Rapid Ireland Movement

dub.jpg

R.E.M. er i disse dage i Dublin, på det meget intime Olympia Theatre, for at spille 5 ‘working rehearsals’, altså shows hvor helt nye sange kan blive prøvet af i livesammenhæng. Blandt tilhængere har der længe været stigende skuffelse over den kollektive træthed og stagnation, bandets sidste tre plader vel mest af alt dokumenterer, og derfor er der både stor fortrøstning og glæde ovenpå første koncert lørdag aften. Den bød nemlig gennemgående på en langt mere kantet og pågående ny musik end længe hørt fra R.E.M. og undlod samtidig de ellers obligatoriske greatest hits til fordel for en række mere utilpassede sange, mest fra de tidlige år. Her et videoklip fra 1984, til vital forsikring for alle om hvor elektrisk og specielt et band R.E.M. var dengang. Vi krydser fingre for de selv kan finde det igen!

Følg med i eftersøgningen på www.remdublin.com og/eller murmurs.com

cms_image_3384.jpg
Jo, det er. Scene klar til band, lørdag aften.

4 tanker om “Rapid Ireland Movement”

  1. Det loungeband der var på Around the Sun måtte de i alle fald gerne smide ud af studiet. Og invitere Peter Buck ind igen.

    De behøver dog ikke at lave en plade bare for at lyde som på Lifes Rich Pageant igen – de har jo altid handlet om udvikling. De måtte bare meget gerne lave en plade helt fuld af gode sange. Det har knebet siden Automatic for the People, selv om New Adventures… og Reveal kom tæt på…

  2. At dømme ud fra de (elendige) optagelser jeg har lagt ører til fra de første to shows (som ikke er shows) er der virkelig lagt i kakkelovnen til en godt og gedigent rocket album fra R.E.M. Selvfølgelig kan der ske ting sager når det bliver optaget, bearbejdet…og kommer i hænderne på JackNifeLee – meeeen skulle man nu ikke bare varme op under forventingerne og håbe på et rocket og mere aggressivt R.E.M. De seneste plader er så polerede og pæne at det gør ondt langt ind i sjælen på en R.E.M. fan!

Skriv et svar