Kære alle!

Vi er samlet her på bloggen i dag i anledning af at det netop i dag er 162 år siden, Danmarks Riges Grundlov blev til virkelighed. Denne grundlov er blevet revideret flere gange, senest i 1953. Mon ikke det er tid til en ny revision? De seneste 10 års begivenheder i dansk politik kunne godt tyde på det.

• Der er ikke nogen mindretalsbeskyttelse i beslutningsprocessen; en række beslutninger er blevet vedtaget med snævert flertal i Folketinget. Man tænker her på især den danske deltagelse i den USA-ledede krig i Irak. Hvorfor er der ikke nogen mulighed for at et tilpas antal folketingsmedlemmer kan få iværksat en uvildig undersøgelse af potentielt kritisable beslutninger?
• Dansk politik balancerer ofte på kanten af international lov, og her specielt i politikken over for asylansøgere og indvandrere. Er det f.eks. ikke et problem, at formanden for Folketingets retsudvalg (en vis P. Skaarup) kan foreslå, at man administrativt kan udvise kriminelle uden nogen domstolskontrol? Integrationsministeren (en vis S. Pind) kan foreslå, at der skal være forskelsbehandling mht. tildeling af opholdstilladelser. Er det ikke også et problem? Og formanden for Folketingets indfødsretsudvalg (en vis S. Krarup) udtaler, at “Danmark overlever ikke, hvis der ikke foretages et dybtgående, principielt opgør med den skinhellighed, som menneskerettighederne repræsenterer, og som siden 1789 har fyldt historien med blod og mord og guillotiner og slavelejre.” Er det ikke et problem? Der har været en del kritik fra internationalt hold, senest i forbindelse med det såkaldte Universal Periodic Review af menneskerettighedernes tilstand i FNs medlemslande, og senest i Danmark. Hvorfor er menneskerettighederne ikke nævnt i grundloven?
• Danmark har et folketing og traditioner for parlamentarisk demokrati. Hvorfor står der ikke i grundloven, at Danmark er et parlamentarisk demokrati? (I 1953-udgaven står der, at styreformen er “indskrænket-monarkisk”, en gammeldags og egentlig også ubehagelig formulering).
• Og hvorfor er Den danske folkekirke egentlig stadig en statskirke? Færre og færre danskere er medlem efterhånden. I Sverige er der nu sket en adskillelse af kirke og stat.

Journalisten Poul Smidt har en kronik i Dagbladet Information om samme emne. Poul Smidt er cand.jur og var medlem af Styregruppen for grundlovsdebatten nedsat af Folketingets præsidium 2000-2003.

Jeg håber, I vil nyde det gode vejr ude i sommerlandet og håber, I lyttede til denne tale, som jeg sikkert allerede har holdt før.

Glædelig grundlovsdag!

Pastoren