ Sick Boy: ‘Nålens Öga’, åh ja, Sami for Finnish President!
Apropos gemte/glemte Kent-skatte: Nålens Öga, som kun kom ud på single i 2006 (og som jeg første gang stiftede bekendtskab med her på bloggen for en del år tilbage – tak Jens!). Alene Samis guitar 3:20 henne – jamen altså!! Den finder næppe vej til setlisten i Stockholm, men derfor er jeg nu alligevel svært misundelig på de heldige, der skal afsted.
https://www.youtube.com/watch?v=ilqr4DgA9WA
“En ny karriere i tomhed gav mig serier at se til”.
Talent borrows, genius steals, ikke? 😉
Jeg er i øvrigt helt enig i, at Kents b-sider ofte supplerede de forskellige singler og albums spændvidde på ret fantastisk vis. Har andre nordiske bands kunnet udsende en så fornem b-sideopsamling, som Kent gjorde?
God fornøjelse i weekenden til dem, der er så heldige at være i Stockholm.