Nu sker det snart. Det er deroppe bagved det sorte tæppe, at Kent skal spille i aften. Lige under 40.000 mennesker forventes samlet i 3Arena i forstaden Johanneshov, lige syd for Söder i Stockholm. Showet er sat til 19.30, men mon ikke den aktuelle gå-på-tid nu det er Kent bliver 19.47 (7.47)?

Der køres med nedtællingsur på stadion, ligesom på afskedstouren. Da uret ramte 7:47 for lidt siden var der massiv jubel.

Kent er på scenen kl. 19.35. Aftenens første udbrud er ‘Stenbrott’, et af de absolut bedre numre fra den ujævne debut. Kent har ofte arbejdet med dogmer og faste idéer. Er denne start tegn på en setliste, der vil bevæge sig kronologisk igennem bandets historie? Andet nummer ‘Ingenting Någonsin’ fra samme plade, også en tidlig ædelsten, kunne tyde på det. ‘En Timme, Et Minut’ fra toeren Verkligen spilles. Det bør noteres det ikke er hele numre lige nu, men brudstykker i en medley over bandets tidlige historie.

‘Om Du Var Här’ rammer den midterstribe et så stort publikum står og sidder på denne aften. De første tre sang-stumper hang sammen, mens ‘Om Du Var Här’ spilles som fuld sang. Aftenens første tunge Kent-klassiker sendes på banen; underskønne ‘Kevlarsjäl’, hvis længselsdryppende omkvæd er mere svensk end Volvo og Abba tilsammen. ‘Hjärta’ fra Röd spilles nu. En sang hvis lidt jævne vers reddes hjem af de storladne omkvæd. De enorme storskærme med visauls fra afskedstouren er i brug igen bag bandet.

‘Socker’ fra V&A byder op til et følelsesmæssigt sug af gensyn med fortiden for de mange på 3Arena…

‘…Och gäst ikväll är Jesus
Han har kickat heroin
Han läppjar på sitt glas
Och Ramlösa blir vin…’

‘Romeo Återvender Ensam’ fra Du & Jag Döden. Et i sig selv glimrende nummer, dog vel ikke et af de fem bedste fra det album. ‘Pärlor’ fra V&A som spilles nu er endnu stærkere. Kigger ned over de til nu ni spillede numre på setlisten; fandeme et stærkt felt…

‘…Så snurra min jord igen
Radion spelar vår sång
Stockholm ligger öde och världen håller andan…’

Så nåede setlisten til Jocke Berg-favoritten, vi talte om på denne side i går, Tigerdrottningen‘s ‘Var Är Vi Nu’…

‘…Som alltid flyr jag till musiken
Den enda plats där jag är jag
En plats med enkla raka regler
Där de stora drömmarna är lag…’

Under de enorme og farvestærke videoskærme suppleres Kent på scenen i aften af tre korsangerinder (Malin Brudell, Maria Jane Smith og Carolina Wallin Perez), en keyboardmand (Andreas Bovin), samt en ekstra guitarist (Max Brandt). Nu følger den måske mest populære Kent-sang af dem alle i Sverige, den gamle B-side ‘Utan Dina Andatag’.

Kent er pludselig gået af scenen efter en lille time. Er vi virkelig ude i et kostumeskift? Sandelig, jo. Kent er nu tilbage klædt i hvidt. Discoens favoritfarve bruges til straks at kaste sig ud i ‘Musik Non Stop’. Og det der umiddelbart lignede hvidt er palietter på lyst stof. Det hedder showbiz. ‘Kärleken Väntar’ fra V&A nu var altid en vinder på en scene. Ikke mindst fordi omkvædet (positivt ment) er tyvstjålet fra Visage’s new romantic-banger ‘Fade To Grey’.

Op i gear og tempo; Tillbaka Til Samtiden aflægges et besøg med den stærke, nærmest triumferende defaitistiske single ‘Ingenting’…

‘…I Hagnesta Hill
blinkar tv-ljusen
Jag gör vad jag kan
Drömmer mig bort…’

Ned i tempo og intensitet med V&A‘s ‘Dom Andra’, som dengang den kom som pre-single ikke virkede heltoverbevisende med sin slentrende rytme og fløjteri, men dog formåede at vokse i statur med tiden. Jag Är Inde Rädd För Mörkret kommer på banen denne aften med den hørt herfra noget undervældende ‘Jag Ser Dig’. Det album har langt mere givende sange end den. Isola‘s tyste og tristesse-tunge ‘Innan Allting Tar Slut’ er et som åndehul et intensitetsfrit transportnummer her ca. midt i showet.

