Phil Ochs 1940-1976

ochs.jpg

31 år siden i dag Phil Ochs – amerikansk frihedskæmper, fantast, disilluisioneret protestsanger, Elvis Presley-fan, far, m.m. – checkede frivilligt ud af denne verden. Om ikke andet, efterlod han sig en række meget fine sange, hvoraf en af de mest simple og ligefremme står i hans minde her:

I’M TIRED

Sometime’s I feel that the world isn’t mine
It feeds on my hunger and tears on my time
And I’m tired,
Yes, I’m tired

Every face on the street is as cold the air
As hard as the pavement moves ‘neath my feet
And I’m tired,
Yes, I’m tired

Sometimes I stop and ask to myself
Oh, why should I be so alone?
It comes and it goes
and nobody knows
For they’re blind with a pain all their own

So I start out again with a smile on my face
To hide all the empty and search for a friend
And I’m tired
Yes, I’m tired

Sometimes I stop and ask to myself
Oh, why should I be so alone?
It comes and it goes
and nobody knows
For they’re blind with a pain all their own

So I start out again with a smile on my face
To hide all the empty and search for a friend
And I’m tired
Yes, I’m tired
I’m tired
Yes, I’m tired

© Phil Ochs

2 tanker om “Phil Ochs 1940-1976”

  1. Ja RIP Ochs. En meget undervurderet sanger og sangskriver! En skam at hans karriere og liv endte så tarveligt som det gjorde.

  2. Hvil i fred, Phil. Jeg håber dæmonerne slap taget i dig.

    Det glæder mig, at Dylan spillede en stor koncert i Forum. Før jeg tog af sted på påskeferie, havde jeg læst nogle anmeldelser af hans koncerter i Stockholm. De lovede alle godt, ligesom de bedyrede at han måske var til at lokke et smil af. Skete det?

    Til diskussion om Dylans måde at genopfinde sig selv på, må man give ham, han spiller altid ‘All Along The Watchtower’ i Hendrixs arrangement.

    ‘Aftenland’ skabte i øvrigt glæde omkring familiens påskefrokostbord.

Skriv et svar