De otte forskellige covers til The Suburbs med Arcade Fire, der endnu engang tager nye og spændende steder hen. På The Suburbs med en kølig musikalsk styring og et rationelt overblik, der i selvbevidsthed hindrer den fudlkomne indlevelse og overgivelse. Til gengæld er værket (!) der præsenteres så overbevisende righoldigt, så stilistisk multifacetteret, så extravagant arrangeret, at man med gevinst kan vende tilbage efter mere igen og igen. Og jo, forstadskonceptet fra titel/coverart går også som rød tematisk tråd gennem sangenes tekstlige univers fra start til slut, de 65 minutter affæren pågår. Men andre ord har vi her, hvad i vinylalderen ville have været et dobbeltalbum. Og hvilket storslået et. Som sådan Arcade Fire’s klart bedste og mest anbefalelsesværdige øjeblik til dato.
5 tanker om “Sådan ser forstæderne ud”
Skriv et svar
Du skal være logget ind for at skrive en kommentar.








Hey, http://www.kpn.dk har da både en artikel af den uforlignelige Uffe Christensen om det kommende VM i Luftguitar og en glad nyhed om at Runrig-billetter sælger som varmt brød på deres forside. Sig ikke, at kulturen ikke har det godt i JP.
Jeg har lige tagen en tur rundt til anmeldelserne i de danske aviser. Det er sjovt at se, hvordan forskellige anmeldere fremhæver vidt forskellige sange.
Men det er JP’s generelle nedprioritering af interessant, ny musik, der springer mest i øjnene. Det er virkeligt tilfældigt, hvor de slår ned i den rytmiske musik. Selvfølgelig en ærlig sag at sige, at deres læsere næppe interesserer sig særligt meget for Arcade Fire. Men så kunne de nok også have sparet det omfattende Roskilde Festival-tema.
Berlingske har trukket det i en helt anden retning med Thomas Søie og især Jeppe Krogsgaard, som ofte rammer de mest interessante steder i kæmpestrømmen af det, der engang var delt i mainstream og alternativt. Når de får lov at skrive mere end en notits, kan det også blive fornuftig læsning, omend det er deres pejlesans, der er deres største styrke. Selvfølgelig er min holdning præget af smagsfællesskab, men i mit bedste forsøg på at være objektiv, har Berlingske fat i en længere end.
CD’en lå i postkassen til mig, frisk ankommet fra Canada, da familien vendte hjem fra ferie i går eftermiddags. Og jeg er helt enig med Jens. The Suburbs er slet ikke noget dårligt album.
The Surburbs udkommer heldigvis på 2 x lp. Og download + cd versionen lugter også lidt af vinyl: http://www.arcadefire.com/vinyl/
Jeg kan ikke vente til jeg skal høre det i sin helhed. Der er efterhånden ikke nogen tvil om AF’s position på musikscenen (og at 2010 er det nye 2007).
Den distance, du nævner, forsvinder helt, når man oplever dem live. Men hvilken scene uden for Roskilde Festival er dem værdig?