Hvad siger setlisten til nu? Ikker voldsomme overraskelser, dog stadig mange klassikere der vil blive håbet og bedt på. Næste etape starter op med Du & Jag Döden‘s ‘Den Döda Vinklen’; det stive svenske beat er tilbage som baggrund til at Sami Sirviö kan stråle på sin højelektriske guitar i de heftige instrumentalstykker, hvor sammenspillet mellem ham og det elektriske klaver sender tanker til U2’s ‘New Years’ Day’. Tal om stilskift, det nutidige Sverige som sådan tildeles en syngende lussing med Ipren-popnummeret ‘La Belle Epoque’…

‘…Jag är glesbygden, Rohypnolen
Jag är svartsjukan, alkoholen
Jag är de snabba sms-lånen
Jag är drevet på skolgården…’

En af de helt store, nyere Kent-sange rulles ud. Afskedsalbummets ‘Forlåtelsen’ tilegnes af Jocke Berg “alla de som inte längre är med oss”…

‘…Förlorade mitt sökljus
Högt upp i ett sekelskifteshus
Jag glömde min drivkraft
Det finns inget hjärta
Om du inte har kul
Jag förlorade mig själv
Allting i min värld gick sönder
Och nu till slut så förlorar jag dig
Jag har förlorat
Allt är förlorat…’

Efter et “tack och forlåt’ fra Jocke Berg er Kent nu igen gået af scenen. Ovenlyset er tændt i arenaen.

Band er tilbage, mørket hersker og musikken spiller igen, balladen hedder ‘Sverige’, V&A‘s vemodigt følsomme afslutter. Men ingen tid til reflekterende eftertanke for stædigt skubbende ‘999′ er straks sat igang.

‘…Åh baby var har du varit
vi har redan tänt på grillen
vi har väntat här i regnet på någonting som inte händer
och som aldrig kommer att hända
Det är bara en vag känsla
av att någonting gått förlorat…’

Har Kent gået til numerolog? Efter ‘999’ kommer nu ‘747’. Første gang jeg hørte den live-klassiker live var en yderst regnfuld og mørk sommeraften på havnen i Helsingør, hvor Kent spillede før danske Disneyland After Dark. Ja, tænk engang.

Én sang synes tilbage i aften og det er naturligvis ‘Mannen I Den Vita Hatten’, den store afslutter på Du & Jag Döden, som Jocke Berg i årevis blev ved med at skrive nye afsluttende vers til liveversionen af. Jeg har en god ven med et noget mørkt sind, som jeg gik til en af Kent’s mange aftener i Store Vega med. Har aldrig set ham så lykkelig og med armene jublende i vejret, som da fællessangen tilsidst i nummeret gik “vi ska alla en gång dö / vi skal alla en gang dö…”. Musik kan.

‘…Och alla känslor slog och sprängde
Hela vardagen full med hål
I en tid då inget hände
I en stad som alltid sov

Men älskling vi var alla en gång små
Ja, vi var alla en gång små
Ja, vi var alla en gång små…’

Den første aften syd for Södermalm slutter således med fællessang og konfetti. Jocke Berg sagde ikke meget fra scenen i aften, udover han udtrykte taknemmelighed for det store publikums fremmøde og hengivenhed. Og det rygtes nu at både Sami Sirviö og bassist Martin Sköld begge blev set i showets anden halvdel iført paliet-kasket. Ja, Kent er kommet en lang vej. Og der er nye skridt der skal tages på den i morgen aften samme tid, samme sted.

Hvad kan vi umiddelbart sige om setlisten? Er den helt likadan i morgen, eller er der mon variationer undervejs? Personligt kan jeg pege på adskillige numre, det nærmest smerter ikke blev spillet, men må det ikke altid være sådan, når et band med et så omfangsrigt og prangende bagkatalog skal udvinde to timer af det for første gang i mange år? Kunsten som modtager er vel glæden ved det givne, istedet for at putte salt i eget sår over den umulige drøm. Men det bliver spændende med anmeldelserne i de svenske aviser senere i nat/i morgen, at se hvordan dommen falder der. Og så er der jo ingen tvivl om, at de kommende shows kun vil stige i musikalsk kvalitet/intensitet, som rusten af Kent-maskinen bliver banket helt af og lydteknikken får styr på et enormt stadions udfordringer. Der er meget at se frem til.