Release the bats

Den ungarsk-amerikanske Dracula-skuespiller Bela Lugosi havde været død i allerede næsten 23 år, da det engelske Northampton-postpunkband Bauhaus på dags dato i 1979 udsendte debutsinglen ‘Bela Lugosi’s Dead’ for det lille pladeselskab Small Wonder. ‘Bela Lugosi’s Dead’ var allerede i sin samtid en meget atypisk størrelse med sine plus ni minutters spilletid i en produktion, der drog kridhvid fordel af velkendte dub-reggae-tricks. At Bauhaus så ovenikøbet selv lød besynderligt meget mere af spøgelsestog, Charles Dickens-tåge i Jack The Ripper-London, billig speed og ældgamle vampyrfilm end af regelret rockmusik, gjorde intet mere almindeligt, da slet ikke eftersom genren goth endnu ikke var opfundet. Her er Pete Murphy og drengene i den ‘korte’ syv-miutters videoversion af nummeret, som ikke mindst blev kendt da BBC-legenden John Peel efterfølgende spillede det flittigt på sit show…

En tanke om “Release the bats”

  1. Hver gang jeg besøger byggemarkedet af samme navn (det er ikke så tit), bliver jeg mindet om at Béla Lugosi er gået bort.

Skriv et svar