Hvad er det med popmusik? Den blev opfundet til at fange og definere sin nutid, blive hørt måske en hel sæson og så være væk. Brug og smid væk-kultur for de unge i hjertet. Men her er vi så langt længere fremme og det er den dag i 2026, hvor postpunk-bandet Joy Division for 47 år siden udsendte sit debutalbum Unknown Pleasures (1979). Da pladen kom var reaktionerne positive, dog stadig lidt dæmpede, for det var jo et ret ukendt/lille band og dem var der mange af da. De kom, de var lovende og de forsvandt. Joy Division lavede ikke en Aphaca (det gjorde man ikke dangang) og rykkede direkte op i headliner-klassen. Som det huskes brugte de endda efteråret ’79 på at promovere albummet ved at tage en lang tour rundt i Storbritannien med de blegnende førstebølge-punkere Buzzcocks, hvis logiske timeglas næsten var tømt, og varme op for dem. Ingen havde forventet nogen skulle snakke, høre eller værdsætte Joy Division’s Unknown Pleasures i dag, et lille halvt århundrede senere. For de var bare en dunkel misvækst af den popmusik, der som oftest forsvandt uden at sige farvel. Så hvorfor er det så vi her på siden markerer albummet i dag? Jamen, vel fordi det lyder mere levende og relevant end 19 ud af 20 plader der udkommer lige nu. Det er ikke en slet skjult kritik af tidens standard, bare et vink med en vognstang om, hvor massivt stærkt og tidsløst Ian Curtis, Bernard Sumner, Peter Hook og Stephen Morris formåede at kommunikere på denne debut. Det forstod man måske ikke lige da, men med tid voksede Unknown Pleasures sig kun stærkere. Det er værd at høre efter når den slags sker, for så er der virkelig tale om noget meget mere og dyrbart end bare musik. Tillykke til Unknown Pleasures med en afspilning her af ‘Wilderness’, det tredjesidste track på side 2. Sikke et band!