Praise to the glory of loved ones now gone…

Producer Martin Hannett var en vigtig person i udformningen af post-punkens udtryk og æstetik. Som husproducer for Factory og specielt tæt tilknyttet Joy Division/New Order, var det især hans rummeligt dybe reverb-vibrerende men kantede lydwastelands der signalerede fremtiden i en årrække omkring sluthalvfjerserne/startfirserne. Hannett kunne gennem sin produktion af et track sætte sit umiskendelige fingeraftryk og tegne billedet af et nedslidt, forarmet England der var ved at falde fra hinanden. På den måde var han langt mere end ‘bare’ en producer, da hans output ofte lød mere af ham end af de bands der var på pladecoveret. På Martin Hannett’s dødsdag i dag – året var 1991, årsagen var stofmisbrug – her en passende hymne som markering, produceret af ham, indspillet af Joy Division som næstsidste track på deres Closer (1980).

PS – Denne compilation kan iøvrigt anbefales, som en snapshothurtig og kronologisk rundtur i Martin Hannett’s world of sound:

01. Boredom – Buzzcocks
02. Cranked Up Really High – Slaughter And The Dogs
03. Jilted John – Jilted John
04. I Don’t Want To Be Nice – John Cooper Clarke
05. Dream Sequence 1 – Pauline Murray And The Invisible Girls
06. 11 O’Clock Tick Tock – U2
07. Transmission – Joy Division
08. Conduct – The Durutti Column
09. Electricity – Orchestral Manoeuvres In The Dark
10. The Light Pours Out Of Me (Second Version) – Magazine
11. In A Lonely Place – New Order
12. Oh Lucinda (Love Becomes A Habit) – The Only Ones
13. Nightshift – The Names
14. The Last White Christmas – Basement Five
15. Pretty In Pink – Psychedelic Furs
16. Friendly Fires – Section 25
17. Rebecca’s Room – Wasted Youth
18. All Tomorrow’s Parties – Nico And The Invisible Girls
19. Quick As Rainbows – Kitchens Of Distinction
20. Wrote For Luck – Happy Mondays
21. She’s A Rainbow – World Of Twist

En tanke om “Praise to the glory of loved ones now gone…”

Skriv et svar