Pixies i Falkonér? En rollercoaster. Når dårligt absurd ligegyldigt, når godt verdensklasse supreme. Skizofren oplevelse af dimensioner. Men den nye Kim på bass gjorde det fremragende. Og hvor crazy at høre salen tage ubesværet fællessang hele vejen igennem på udvalgte Doolittle-numre – troede højest der var 5-7 håndfulde her i landet, som kendte den plade så godt. Det bedste? Skarpheden i sangskrivning og eksekvering på de velkendte tracks, Ramones-hurtigheden med hvilken de kom efter hinanden. Mindre godt? Tvivlen længe, om lydmand i det hele taget var mødt på arbejde. Pixies-musik skal ramme lige på knaldhårdt present, ikke runge buldrende uhåndgribelig. Og så var der hen mod slut-set en tre minutters riffarama – ‘Blue Eyed Hexe’ – med hysteriske Black Francis-skrig ovenpå, der kom galt i halsen som en vildfaren AC/DC-jam. Hyletoner i ørene sang til gengæld smukt bagefter.
Caribou
Monkey Gone to Heaven
Bagboy
U-Mass
Head On
Broken Face
Crackity Jones
Ed Is Dead
Here Comes Your Man
Indie Cindy
Wave of Mutilation
Nimrod’s Son
I’ve Been Tired
Ana
Brick Is Red
Cactus
Havalina
Velouria
Something Against You
What Goes Boom
Another Toe in the Ocean
Big New Prinz
Blue Eyed Hexe
Gouge Away
Tame
Hey
In Heaven (Lady in the Radiator Song)
Andro Queen
Where Is My Mind?
+ + +
Planet Of Sound
Bone Machine
Vamos
Tak c.m. Det er da den 30, der er Placebo 🙂
Hvis man – som jeg – ikke er særligt begejstret for deres nye langspiller, så er gennemsyn af den aktuelle setliste trist læsning.
http://www.setlist.fm/setlist/placebo/2013/palac-lucerna-velky-sal-prague-czech-republic-63c48e9b.html
Dog er 6 numre fra Meds noget der glæder. Yderst få numre fra den tidligere del af karrieren. Hmm.
Billy Budd – Placebo er da vist den 30. (Bare for en sikkerheds skyld – Falkoner jo er ikke et sted, man ellers ønsker at tilbringe en fredag aften).
God lyd på balkonen? Godt for dig. Til Nick Cave klagede visse folk på balkonerne bagefter over dårlig lyd. Pixies havde deres PA hængende højt oppe under loftet, hvorimod Bad Seeds’ PS stod nede på hver side af scenen – har det mon noget med det at gøre?
På balkonen i siden var der – ud over godt overblik – en fremragende lyd.
Personligt var koncerten en mesterlig en tour de force i, hvordan musik skal leveres live – og undertegnede gik nærmest lykkelig ud i den kolde novemberaften.
Frank Black sagde vist i øvrigt ikke ét ord under koncerten. Til gengæld sang, skreg og hylede han formidabelt 🙂
Heldigvis skulle jeg ikke hente en jakke via den grotesk lange kø til gardaroben. Så jeg skal huske ikke at have jakke med til Placebo den 29.
100% enig med hensyn til lyden, som var alt for buldrende. Vokalen druknede lidt for meget. Jeg oplevede, at det i særlig grad var slemt under Wave of Mutilation. Og hvor blev Debaser lige af??
Men men… alt dette til trods, så var det en storartet oplevelse. Ikke helt på niveau med Cave sidste fredag, men Pixies har altså skrevet noget af det mest originale rock ever!
Du har ret, c.m. – det bedste ved Falkonér er nok bare, at Falkonér IKKE er Forum.
Til Nick Cave vidste Falkonér i hele ni måneder, man havde to udsolgte aftener med tørstigt weekend-publikum under opsejling. Alligevel var Falkonér-barerne stærkt underbemandede i forhold til antal fadølshaner, med laaaange køer som resultat. Utroligt de ikke er mere interesserede i at tjene lidt ekstra mønt på deres komisk dyre kemi-fadøl på hotellet.
Synes, det var en glimrende koncert – hvordan skal de nye bands dog finde et marked, når Pixies bare kører videre, Cave er bedre end nogensinde… Men OK, det var ikke teen-agerne, der var i Falkoner i går.
Hvor er Falkoner dog i øvrigt et dødsygt sted. Fin nok koncertsal, men det får da ikke en i gear på en hverdag at skulle vente evigheder på at få lov at aflevere jakken og købe en øl – til 55 kr. for 0,4 liter! Man tænker “temadag med arbejdet”, når man er der, og det er ikke rock n’ roll.
Ligegyldigheder? Kommer an på bandet. Prøv at gå til f,eks, Nick Cave, hvor ordene mellem sangene har ligeså meget kant og punchline-attitude som ordene i dem.
Lysmanden holdt da friaften, gjorde han ikke….? Set en 15 meter fra scenen, bedømte vi det måtte være en angst Falkonér-studenterhjælp, der stod bag det meget, uhm, ikke-aktive lys.
…iøvrigt herligt at musikken talte for sig selv, og vi slap for ligegyldigheder imellem numrene. Lysmanden havde så til gengæld en fin aften.
Nåede slet ikke højderne fra Roskilde ’04.